Fulde navn?
Hanne Sophie Hjorth Jensen

Uddannelsesbaggrund?
Cand.scient.pol.

Nuværende beskæftigelse?
Medstifter af og partner i Naboskab

Alder?
30 år

Hvordan er du endt der, hvor du står i dag i dit arbejdsliv?
Naboskab opstod ved lidt af et tilfælde, men viste sig at blive altafgørende for mit liv. Jeg var netop blevet færdig som statskundskaber, og tænkte, at jeg fluks skulle ud at arbejde i et ministerie, en styrelse eller en kommune. Sådan går livet jo ikke altid snorlige efter planen, og i stedet blev jeg ansat som udviklingsmedarbejder i en organisationen, der til daglig bekæmper madspild ved at ombringe det til udsatte borgere. Det blev en spændende vej ind i en utrolig meningsfyldt organisation med masser af ansvar. Her fik jeg for første gang lov til at snuse til iværksætteri. I marts 2014, tre måneder inde i mit nye job, deltog jeg på DANSIC konferencen, hvor jeg tilfældigt mødte Kristoffer (min partner i Naboskab), og hvor Naboskab blev født. Det var en spændende og intens tid, hvor jeg balancerede et fuldtidsjob, men hvor jeg samtidig ikke kunne slippe tanken om en dag selv at være leder af min egen forretning.

Hvor langt tid har det taget at komme fra idé til virksomhed?
Naboskab blev som sagt grundlagt i marts 2014, og i over et år kørte Kristoffer og jeg gesjæften ved siden af henholdsvis arbejde og studie. Vi havde mange lange aftener og weekender med idéudviklinger.

Vi var dog begge helt overbeviste om fra start, at vi havde ramt en idé, der var værd at forfølge og teste igennem.

Hvad er Naboskab helt præcist?
Naboskab er en organisation, der laver sociale mødesteder mellem naboer, hvor de kan dele og genanvende ressourcer. Vi laver f.eks. fysiske ”naboskabe” til boligforeninger - dvs. metalskabe med en elektronisk lås, der åbnes via en app på ens smartphone eller via en nøglebrik. Her kan naboer dele alt fra værktøj og legetøj til haveredskaber og sportudstyr. Vi laver også Bytteskabe til boligforeninger. Her kan beboerne, på en smart og let måde, viderecirkulere gode ting til naboerne i stedet for, at de ryger i skraldespanden. Vi oplever stor succes med begge skabe, og senest er vi også begyndt at lave offentlige Byttestationer, som f.eks. den vi har lavet på Sønder Boulevard, og ”delezoner” på biblioteker. Fælles for alle vores projekter er, at brugerne fysisk kan prøve kræfter med at dele, og at projekterne er målrettet et bestemt fællesskab.

Hvad vil det egentlig sige, at være social iværksætter?
At være social iværksætter betyder, at du opererer med flere bundlinjer. I Naboskab har vi f.eks. en social bundlinje, da vi forsøger at skabe bedre sociale relationer mellem mennesker i afgrænsede fællesskaber – som f.eks. i en andelsboligforening. Vi har også en miljømæssig bundlinje, da vi arbejder direkte med affaldsforebyggelse, der i sidste ende sparer CO2. Endelig har vi vores økonomiske bundlinje, der selvfølgelig skal være på plads for, at det hele kan løbe rundt. Formår man at balancere disse bundlinjer, er man, efter min mening, social iværksætter.

Hvad er den største udfordring du har mødt ifht. at starte virksomhed indtil nu?
En af de store udfordringer ift. at starte virksomhed er den utroligt omskiftelige hverdag. Du kan i løbet af en enkelt dag gå fra den mørke, klamme kælder til at svæve på en sky. Det kan være hårdt, men det betyder jo også, at man bliver ekspert i problemløsning.

Hvad er du allermest stolt af at have opnået med din virksomhed?
At arbejde målrettet med grøn omstilling og fællesskaber hver eneste dag. Mange folk kan snakke et øre af om deres gode intentioner mht. grøn omstilling, men når det kommer til stykket prioriterer de komfort og forbrug. Både Kristoffer og jeg var optagede af de mange, mange ressourcer, som vi danskere har liggende i vores hjem. Ting som f.eks. værktøj, sportsudstyr, køkkenmaskiner og legetøj, der alle er dyre at anskaffe, optager masser af plads, som er ressourcekrævende for vores miljø at fremstille, og som vi i virkeligheden meget sjældent bruger.