Hvordan er du endt som selvstændig fotograf?
Langt de fleste, som bliver uddannet fotografer, bliver selvstændige – kun få bliver ansat, så det er bare lidt sådan det er. Og sådan var det så også for mig. Jeg har egentlig ikke haft noget brændende ønske om at være selvstændig, for jeg kan i virkeligheden rigtig godt lide, at være en del af et team.
Heldigvis deler jeg fotostudie i Grønnegade med 4 andre fotografer og det giver mig fornemmelsen af at have kollegaer. Det fungerer rigtig godt og på den måde er det også nemt at få noget sparring ift ens fagområde.
Hvornår har du sidst været helt sikker på, at du har valgt rigtigt?
Hver gang jeg laver et portræt af en person, som kommer med holdningen “ jeg er altså ikke særlig fotogen” og man så får dem vist, at det overhovedet ikke passer. Det handler om så meget mere end bare at trykke på udløseren og når jeg som fotograf får skabt de rigtige betingelser, så opstår magien og man kan sende dem hjem med et stærkt, ærligt og imødekommende portræt, som de rent faktisk har lyst til at bruge. Det giver mig en rigtig god følelse og så ved jeg, at jeg har valgt HELT rigtigt.
Hvis der er én ting, du aldrig vil gå på kompromis med, hvad er det så?
Jeg siger aldrig ja til opgaver, hvor jeg ved, at jeg ikke kan løse opgaven tilfredsstillende hverken for mig selv eller for kunden – så sender jeg hellere kunden videre til en anden fotograf. Fotografer er i virkeligheden ret ofte specialiseret inden for et par forskellige områder. Min styrke er at arbejde med mennesker foran kameraet, til gengæld så er det mig nærmest en umulighed, at lave flotte arkitekturbilleder.
Hvad er du mest stolt af at have opnået?
Det må være mit og Bibi Kirkegaard’s portrætprojekt “Kender du Bibi”, som er blevet til en bog med titlen “BIBI – Ét navn 100 portrætter” som udkom i november 2015. Jeg har fotograferet 100 Bibi’er i alle aldre og fra hele landet, mens Bibi Kirkegaard har stået for den tekstmæssige del. Fra idé til færdig bog har det taget to et halvt år, men det har været en helt fantastisk oplevelse, som har beriget mig helt vildt. Jeg elsker bøger, fordi de kræver en anden opmærksomhed, end når vi bare hurtigt scroller ned over billeder på fx. Instagram.
Hvad eller hvem inspirerer dig i hverdagen?
Jeg får et dagligt fix fra Instagram; stemninger, farver, styling, udtryk.. Men når jeg har god tid, så er det i mine (dyrtkøbte) foto- og illustrationsbøger fra nogen af verdens bedste fotografer og kunstnere, at jeg ofte finder en stemning, som kickstarter en ny ide. Og så bliver jeg inspireret af de mennesker, som jeg ser og møder på min vej, nogen gange må jeg skynde mig og hive fat i dem, særligt når jeg spotter nogen på gaden, som bare har et eller andet særligt udtryk, hvor jeg tænker, han eller hun kan et eller andet. For nogen år siden, så jeg en lille rødhåret pige, gå sammen med sin mor gennem byen – jeg tog kontakt, selvom jeg ikke havde nogen konkret ide, men det endte faktisk med at blive startskudet til en serie med rødhårede piger.
Hvad er dit bedste råd til vores medlemmer?
Jeg er faktisk tit ret imponeret over, hvad folk får lavet med deres mobiltelefon, men engang imellem, så må man også erkende, at fx. en selfie ikke altid helt rækker, når det skal bruges professionelt. Hvis man vil sende et professionelt signal til sine kunder (eller en kommende arbejdsgiver), så kan det være givet rigtig godt ud, at alliere sig med en rigtig fotograf (ikke bare en, som har et stort og dyrt kamera).
Den anden dag fik jeg en besked fra en kunde, som jeg lige havde lavet nyt portrætfoto af, som skrev “mit billede virker - jeg er blevet kaldt til samtale”. Hun var blevet kaldt til samtale på drømmearbejdspladsen, efter at have søgt det samme sted 8-10 gange over en årerække. Om det reelt var billedet, af en meget sikker og imødekommende pige, der havde gjort udfaldet er jo svært at vide, men det har helt sikkert være med til at give et godt førstehåndsindtryk - og så er man jo allerede et skridt foran.
