Jeg troede min karriere var slut

Blog

2. juni 2016
| Portræt | Selvstændig

Jeg troede min karriere var slut

En kronisk sygdom tvang Jeanne til at opsige en god stilling hos Carlsberg, og hun havde egentlig tænkt, at det var enden på hendes karriere. Men efter en mindre åbenbaring, er hun idag selvstændig handywoman (i pink stiletter) og med langt større succes end hun nogensinde havde drømt om. I foråret har hun været deltager på vores netværksforløb for iværksættere i Aarhus - og vi er gået lidt tættere på Jeannes karriereskift.

 

Handwoman

Jeanne Maria Fjorback

Ladies First vil skabe og fremvise flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

dag selvstændig handywoman (i pink stiletter) og med langt større succes end hun nogensinde havde drømt om. I foråret har hun været deltager på vores netværksforløb for iværksættere i Aarhus - og vi er gået lidt tættere på Jeannes karriereskift.

Navn: Jeanne Maria Fjorback
Alder: 38
Nuv. beskæftigelse: Handywoman
Uddannelsesbaggrund: Højere Handelseksamen, livserfaring og 20 år på arbejdsmarkedet 🙂

Hvordan er du endt der, hvor du står i dit arbejdsliv idag?
Jeg lider af en kronisk sygdom, der kræver medicinsk behandling på sygehuset hver måned, og så er jeg mor - og det har gjort, at mit optimale arbejdsliv ville være som selvstændig, hvor jeg selv kan styre tiden. Men hvorfor jeg lige er endt som Handywoman, må jeg takke min nabo for, som til en tøsekomsammen kom med en “åbenbaring", efter jeg havde klaget min nød over min arbejdssituation.

Jeg har renoveret to huse, vundet Gør-Det-Selv konkurrencer, bygget mange ting, hjulpet masser af veninder og bekendte med ophæng af hylder, billeder, gardiner og fixet ting der var gået i stykker.

Og med en veludrustet værktøjsbeholdning, krævede det ikke meget mere end lidt stilletter og pink kulør, før mit firma var en realitet på Facebook. Og 3 uger efter min facebooksides første opslag, var jeg igang, og har været det siden.

Hvad har været det største vendepunkt i din karriere?
At gå fra en god karriere indenfor salg og marketing med god løn til at erkende at mit helbred ikke bliver bedre. Der accepterede jeg faktisk at min karriere var slut. Det troede jeg. Og nu er jeg her, og jeg har det fantastisk, får dækket de behov jeg har for et meningsfuldt arbejdsliv, og laver noget jeg kan lide - det føles slet ikke som arbejde og mine kunder er altid glade når jeg er færdig.

Jeg fik en enorm opbakning og alle i min nærmeste omgangskreds tilbød selv at tage mine flyers med på deres arbejdspladser, fitnesscentre, arrangementer og hvor det passede ind.

Hvis du skulle vælge én ting, som du aldrig vil gå på kompromis med, hvad ville det så være og hvorfor?
Mine børn. Jeg ville aldrig gøre noget, som ville påvirke dem negativt. Og penge er ikke alt.

Hvad er du mest stolt af at have opnået?
At jeg på under 1 år har fået “brandet” mig selv og min virksomhed så godt, at rigtig mange århusianere kender min virksomhed eller bare har hørt om hende der Handywoman, at venner og bekendte jævnligt tagger mig på facebook ved alt der er pink, at mine børn siger Handywoman hver gang de ser noget pink. Det er selvfølgelig for sjov, men i sidste ende er det jo ganske seriøst og mega vigtigt for mig og min lille business.

Jeg bliver tagget på Facebook i alt, der er pink. Det er selvfølgelig for sjov, men i sidste ende er det jo ganske seriøst og mega vigtigt for mig og min lille business.

Hvordan reagerede din omgangskreds, da du tog så drastisk et jobskifte?
Med klapsalver. Et par mænd grinte inden jeg offentliggjorde min virksomhed, men kvinderne var utrolig positive - Girlpower. Mon ikke også min egen entusiasme og tro på konceptet har smittet af? Men jeg fik en enorm opbakning og alle i min nærmeste omgangskreds tilbød selv at tage mine flyers med på deres arbejdspladser, fitnesscentre, arrangementer og hvor det passede ind. Har sågar en veninde der friviligt kører rundt med en stor, pink reklame på sin bil - bl.a. med et stort billede af mig - jeg elsker specielt, når det er hendes mand der kommer kørende. Jeg er så taknemmelig for den opbakning og fremmede menneskers anbefalinger, tags på Facebook osv.

Hvad har været den sværeste beslutning du har taget i dit arbejdsliv?
At opsige at fantastisk fedt job hos Carlsberg pga. sygdom - at erkende, at jeg simpelthen ikke havde kræfter og energi til at fortsætte.

Hvorfor har du meldt dig ind i Ladies First Netværksforløb og hvad har du fået ud af at deltage indtil videre?
Jeg ønskede at udvide mit netværk generelt, sparre med andre selvstændige og generere flere jobs. Efter næsten endt forløb er de punkter til fulde opfyldt, men oveni har jeg følt at jeg har gjort en forskel for andre, at jeg med 20 års erhvervserfaring har noget af værdi at byde ind med til de yngre - og så elsker jeg hvis jeg kan få vendt andres usikkerhed og måske lidt “negative” tanker til noget positivt og en “aha-oplevelse” for dem.

Hvad er det bedste råd fra en handywoman til vores medlemmer?

Vent ikke længere på manden får det fixet - ring til mig 🙂