Passionen har altid overskygget frygten

Blog

2. januar 2016
| Portræt | Selvstændig

Passionen har altid overskygget frygten

Navn: Anna Listh

Alder: 25 år
Nuværende beskæftigelse: Selvstændig personlig træner
Uddannelsesbaggrund: Personlig træner og kommende vanebrydningscoach

Som 14-årig købte Anna et stort parti solbriller med hjem fra Kina og solgte dem på trendsales. Som 17-årig lærte hun sig selv at skifte den ødelagte skærm på sin iPhone og lavede en forretning ud af det, og som 20-årig havde hun 5.000 følgere på sin Facebook-side, hvor hun flettede hår-extensions. Idag er hun 25 år, og personlig træner i Aarhus - og så er hun medlem af Ladies First Netværksforløb for iværksættere. Her fortæller Anna om bristede drømme, om troen på sig selv og om at avle succes!

Ladies First vil skabe og fremvise flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

Har du altid vidst at du skulle være iværksætter?

Jeg vil egentlig vove at påstå, at jeg aldrig har haft iværksætteri som mål i sig selv. Men hver gang jeg har fået en idé, har der ikke været langt fra tanke til handling, så passionen for at føre idéer ud i livet, har nok ført til at jeg altid har levet af iværksætteri. Passionen har har altid overskygget frygten for at satse på mine idéer.

Hvad er den største forhindring du har mødt, og hvordan kom du videre derfra?
Da jeg i flere år som teeanger havde haft udlevet flere mindre iværksætter drømme og skulle vælge uddannelsesvej, blev jeg forelsket i kaospilot uddannelsen. Jeg søgte straks ind, men jeg søgte et par uger for sent til året optagelsesprøve og måtte derfor vente et år. Året efter søgte jeg ind igen og kom igennem nøglehullet. Vi har 60 ansøgere ud af 300, som blev inviteret til testugen, og 30 blev optaget på uddannelsen, men jeg fik en plads på ventelisten. Det var en enormt nederlag og en af de få gange jeg har grædt i timevis over en drøm som gik itu. Året efter søgte jeg ind igen og samme scenarie som sidste år udspillede sig. Dette år kvalificerede jeg bare ikke engang til ventelisten. Efter at have drømt om at blive kaospilot i 3 år, besluttede jeg at det ikke kunne være den eneste vej til at blive iværksætter. Imens jeg arbejdede som HR-koordinator for et større firma, helede mit selvværd og troen på mig selv, hvorefter jeg tog springet til at blive personlig træner.

Min styrke er nok at jeg er ukuelig, og selvom jeg står overfor noget, jeg aldrig har prøvet før, tror jeg altid fuldt og fast på at jeg kan mestre det.

Hvornår har du sidst været rigtig meget i tvivl om noget?

Uha, jeg føler mig i tvivl hver anden dag, og de andre dage er jeg 110% sikker på hvad jeg laver. Jeg tvivler aldrig på mit karrierevalg, men mere på om tingene kunne gøres anderledes, bedre og større. Når man kun har sig selv, er det altid nervepirrende at være virksomhedsejer - omvendt når man føler sig stærk, er følelsen vidunderlig.

Hvad er din største styrke?
Min styrke er nok at jeg er ukuelig, og selvom jeg står overfor noget, jeg aldrig har prøvet før, tror jeg altid fuldt og fast på at jeg kan mestre det. Jeg har på min vej fået knubs, fordi jeg ikke lader tvivlen begrænse mig, men også fået så uendelig meget, som jeg ikke ville være foruden. Jeg ved udmærket godt jeg ikke er et perfekt menneske, men det fylder meget lidt for mig at risikere at begå en fejl.

Du har solgt solbriller, repareret iphones og forhandlet hår-extensions, og nu er du personlig træner - er du "serie-iværksætter", eller har du fundet din rette hylde?
De tre førstnævnte ting var sidebeskæftigelser for mig frem til at jeg blev 20 år. Jeg tror mest mine valg faldt på disse ting, fordi jeg så nogle muligheder, og samtidig var jeg begrænset af at jeg stadig var hjemmeboende og gik i gymnasiet. Her 5 år senere er mit liv meget anderledes. Jeg har lært mig selv at kende og pejlet mig mere og mere ind på, hvordan præcis mine evner og kompetencer bruges bedst muligt. Jeg elsker mit arbejde og arbejder til dagligt med at forandre/forbedre kvinders liv - intet giver mig større glæde og jeg føler absolut intet behov for at ændre mit arbejdsliv. Jeg er netop nu igang med at videreuddanne mig til vanebrydningscoach. Jeg elsker at udvikle mig og jeg vil gerne tilføje vanebrydning til min værktøjskasse, da jeg mener det er en stor del af en livsstilsændring. Det korte svar til, hvorvidt jeg er serie-iværksætter er nok: Nej. Men jeg er samtidig sikker på at jeg fortsætter med at videreudvikle på mig selv og min virksomhed.

Min vidunderlige mor har gang på gang, troet 210% på mine valg i livet, og det har gjort det meget nemt for mig at se mulighederne fremfor begrænsningerne.

Har du haft en rollemodel eller nogen du har set op til arbejdsmæssigt?

Nej det har jeg faktisk ikke - ingen i min omgangskreds er iværksættere. Dog har mine forældre alligevel haft en stor betydning for, hvor jeg er i dag, for de altid støttet og opmuntret mig til at følge mine idéer. Min vidunderlige mor har gang på gang, troet 210% på mine valg i livet, og det har gjort det meget nemt for mig at se mulighederne fremfor begrænsningerne.

Hvorfor meldte du dig ind i Ladies First Netværksforløb, og hvad har du fået ud af det?
Jeg meldte mig til netværksforløbet fordi jeg er dybt fascineret af iværksættermiljøet og de mennesker som udgør det. Jeg håbede at kunne få lov til at lære kvinder at kende, som delte min passion for at drive virksomhed. Og så håbede jeg på at lære, hvordan andre kvinder har kombineret iværksætterlivet med deres privatliv. Jeg har både fået opfyldt mine forhåbninger plus uendelig meget mere, hvorfor jeg også allerede har meldt mig til det kommende forløb i foråret 2016.

Hvad er dit bedste træningsråd, som personlig træner?

Mit bedste træningsråd er: "Gå med den plan som avler mest succes". Med det mener jeg at intentionerne om at løbe 4 gange i ugen og spise kylling og broccoli til aftensmad alle ugens 7 dage, meget sjældent kan indfries. Den plan avler kun en fiasko følelse, og eftersom den er umulig at leve op til, følges den ikke. Hvis man i stedet vælger noget 100% realistisk at indfri (individuelt for alle) men eksempelvis at cykle på arbejde minimum 2 gange om ugen, og hver anden dag udskifte rugbrødsmadderne eller sandwichen til frokost med en lækker salat, så vil følelsen af succes opnås langt oftere fordi det efterleves. Det at cykle 2 gange om ugen og spise en god salat til frokost er allerede noget som gør en kæmpe forskel på aktivitetsniveau og kalorieindtag og det vil kunne ses på vægten, mærkes på humøret og med tiden er jeg overbevist om at succesfølelsen avler lysten til at ændre/optimere flere ting.