Ladies:Talk #8 Om at turde

Blog

15. april 2017
| Ladies:Talk

Ladies:Talk #8 Om at turde

I den ottende podcast skal vi tale om at turde. Vi har sat to seje og inspirerende kvinder i stævne, som begge har taget springet og startet deres egne virksomheder.

 

Ladies Talk Podcast

En podcast om kvinder, karriere & iværksætteri

Jeg gør det her, fordi det giver mig mulighed for
at sætte mig selv først

Anja Matulewska ejer af INNO8

Anja Matulewska, der normalt plejer at sidde på den anden side af mikrofonen, har startet virksomheden INNO8, der hjælper virksomheder med at opdage deres fulde innovationspotentiale. Hun vil i denne episode fortælle os, hvordan det føles at sætte sig selv først og hvilke bekymringer, hun har haft på sin vej mod at blive selvstændig.

 

Nanna Falslund Jensen, medejer af interiør- og tøjbutikken Simple Living, der både eksisterer fysisk og som webshop, fortæller os, hvordan det er ikke at have nogle bekymringer i forhold til at starte selvstændigt, og hvordan det er at starte en virksomhed op med sin mor.

Jeg hopper fra 10-meter vippen og ser, hvor jeg ender

Nanna Falslund Jensen, medejer af Simple Living

De to modige kvinder vil i denne episode dele deres historier, og forsøge at sætte ord på drivkraften og passion bag. Derudover er denne podcast også spækket med gode råd og opmærksomhedspunkter til dig, der går med en iværksætter i maven, men også til dig der gerne vil blive inspireret til at turde lidt mere.

Godt råd: brug nogle penge, invéster i folk og deres egenskaber, fordi du kan ikke det hele selv

Anja Matulewska

I podcasten taler vi blandt andet om:

  • hvad drivkraften har været
  • hvordan man kommer i gang
  • de forskellige måder at være selvstændig på
  • hvilken type man skal være, hvis man gerne vil være selvstændig
  • ting man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at tage springet

Hør podcasten her

Har du kommentarer eller spørgsmål til podcasten eller måske egne erfaringer, som du ønsker at dele, så brug meget gerne kommentar-feltet herunder.