Naima Yasin, Ingrid Magnifique Baraka og Stephanie Asi Brix

Hvilket spørgsmål går I og søger svar på lige nu?

Vi søger egentlig vedvarende at skabe og indgå i trygge fællesskaber, der kredser omkring de følelser og oplevelser, man som sort kvinde (med afrikanske rødder for vores vedkommende) i Danmark har tilfælles. Oplevelser og følelser som ikke altid får plads i offentlige diskurser eller internt blandt os selv.

I de podcastafsnit vi arbejder på lige nu ønsker vi at undersøge to ting nærmere: Hvad sker der, når en gruppe sorte kvinder er samlet, det fællesskab der kan opstå, men også den respons der kommer udefra. Derudover vil vi gerne kigge på de stigmaer og fordomme, der ofte tildeles sorte kvinder på en noget anderledes måde, end vi har gjort hidtil.

Det er en idé, der kommer af, hvad vi ofte selv har mødt som reaktion på, at vi tre har en podcast, der handler om os selv, kvinder med afrikanske rødder i Danmark. “Det lyder som om, det er tre kvinder, der sidder og er indignerede eller sur på verdenen”. Ofte har vores respons været at forsvare podcasten mod “det falske indtryk”.

Hvilke kvinder i jeres liv har hjulpet jer dertil, hvor I er i dag?

Ingrid: For evigt og altid min mor, fordi hun vinder hver dag. Hun har veluddannet sig, overlevet borgerkrig, re-etableret sig i et nyt land, opdraget to børn nærmest på egen hånd, som hun har støttet i alle vores målsætninger, sejre og fejltrin samtidig med, at hun har holdt ALTING sammen. Jeg kan ikke og vil ikke sidestille hende med nogen anden. For mig findes der ikke større inspiration end hende.

Naima: Mine veninder, vi er gode til at udfordre hinanden. Derudover er det helt sikkert sorte kvinder som skaber historie hver dag lige for øjnene af os: Lena Waithe, Issa Rae, Janet Mock, Marsai Martin.

Stephanie: For mig har min mor altid været et kæmpe forbillede. Hun er en enorm stærk og selvstændig kvinde, som altid finder en løsning! Det at hun har klaret sig stort set på egenhændigt i et andet land med tre små børn, er enormt beundringsværdigt, og hun stopper aldrig. Hun har så stor en indre styrke, at det halve kunne være nok. Men udover hende er kvinder som Oprah, Lauryn Hill (i min ungdom), Whoopie Goldberg, Alicia Keys og en masse andre.

Kvinder som har været dem selv, men som også har turde træde frem i lyset.

Hvilken historisk kvindefigur har åbnet døren for kvinder indenfor jeres felt?

Ingrid: Vi står på skuldrene af vildt mange kvinder, der har muliggjort, at vi som individer og med vores podcast både har mulighed for at gøre det vi gør, men også, at vi har et ordforråd til at tale om nogle helt specifikke emner på egne præmisser. Først og fremmest er der vores østafrikanske og alle mulige andre formødre, kvinder hvis kampe ikke står nedskrevne, og hvis udfordringer vi aldrig kommer i nærheden af.

Jeg kan ikke huske, hvem der sagde følgende: “We are our ancestors wildest dream”, men da jeg hørte det, var jeg meget fascineret af citatet og er ligeledes også helt overbevist omkring vigtigheden i at fremhæve ukendte kvinder ligeså meget som historiske anerkendte kvindelige figurer.

Ingrid: Jeg vil gerne fremhæve Kimberlé Williams Crenshaw, som er et helt afgørende fundament for mange af de samtaler, aktiviteter og aktivisme vi både har bygget vores podcast på, men som også i høj grad er et vigtigt udgangspunkt i forskellige danske som internationale BIPOC [Black and Indigenous People/Person(s) of Color] fællesskaber, vi også ser os selv som en del af.

We might have to broaden our scope of how we think about where women are vulnerable, because different things make different women vulnerable. - Kimberlé Williams Crenshaw (1959-)

Naima: Winnie Madikizela-Mandela: hun var frygtløs, stærk og tog sindssygt meget ansvar på sine skuldre. Hun begik fejltagelser offentligt, var ikke bange for at indrømme det og gik mod giganter for at gøre det rette. Jeg beundrer hende rigtigt meget.

