Ladies:Talk #11 Fanny Posselt om socialt iværksætteri og mod

Blog

16. juni 2017
| Ladies:Talk

Ladies:Talk #11 Fanny Posselt om socialt iværksætteri og mod

Fanny Posselt har skabt og driver Verdens mest berejste Pølsevogn, som siden 2003 har besøgt 18 lande på fem kontinenter. Vi har talt med Fanny om modet til at følge sine drømme, socialt iværksætteri og ønsket om at gøre noget godt i denne verden.

 

Ladies Talk Podcast

Fanny Posselt

I podcasten taler vi blandt andet om

  • Social forandring og CSR.
  • Mod til at følge sine drømme og mod til at lade være.
  • Pølsevognen som samlende kulturinstitution.
  • At tænke sin virksomhed som en heldhed.

Fanny Posselt har en kreativ baggrund med ophold og arbejde i det store udland, kunst- og højskole og er uddannet Kaospilot (læs mere om kaospiloterne her). Verdens mest berejste Pølsevogn startede som en idé under Fannys afgangsprojekt på Kaospilotuddannelsen og er i dag en social orienteret virksomhed med 40+ samarbejdspartnere og kunder.

Jeg kan godt gå konkurs rent driftsmæssigt i virksomheden, men jeg kan aldrig nogensinde gå socialt konkurs. Alt det gode jeg har gjort forsvinder jo aldrig. 

Verdens mest berejste Pølsevogn (kaldet Pølle) rejser ud for at dele gratis hotdogs ud. Det handler om at gøre noget godt og skabe social forandring. Det gør Pølle ved at etablere møder mellem mennesker, at skabe glæde, inspirere, opfordre til at medinvestere i sociale formål og afholde workshops for målgruppen for at afdække deres behov og handle derudfra.

Tænk din enhed som en helhed. Hvad er det for kompetencer du har in-house som andre vil give penge for. Lav den øvelse. Hvad vil virksomheder betale dig for, så du ikke låser dig fast i ét bestemt formål.

Verdens mest berejste Pølsevogn har affødt mange forskellige projekter. Fanny anvender herudover hendes erfaring og kompetencer som organisationskonsulent, underviser og rådgiver i CSR, social forandring, iværksætteri og projektledelse. Aarhus Universitet har udgivet en bog Fanny selv har skrevet om Verdens mest berejste Pølsevogn og socialt entreprenørskab. Bogen er gratis tilgængelig her. http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/138/html5/

Fanny startede sin virksomhed op med studiegæld og ingen erfaring i at drive virksomhed, men var villig til at risikere og havde modet til at tro på hendes drøm. Hun fortæller det ikke har noget med held at gøre, at hun i dag udlever hendes drøm.

 

 

Held er passivt, hvor man venter på at heldet tilsmiler en. Hvor det her handler om at du skal gøre noget - du skal handle på tingene. Det kræver benarbejde. 

Lyt med og hør meget mere om Fanny, Verdens mest berejste Pølsevogn og alle de projekter pølsevognen har affødt for udsatte rundt omkring i verden og i Danmark.

Du kan læse mere om Fanny og Verdens mest berejste Pølsevogn her.

http://www.verdensmestberejstepølsevogn.dk/index.html

http://www.fannyposselt.dk/index.html
Tag med på rejsen ved at downloade spillet Hotdog Heroes.

Det findes i App Store og Google Play.

(Det finjusteres i øjeblikket og er klar igen 1. juli 2017)

Følg dem på https://www.facebook.com/hotdogmission/

Har du kommentarer eller spørgsmål til podcasten eller måske egne erfaringer, som du ønsker at dele, så brug meget gerne kommentar-felte