Blog
Jeg har bevæget mig i en mandsdomineret verden
Lisbeth Chawes er 39 år og CEO i Esoft Shine, en virksomhed med ekspertise i online marketing og banebrydende teknologi.
Lisbeth blev i 2016 udnævnt til én af Nordic Top 50 Women In Tech. Hun bor i Odense og er mor til børnene Smilla og Max. Derudover bliver Lisbeth beskrevet som en af de mest prominente kvindelige ledere inden for den danske tech community.
lis-1024×576
I anledningen af Kvindernes Internationale Kampuge har Ladies First sat sig for at portrættere seje kvinder, der har noget på hjerte og har lyst til at fortælle om, hvilke kvinder, der har åbnet døre for dem inden for deres branche.
Hvilket spørgsmål går du og søger svar på lige nu?
Jeg søger altid svar på, hvordan man kan udvikle sig inden for ledelse. Vi skal spille hinanden bedre og få det bedste ud af arbejdslivet. Jeg arbejder ud fra et meget klart værdisæt, der handler om ærlighed og transparens – og det har være alfa og omega i hele mit professionelle virke.
Jeg arbejder jo med tech – så jeg har også altid stor fokus på at følge med i den seneste udvikling. Lige nu er jeg f.eks. meget optaget af de praktiske anvendelsesmuligheder, når det gælder kunstig intelligens.
Hvilke kvinder i dit liv, har hjulpet dig dertil, hvor du er i dag?
Jeg er blevet støttet af både mænd og kvinder i mit liv. Den første kvindefigur der har haft uendelig stor betydning for mig, er naturligvis min fantastiske mor, der har sørget for at bygge et solidt selvværd op i mig og støtte mig i hele min uddannelsesgang og senere karriere. Derfor er mormor også den bedste i verden.
Rent professionelt så er der ingen tvivl om, at jeg har bevæget mig i en mandsdomineret verden
Hvilke kvinder i dit liv, har hjulpet dig dertil, hvor du er i dag?
Jeg er blevet støttet af både mænd og kvinder i mit liv. Den første kvindefigur der har haft uendelig stor betydning for mig, er naturligvis min fantastiske mor, der har sørget for at bygge et solidt selvværd op i mig og støtte mig i hele min uddannelsesgang og senere karriere. Derfor er mormor også den bedste i verden.
Hvilken historisk kvindefigur har åbnet døren for kvinder i dit felt?
Rent professionelt så er der ingen tvivl om, at jeg har bevæget mig i en mandsdomineret verden. Men jeg har løbende haft forskellige kvindelige rollemodeller – også i det nære. Sheryl Sandberg (Facebook og tidl. Google) har altid været en stor inspirationskilde for mig – også på trods af Facebooks modvind. Sheryl har startet en bevægelse med LeanIn.org – der handler om at inspirere kvinder til at opnå deres mål med løbende inspiration: ”the conversation from what we can’t do to what we can do”.
When you look at successful women, they have other women who have supported them, and they’ve gotten to where they are because of those women. - Sheryl Sandberg (1969-)
I det nære har jeg en talrække af kvinder, som jeg ser op til forskellig vis. Nogle for kommunikationsevner, andre for ihærdighed samt drive - og en del også for deres personlighed. Der er tale om kvinder i alle aldre men særligt de unge kvinder har optaget mig de sidste par år. De er helt særlige rollemodeller for deres generation. Jeg vil bl.a. anbefale jer at følge: Alina Engel - Founder af Hooves, Petra Kaukua - Founder af GRIM og Louise Sloth Madsen fra Peakon.
Hvilke oplevelser har du med køn i det offentlige rum?
Personligt oplever jeg ikke ligestilling som en stor udfordring i min hverdag. Vi er jo også langt fremme med ligestilling i Danmark som udgangspunkt. Dog mener jeg, at man er nødt til løbende at diskutere temaet. Der er f.eks. stadig en udfordring i forhold til kvinder i topledelse. Ydermere har jeg en del rejseaktivitet i forbindelse med mit arbejde:
Jeg kan sagtens opleve, at ligestillingsdebatten i f.eks. Sydeuropa og USA er meget forskellig fra, hvad jeg oplever i Danmark. Det er interessant – så i en mere global verden, så tror jeg, at det er vigtigt at fastholde og udvikle debatten udover grænserne også.
Det er også utrolig tankevækkende – at kinesiske kvinder sidder på op til 40-50 pct. af lederstillingerne inden for Tech, hvor US og Danmark ligger langt under 10 %.
Hvilke udfordringer står kvinder med inden for arbejdsliv i dag?
Kvinder føder børn – også i fremtiden. Statistikken viser, at det er grunden til at vores karriere typisk udfordres.
Så her er vi nødt til at se på nye modeller – og det handler ikke blot om at få far på barsel. Mere fleksibel opstart – med ”mor” på arbejde og andre lignende initiativer er jeg stor fortaler for.
Kvinder føder børn – også i fremtiden. Statistikken viser, at det er grunden til at vores karriere typisk udfordres.
Hvornår har du selv oplevet dit køn som en styrke eller udfordring indenfor dit felt?
Det er meget lang tid siden, at jeg har set mit køn som en styrke eller en udfordring. Jeg tror på, at det handler mere om mine handlinger. Men de er naturligvis påvirket af, at jeg er kvinde. Og ingen tvivl om at de kvindelige værdier er oppe i tiden lige nu, når man taler ledelse – og med god grund. En balanceret kønsdiversitet i ledelsen tilvejebringer bedre resultater. Det har flere studier bekræftet. Samtidig peger flere undersøgelser på, at kvinder på flere punkter er bedre ledere end mænd. Alligevel fortsætter kvinder med at være stærkt underrepræsenterede, især når det gælder topstillingerne.
Så lad os finde frem til, hvordan vi kan få endnu flere kvinder i disse stillinger. Her kniber det nemlig fortsat med ligestillingen.
I Ladies First har vi en vision om at skabe et univers, hvor kvinder bare gør. Hvad tænker du om det - og hvilke råd har du, for at det kan blive en realitet?
Hvis ikke vi ”gør” noget – så sker der jo heller ikke en udvikling. Fortsæt jeres gode arbejde – og find nogle mærkesager, så I ikke bare forsvinder i mængden af gode initiativer.