To those who oppose us, we say, 'Strike the woman, and you strike the rock'. - Winnie Madikizela-Mandela (1936-2018)

Hvilke oplevelser, hvis nogle, har I med køn i det offentlige rum?

Ingrid: Jeg vil forholde mig til det positive, jeg oplever i de kredse, jeg bevæger mig i; her er der stadig flere kvalificerede samtaler om køn, giftig maskulinitet og behovet for at udvide kønsbegrebet ved at opponere imod at sidde fast i binære og heteronormative tankesæt som det eneste udgangspunkt. Det gælder både i arbejdsøjemed og også i sociale sammenhænge.

Naima: Jeg arbejder inden for krydsfeltet mellem finance og tech - så i forvejen er der ikke mange kvinder. Så oplevelserne er, hvad man kan forvente.

Mener I stadig, at der er noget at kæmpe for i dag?

Naima: Hele debatten om ligestilling er for ensformig. Alt data er bygget på etniske danske kvinders forhold – og debatten tager ikke stilling til andre faktorer. Det synes jeg er utrolig problematisk. Og derfor er debatten både mangelfuld og ekskluderende.

Stephanie: Ja da, vi er kommet langt, takket være alle de kvinder som startede med at tage kampen op. Men hvis man helt generelt kigger på ligestilling i Danmark, så er der stadig områder som ligeløn, mere barsel til mænd etc., som godt kan forbedres. Når det er sagt, er der nogle helt andre aspekter af denne kamp, som ikke bliver taget med. Jævnfør, hvad Naima siger, så mangler vi at åbne vores øjne og få de bredspektrede briller på! Der er mange danskere med andre etniciteter, som fortsat bliver udsat for fordomme, som er med til at forringe deres plads på arbejdsmarkedet. Men jeg synes heller ikke, vi skal glemme alle dem som “skiller” sig ud fra normen. Lad os bare tage transseksuelle som et eksempel. Her er der mange som ikke engang kan få et arbejdet, grundet deres seksualitet og udseende.

Hvis vi skal snakke om ligestilling, så skal det også være ligestilling for alle, og ikke kun dem som passer ind i normens “trygge” rammer.

Ingrid: Jeg er enig i ovenstående, og hvorom alting er, så længe vi lever i et gennemsyret patriarkalsk samfund som Danmark og størstedelen af verdenen alligevel er indrettet, vil der være et behov for at regulere forholdet mellem kønnene. Den afgørende og stadig aktuelle indsigt for mig at se er nok det ekstra aspekt, at alle bevæger sig i enighed om, at ligestilling er til gavn for alle køn på flere parametre i et livsforløb, og ikke kun for den cis -heteronormative kvinde, som traditionelt har været omdrejningspunktet for hele ligestillingsdebatten.

Hvilke udfordringer står kvinder med indenfor arbejdsliv i dag?

Naima: Fokus på at der skal være x-antal procenter af kvinder i alle bestyrelser. Vi skal ændre historien om, at hvis du hopper af "karriere-stigen" for at skabe en familie, så er du bagud. Vi skal normalisere at kvindelige ledere sagtens kan arbejde 30 timer, have en familie og skabe balance.

Stephanie: Jeg føler stadig ikke, at kvinder bliver set som ligeværdige, og når man som kvinde udfører det samme stykke arbejde som en mand, at det bliver taget lige så seriøst, som hvis en mand havde gjort det.

Det varierer en del fra branche til branche, men jeg vil nu stadig vove at påstå, at en kvinde skal knokle dobbelt så meget som en mand bare for at kunne bibeholde sin stilling. Der er en del mænd som “bare” har deres stilling, fordi de er mænd, hvorimod kvinder konstant skal vise deres værd! Derudover, hvis man er en business-minded kvinde, med drivkraft og gå på mod, så bliver man stadig set som en bitch! Det kommer ikke kun fra mænd, men i den grad fra andre kvinder.