Lise-Lotte Reinmark

10. oktober 2021
| Portræt

"Jeg synes, det er vigtigt, at der er rummelighed til forskelligheder og en erkendelse af, at vi alle har en andel i processerne – uanset titel og arbejdsopgaver. Og så skal kvinder generelt blive bedre til at vise anerkendelse over for andre kvinder og vise, at det er ok at ”fylde noget”, ligesom de skal turde gribe en chance, når den byder sig og tro på egne evner. Det har de fleste af os vist svært ved."

Lise-Lotte Reinmark er 58 år og Senior Consultent hos Fiftytwo og stortrives i en rolle, som mange af hendes tidligere kollegaer ikke nødvendigvis, havde set komme.

 

 

Ladies First fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvinder i arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og ønsker at hylde.

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg startede i mit job hos Fiftytwo 1.12.2019. Baggrunden for min ansættelse var, at jeg i en årrække har været ansat hos forskellige finansieringsselskaber som leasingkonsulent. Fiftytwo var ved at udviklet et administrationssystem til leasingbranchen og havde brug for en medarbejde med indsigt i branchen.

Da jeg startede, var der ingen beskrivelser af systemets funktionaliteter rettet mod brugerne. Så i takt med, at jeg fik beskrevet systemet, dokumenterede jeg det. I starten for ikke at skulle spørge om de samme ting flere gange, men hen ad vejen er dokumentationen også blevet til glæde for brugere og kollegaer.

I dag har vi kunder, der har taget systemet i brug, og kunder, som er på vej til at konvertere.

Min opgave er at undervise, supportere og afdække eventuelle mangler i systemet, så kunderne får en løsning, som dækker deres behov.

Herudover deltager jeg i presalg og er med til at definere retningen for forretningen og lave nye koncepter.

At starte op i it-branchen har været en positiv oplevelse. Mine kollegaer er rummelige og søde, og der er forståelse for, at vi alle bidrager til succes – uanset baggrund. Og de har måtte forklare mig en hel del, for jeg var bestemt ikke nogen ørn til it, da jeg startede… og mit ordforråd er også blevet udvidet en del

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Den største beslutning blev truffet i 2000, hvor jeg efter 18 år i bank besluttede at skifte branche og starte som leasingkonsulent. Men selv om rammerne var anderledes, var det alligevel med min bankbaggrund, jeg mødte kunderne og rådgav dem, og det gav mig klart en fordel i forhold til mine konkurrenter på markedet.

Den næste beslutning, som har været betydningsfuld, var at sige ”ja” til mit nuværende job. Jeg havde ingen erfaring med it-branchen, og har altid arbejdet sammen med mænd – som stod klar til at hjælpe mig, hvis mit it-udstyr drillede. Men det har vist sig, at jeg fungerer rigtig godt i branchen, og kan bidrage med mere, end såvel jeg (og Fiftytwo tror jeg) havde forestillet os fra starten.

Min salgsbaggrund kommer i spil ved presalg og kontakt til kunderne, hvor jeg er vant til at være i front. Og min bankbaggrund har givet mit den struktur i mit arbejde, som kommer i spil ved udarbejdelse af beskrivelser og styring af kundeprojekter. Så det har vist sig, at kompetencer er kommet i spil i en helt ny sammenhæng.

Hvad er du særligt god til?

I det meste af mit arbejdsliv har det været min evne til at kommunikere verbalt, der primært har været i spil. Og jeg tror ikke, der er mange af mine tidligere kollegaer, der umiddelbart har kunne forestille sig mig i en rolle, som min nuværende.

Men jeg trives overraskende godt med også at fordybe mig, dokumentere og sætte i system. Og min evne til at formulere mig skriftligt er nu kommet frem i første række.

I det meste af mit arbejdsliv har det været min evne til at kommunikere verbalt, der primært har været i spil. Og jeg tror ikke, der er mange af mine tidligere kollegaer, der umiddelbart har kunne forestille sig mig i en rolle, som min nuværende. Men jeg trives overraskende godt med også at fordybe mig, dokumentere og sætte i system. Og min evne til at formulere mig skriftligt er nu kommet frem i første række.
.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg har altid været god til at skabe kontakt til mine kunder, og det har altid været vigtigt for mig at kunne give en god og relevant rådgivning. Det har givet høj kundetilfredshed.

Mine udfordringer hænger så tæt sammen med ovenstående, for jeg har svært ved at være i en organisation/have kollegaer, der ikke lever op til mine forventninger om ordentlighed. Og jeg har ikke altid været lige god til at holde min frustration for mig selv!

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Jeg har aldrig rigtig deltaget i etablerede fællesskaber i mit arbejdsliv. Måske fordi mine kollegaer i samme stilling primært har været mænd?

Privat har jeg et par tætte veninder, som jeg har vendt udfordringer med, når jeg har haft brug for det. Og så har min mand også måtte lægge øre til en del!

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Jeg synes, det er vigtigt, at der er rummelighed til forskelligheder og en erkendelse af, at vi alle har en andel i processerne – uanset titel og arbejdsopgaver. Og så skal kvinder generelt blive bedre til at vise anerkendelse over for andre kvinder og vise, at det er ok at ”fylde noget”, ligesom de skal turde gribe en chance, når den byder sig og tro på egne evner. Det har de fleste af os vist svært ved.

Hvis jeg kunne møde mit yngre jeg, ville jeg fortælle, at det er ok at være ambitiøs og fylde i landskabet. Men det vil være godt at dosere sandhederne lidt, da det ikke er alt, omgivelserne har lyst til at blive konfronteret med.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt ny på arbejdsmarkedet?

Hvis jeg kunne møde mit yngre jeg, ville jeg fortælle, at det er ok at være ambitiøs og fylde i landskabet. Men det vil være godt at dosere sandhederne lidt, da det ikke er alt, omgivelserne har lyst til at blive konfronteret med.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Jeg synes ikke, der er nogen, der har hjulpet mig på vej. Jeg har taget kampene selv – men jeg har haft chefer, som har anerkendt mig og bekræftet mig i, at jeg er dygtig. Og det har givet mig den selvtillid, der har været nødvendig undervejs, så jeg har grebet chancerne, når de har været der jobmæssigt.