Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Lige nu er det, som optager mig allermest, hvordan jeg skal bygge min virksomhed op fremadrettet. Jeg var jo med i tv-programmet Danmarks næste klassiker på DR, som vendte mit liv fuldstændig op og ned. Så lige nu kan jeg, selvom det måske lyder voldsomt, vælge og vrage i arbejdssammenhæng, og jeg får utroligt mange tilbud. Det gør, at jeg bliver nødt til at være enormt bevidst om, hvad det er, jeg vil i det lange løb. Så lige nu bruger jeg ret meget krudt på at danne mig et billede af, hvor jeg gerne vil hen. Jeg har en klar følelse af, hvor jeg gerne vil hen, men spørgsmålet er, hvordan kommer jeg derhen? Det er det, som optager mig lige nu. Udover at jeg selvfølgelig har sindssygt travlt med en masse spændende projekter. 

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Det mest betydningsfulde valg traf jeg for knap 2 år siden, hvor jeg valgte at sige alle mine faste samarbejdspartnere op. Jeg ønskede at arbejde på en fuldstændig ny måde: Jeg ville væk fra computeren, ud i værkstedet, og jeg ville bare skabe med mine hænder. Og så ville jeg fremover kun arbejde med mennesker, som jeg har lyst til at kramme. Det lyder måske ret specielt, men fordi mit arbejde fylder så meget i mit liv, - mit arbejde er jo simpelthen mit liv, bliver jeg nødt til at omgive mig med folk, som har samme syn på livet eller i hvert fald samme tro på det, jeg laver, eller det, som de laver, for ellers er der simpelthen for meget boksning. Og det valgte jeg, at jeg ikke ville blive ved med. Det havde jeg gjort længe nok. Så jeg sagde alt op, og så tog jeg på værksted. 

Jeg begyndte i et forløb hos min coach, Troels Brink, for at finde ud af, hvad der gør mig glad. Forinden var jeg gået ned med stress og angst, fordi jeg bare ikke trivedes med det, jeg lavede, og fordi min søn blev født for tidligt. Så jeg havde virkelig brug for at finde ind til det, som gjorde mig glad igen og gav mig energi. Jeg begyndte jeg at bygge min vision op omkring hvilke kunder, jeg gerne ville arbejde med, hvilke projekter osv. Midt i dette ringede DR og spurgte, om jeg havde lyst til at være med i Danmarks Næste Klassiker. Og min første reaktion var bare; NEJ! Jeg havde lige været nede med stress, og det er i udgangspunktet slet ikke mig at lave noget, som skal tilpasse sig, hvad andre vil have. Men så sagde min mand: “Hvis ikke nu, hvornår så?” Og det var jo i grunden rigtig nok. 

Jeg tror, jeg lod mig overbevise af min bror, som sagde, at han nok skulle hjælpe med at producere møblerne. Og af min mand, som sagde: ”Jeg skal nok støtte dig, også hvis du kun kommer ind i konkurrencen med en papkasse, som du har malet rød.” Jeg havde brug for, at jeg kunne blive ved med at være mig selv i tv-programmet, så selvom de kom med nogle specifikke opgaver, så ville dem, jeg holder mest af, stadig støtte mig, hvis jeg fejlede. Så jeg sagde ja, og som man også kan se, var det en vild udvikling for mig, for jeg var jo kun optaget af processen. Det første program var utrolig hårdt. Jeg gjorde det, jeg havde gjort de sidste par år pga. min søns for tidlige fødsel; jeg sad foran computeren og tegnede og tegnede. Men der var ikke tid nok, – og dét kombineret med tidspresset, der kommer i forbindelse med videooptagelserne, havde jeg på ingen måder budgetteret med. Så det endte med tankemylder, angst og ingen søvn i 3 uger.

Men sådan er det jo ofte med forandringer – når man bliver presset, falder man tilbage til sit gamle mønster.

I andet program og frem ser man, hvordan jeg vender min proces og begynder at lege og skabe i værkstedet. Jeg er jo født og opvokset på et værksted, og det er her, jeg finder glæde sammen med dygtige håndværkere. Det var simpelthen så fedt at opleve, hvordan jeg fik glæden og kærligheden til at skabe sanselige møbler tilbage. – Så programmet endte for mig med at være én stor legeplads kombineret med den vildeste personlige udvikling. 

Det største valg, jeg har taget, er derfor at turde at kaste mig ud i noget nyt.

Det, jeg har lært, er at hvis det så ikke fungerer, så må jeg bare være ærlig overfor mig selv og kaste det hele over skulderen og starte forfra - eller i hvert fald skrue på de parametre, som ikke fungerer, eller jeg ikke trives med. Deltagelsen i Danmark Næste Klassiker handlede for mig om trivsel og tilfredsstillelse af min skabertrang, - for hvis ikke jeg får skabt noget, så visner jeg. 

Hvad er du særligt god til?

Jeg er sindssygt god til at fokusere på en opgave og bevæge mig ind i den. Når jeg får en opgave, så sanser jeg med hele kroppen, hvad det er, jeg skal lave. Jeg går ind i et univers, og så skaber jeg det.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Netværk er noget, som jeg virkelig arbejder med nu. Jeg har altid været vant til at klare tingene selv. Da jeg så brændte sammen for to år siden og begyndte til coach, siger han til mig: ”Du har jo sådan set ikke særlig mange, som hjælper dig. Du har ikke nogen relationer, du tager ikke fat i folk for at få hjælp.” En af grundene til det var, at jeg var flyttet fra Jylland, hvor jeg havde hele mit netværk, til Sjælland uden at kende nogen. Min mand arbejdede desuden i udlandet, og jeg kendte ingen i den by, hvor vi boede. Det var derfor enormt svært at møde folk. Da jeg så fik stress, begyndte jeg med hjælp fra min coach at opbygge et netværk. Så jeg lavede en liste; når jeg mødte nogen, som jeg gerne ville netværke eller drikke kaffe med, begyndte jeg at skrive det ned og række ud. Så det med netværk er noget, der relativt sent er gået op for mig, at man bliver nødt til at dyrke. I arbejdsrelationer handler det for mig om at omgive mig og samarbejde med mennesker, som er dygtigere end mig selv. Vi løser opgaver meget hurtigere ved at give ansvaret fra os og have tillid til, at andre kan gøre det rigtig godt. Det har virkelig været en befrielse at finde ud af. 

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Det, jeg gør, er at arbejde fuldstændig uden filter. Det vil sige, at alle mine samarbejdspartnere ved, hvor de har mig. Jeg er meget tydelig omkring, hvad jeg forventer af dem, og roser dem sindssygt meget, når de har lavet et godt stykke arbejde. Jeg arbejder ikke sammen med én person fra 8-16, jeg arbejder sammen med et menneske. For mig er det enormt vigtigt at kende mennesket og spørge ind til, hvordan personen har det udover det her arbejde. For vi tager alle sammen en rygsæk med på arbejde, og derfor skal vi arbejde med det hele menneske og prøve at give så meget ros, feedback og tillid, som vi overhovedet kan. 

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt ny på arbejdsmarkedet?

At jeg skulle turde at gå mine egne veje. Det ville jeg gerne have gjort 10, ja måske 20 år før.