Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

For øjeblikket er vi i gang med en vild transformation på Designmuseet. Som følge af COVID-19 har vi besluttet at lukke museet helt ned for en længere periode, og gennemføre en gennemgribende renovering af vores fredede 1700-tals museumsbygning midt i København. Samtidig foretager vi en indholdsmæssig omstilling af såvel indhold som businessmodel. Vi har haft en meget høj egenindtjening og 80 pct. af alle vores mange gæster er internationale. Set med pandemiske briller, er det udfordrende, så nu har vi fokus på at styrke andelen af danske besøgende og skabe en forhåbentlig imponerende vifte af inspirerende udstillinger, designformidlingsplatforme og eventprogram – klar til vores genåbning til sommeren 2022.

Der er meget på spil, og vi knokler …. og glæder os til at åbne portene igen.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Det første vigtige skifte i mit arbejdsliv var da jeg besluttede mig for at forlade den traditionelle universitetsverden, hvor jeg havde været ansat i mange år. Jeg kom til Danmarks Designskole (nu Det Kgl. Akademi) først som lektor sidenhen som forskningsleder og rektor.

I 2009 stod Designskolen midt i en temmelig kompliceret og udfordrende proces med udflytning af hele skolen til Holmen og fusion med Arkitektskolen og Konservatorskolen. Kulturministeriet tilbød mig rektorstillingen, og jeg takkede ja. Det var på mange måder øretævernes holdeplads, men jeg smøgede ærmerne op og vi gik i gang med organisationskultur, forandringsledelse og medejerskab i hele huset – og vi lykkedes. Det var en fantastisk proces – og jeg er så glad for, at jeg tog udfordringen op.

På det tidspunkt blev jeg klar over, at det var indenfor ledelse, at jeg havde min styrke – og nok på mange måder kunne noget særligt. Så det var et afgørende valg.

I 2011 bevægede jeg mig så ud på endnu en professionel rejse, da jeg takkede ja til at bliver direktør på Designmuseum Danmark.

Hvad er du særligt god til?

Må man sige det selv? Egentlig ret mange ting, når det kommer til kompetencer, men ofte fremhæver folk mine evner som leder og kommunikator.

Jeg er god til at lytte og god til at leve mig ind i noget, der ligger uden for mig selv. Det har gjort, at jeg har skabt stærke resultater med transformationsledelse i gamle og traditionsrige organisationer, hvor jeg har taget tid til at lytte til det, der har været. Set værdierne i det historiske afsæt, og samtidig været åben over for sam- og fremtidsmuligheder.

Det har givet følgeskab, selv hvor jeg har sat en forandringsdagsorden.

Med alderen er jeg blevet bedre til at tro på mig selv, og agere i overensstemmelse med mine værdier. Det er nok min største styrke. Så kan man stå fast i stormvejr, og man får følgeskab. Jeg har en stærk intuition. Nogle vil mene, at det er hokuspokus med sådan en ’mavefornemmelse’, som det ofte siges lidt nedladende. For mig er intuition noget helt andet: Det er der din erfaring både professionelt og på et menneskeligt, dybt personligt plan, flyder sammen. Og det giver retning og gør klog, hvis man tør lytte til den.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg har været privilegeret, fordi jeg har haft mange successer i mit arbejdsliv. Der har næsten altid været udfordringer forbundet med de mere udviklende og komplicerede situationer og måske er det største privilegium, at disse to ting egentlig er flettet meget godt sammen.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Ingen er en ø. Vi er alle afhængige af at være del af noget større. Og derfor er det vigtigt at række ud til andre og tage imod det, de kan berige dig med.

Omvendt så står min dør altid åben og det er skønt, hvis man kan give andre en hestesko.

Jeg er i en del netværker. Både med kolleger fra kultur- og museumsbranchen, men også med folk, der kommer andre steder fra. Sidstnævnte er for eksempel igennem min VL-gruppe, og det er ultra-berigende med nye insights og vinkler på tingene. Det stimulerer min grundlæggende nysgerrighed overfor det, der er anderledes.

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Grundlæggende anerkendelse og respekt for andre mennesker. Åbenhed og nysgerrighed overfor noget, du endnu ikke kender eller har tænkt, er en vigtig forudsætning. Og så selvfølgelig erkendelsen af, at man ikke for alvor flytter noget, hvis man er en ’ en-mands-hær’.

Hvis man vil en arbejdsplads som løfter hinanden, så er et kursus i intersektionalitet ikke en dårlig ide.