Blog

2. september 2020
| Portræt

Jeg har brugt alt for meget tid på at bekymre mig om, “hvad jeg skal være, når jeg bliver stor”

Anne Katrine Heje Larsen er 44 år, stifter og direktør af DISIE – Danish Institute for Sustainable Innovation & Entrepreneurship, her arbejder hun med at samle økosystemer omkring impact startups og bæredygtige iværksættere i hele landet, blandt andet med eventet Days of Impact som flytter rundt i regionerne og med udgangspunkt i DISIE SPACE som er 1600 m2 arbejdsfællesskab for iværksættere og mikro-virksomheder der til dagligt arbejder med at skabe en bedre verden.

Anne Katrine er opvokset i Aarhus, og kommer fra et hjem med arkitekter og læger. Hun er autodidakt og har arbejdet med design, kunst og mode og har altid haft et ønske om at skabe positiv samfundsmæssig forandring. Hun arbejder og bor i København hvor hun er gift og mor til en ti årig pige, og bonus forældre for en 19 årig dreng som lige er flyttet er hjemmefra. Anne Katrine elsker at holde middagsselskaber særligt for de nærmestes venner og familie og hun betragter sine fire brødre som sine bedste venner.

Ladies First skaber og fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvindeportrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

At sikre at den nye generation af bæredygtige iværksættere (både sociale og grønne) får den rette synlighed, sparring og hjælp til skalering. Det er afgørende, at alle sektorer er med og kan samarbejde hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid og jeg er meget optaget af at rykke ved de klassiske forestillinger om hvad det vil sige at drive virksomhed.

Derfor er vores event Days of Impact lige nu mit primære fokus, fordi det giver en mulighed for at trække nogle tråde mellem de iværksættere der gemmer sig rundt i landet, og nogle af de vigtigste aktører indenfor impact feltet.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Da jeg var med til at starte Københavns Projekthus i 2009 – (Nu DISIE), og i særdeleshed at holde fast i det selvom det i de første mange år var op ad bakke at overbevise andre om vigtigheden af sociale og bæredygtige igangsættere og iværksætteres betydning for fremtiden.  

Hvad er du særligt god til?

At skabe koncepter og netværk, der forbinder de rette stakeholders med hinanden.

Vores event Days of Impact lige nu mit primære fokus, fordi det giver en mulighed for at trække nogle tråde mellem de iværksættere der gemmer sig rundt i landet, og nogle af de vigtigste aktører indenfor impact feltet. Det har stor betydning når jeg kan få lov at være med til at skabe nye synergier og tiltag der kan rykke på samfundet.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Det har været en udfordring at jeg ikke har taget den “almindelige” vej og fået en uddannelse, på den måde har jeg været mønsterbryderen i familien – min oldefar var så vidt jeg ved den eneste iværksætter i familien før mig. Det har på den anden side også været det der har skabt successer, men jeg har brugt mange år på at afprøve forskellige ting og veje før jeg fandt ud af hvad det er jeg brænder for og hvad det er mit arbejdsliv skal indeholde.

En af de største successer er vores event Days of Impact som bliver taget godt imod i andre dele af Danmark, her er det lykkedes os at samle nogle af de vigtigste aktører der kan hjælpe med at skalere de gode impact startups som vi har i Danmark. Det har stor betydning når jeg kan få lov at være med til at skabe nye synergier og tiltag der kan rykke på samfundet.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat? 

Det at være del af et fællesskab som DISIE SPACE har bidraget med inspiration, viden yderlige netværk, det har både beriget mit liv og også været med til at skabe hvad DISIE er I dag.

Jeg mener at det er vigtigt at have et netværk som har diversitet, og jeg er fuldt ud overbevist om at hvis vi skal rykke noget så er vi nødt til at samarbejde med nogle som ikke ligner os selv – det bidrager i høj grad til, at vi kan skabe mere synlighed for den målgruppe af nye bæredygtige iværksættere vi arbejder med.

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Det helt korte svar er DIVERSITET, at sørge for at der er plads til forskellighed. Det handler om køn, men det handler også om alder, hudfarve, overbevisninger, fagligheder og baggrunde.

Jeg mener at det er vigtigt at have et netværk som har diversitet, og jeg er fuldt ud overbevist om at hvis vi skal rykke noget så er vi nødt til at samarbejde med nogle som ikke ligner os selv – det bidrager i høj grad til, at vi kan skabe mere synlighed for den målgruppe af nye bæredygtige iværksættere vi arbejder med.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt ny på arbejdsmarkedet?

Der er mange ting jeg gerne ville have sagt til mig selv undervejs – jeg har bestemt taget beslutninger som jeg ville ønske at jeg havde truffet anderledes hvis jeg havde kendt udfaldet på forhånd, jeg ville nok havde bedt mig selv om at stole mere på min egen intuition.

Når jeg ser tilbage så er der afgjort en rød tråd i det jeg har beskæftiget mig med, men jeg har tidligere i mit liv brugt alt for meget energi på at overveje og bekymre mig om, hvad det er “jeg skal være når jeg bliver stor”.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Der er med sikkerhed også mennesker der har krydset min vej som har haft en stor betydning for det, særligt de mennesker der tror på at jeg kan gøre det jeg har sat mig for – uden den opbakning ville det være svært at komme igennem med de, måske nogen gange, lidt for ambitiøse mål jeg sætter mig.

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Bahare Haghshenas, Partner at Monitor Deloitte Nordic.