Ekaterina Andersen

Hvad optager dig lige nu indenfor dit arbejdsliv?

Lige nu fokuserer jeg på at komme af med den skam, som følger med at monetisere min succes. Det er et følsomt emne, da mange ikke synes at man burde tjene penge på en ideologi, så som feminisme. Jeg brænder for at skrive mine tekster og klummer, men for at kunne leve af det skal der også sælges foredrag og laves reklame.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Jeg var standhaftig i mit valg af uddannelse – religionsvidenskab og kønsvidenskab. Noget som alle omkring mig syntes var dumt, da det ikke giver en konkret profession. Jeg kan nu med sikkerhed sige, at jeg ikke ville være mig selv i dag, havde jeg ikke udforsket de emner jeg brænder for.

Jeg var også standhaftig i mit valg af profession – at leve af at sælge mine ord, selvom disse ord ikke engang kan udgives uden en omgang rettelser af en dansktalende redaktør. Det synes mange var galskab.

Hvad betyder balance mellem arbejds- og familie/privatliv for dig?

For mig er min familie og mit virke én og samme ting. Jeg læste den sidste korrektur af bogen ”Ludermanifestet” mens jeg bogstavelig talt lå på fødesengen med Shoshana for 1,5 år siden. Da jeg fik hende, holdt jeg en barsel på to uger og fortsatte derefter med at gå på universitetet som jeg plejede. Bare med en barnevogn.

Da jeg fik min første datter som 19-årig, blev min karriere bygget omkring dét at være en mor og være fleksibel. Det er både en styrke og en svaghed. En styrke, fordi jeg som regel er bedre til at balancere mit arbejds- og privatliv end de kvinder, som først bliver mødre i 30erne.

Jeg har aldrig været voksen uden også at være mor - at udføre al muligt intellektuel og fysisk arbejde med en grædende baby i skødet er en naturlig tilstand for mig. En svaghed, fordi jeg fra starten af har nægtet mig de karrierevalg som ville forhindre mig i at kunne være hjemme for min datter 'on demand'.

Det gjorde min mand ikke, ligesom mange andre mænd, hvilket gjorde at i mange år var husholdning udelukkende min byrde. Vi har rettet på det nu, men det tog et stykke tid og kostede mig en del nerveceller for ingen gider at give sine privilegier op uden en kamp.

Helt lavpraktisk står jeg op kl 3.30, for at nå at fodre katte, lave en kop kaffe og børste tænder før klokken slår kl 4:00, og så sætter jeg mig til at skrive. På den måde sikrer jeg mig at jeg hver dag få skrevet noget – før familien står op, emails begynder at komme ind, og jeg skal på universitetet eller til møder.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

De konkrete succeser for mig kommer til udtryk i mine følgeres beskeder. De mange kvinder som hverken har givet op på projekt baby eller projekt uddannelse, fordi de så mig gøre det. De mange gymnasiepiger, som tør stå op for sig selv og hinanden, når de bliver udskammet og kaldt for ”ludere”. Det, at mine ord og handlinger har formået at løfte andre kvinders selvværd er for mig den vildeste succes.

Den største udfordring i mit arbejdsliv er de overdrevet hadske reaktioner jeg sommetider får. når jeg udtaler mig om politiske emner. Det er selvfølgeligt noget man bliver bedre og bedre til at håndtere, men det kommer stadigvæk bag på mig, at man kan blive truet med voldtægt på baggrund af at forespørge otte uges øremærket barsel til mænd.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?

Der er ingen smutveje. Man skal altid ”betale” for sin succes, om det er hårdt arbejde eller konsekvenser af ”hurtig succes”. Gå ikke efter hurtig fame, fordi den er ikke holdbar. Har du ikke organisk opnået det, vil du heller ikke kunne finde ud af at vedligeholde det.