Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

At etablere DIH i det ønskede format som vi ønsker det. DIH er en højskole, hvor man får mulighed for at kigge ind i fremtiden, og være med til at skabe den. Vi arbejder blandt andet p,å hvordan vi gør højskolen inkluderende, og hvordan vi inkluderer verden ind i højskolen.

Vores vision er at skabe en skole som emmer af intersektionalitet, og strukturen bærer visionen, derfor er det vigtigt at vi hver dag, i DIH, tjekker ind i vores mål, formål og vores handlinger.

Det vigtigste for os er vores fremtidige elever, at de går på en skole som er skabt til dem og ikke en skole som er skabt, fordi der måske er plads til en højskole mere, men fordi der er brug for en institution som grundlæggende er til for de studerende som gerne vil lære andet, end hvad andre højskoler og institutioner kan tilbyde.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

At turde at stifte DIH, og turde ikke at være perfekt og omfavne mine fejl.

Det lyder måske sært, men de vigtigste beslutninger er truffet udfra positionen læringen af mine fejl. Hvor jeg f.eks. ikke længere træffer en beslutning i vrede eller utålmodighed, men hvor beslutninger bliver taget fra læringen af mine fejl og troen på at styrken ligger lige præcis i den følelse af ydmyghed, så jeg har mulighed for at træffe de rette og betydningsfulde beslutninger, når der er brug for det.

Efter jeg fik nedbrudt følelsen og mønstrene i konstant at skulle stræbe efter det perfekte, være komplet fejlfri eller være den “bedste” fordi det blev krævet af mig, der lærte jeg glæden ved at fejle. Fordi i fejlen ligger der en læring, og uden læringen der ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg gør mig selv bedre, uanset hvad jeg foretager mig.

Hvad er du særligt god til?

Hvis at have tålmodighed og at rumme, er noget man kan være særlig god til, så er det jeg er særligt god til. Jeg rummer meget.

Mit liv blev tildelt mig på en måden hvor jeg blev født statsløs ind i denne verden, det har også gjort at jeg igennem livet har skulle tage nogle vigtige beslutninger, så jeg enten kunne passe på mig selv eller slå mig selv ihjel. Jeg lærte i en tidlig alder, at rumme betød ikke kun andre mennesker, men det vigtigste, at rumme mig selv. Så der startede jeg på en lang rejse, som varede et par årtier, hvor kærligheden til mig selv kunne opstå, så jeg kunne rumme og elske andre.

Ellers er jeg ret god til at lave mad.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Udfordringerne kan jeg ikke tælle, men jeg har overvundet dem og lært af dem. Succeserne det er de hvor jeg ser en udvikling ske, hvor udviklingen er i form af inkludering og mindre undertrykkelse af mennesket.

Jeg glædes ved at flere og flere vil undervises i hvorfor racisme ikke bare er et ord, men en struktur og som har en videnskabelig, faglig og saglig forklaring på hvorfor racisme er en struktur som reelt ikke er gavnlig for nogen, og hvordan vi som mennesker kan nedbryde de mønstre som gør at man kan udøve racistisk adfærd i sprog og handlinger. Og det i sig selv er succes.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Min overlevelse. Uden netværk kan man meget og nå langt, men at sørge for at alle når i land kræver et fælleskab.

Det er vigtigt at vide når jeg læser netværk og fællesskab, så læser jeg ind i hvad det betyder intersektionelt, og der betyder fællesskab community. Hvor community er netværk, fælleskaber, venskaber og familie. Det er stedet hvor man kan være tryg og hvor man ved, at solidaritet bærer relationen.

Det var først i 2018 og 2019 at der reelt var tre personer som udviste mig loyalitet, og hvor et fællesskab dannede sig, og som blev de første grundsten til DIH.

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Ved at blive undervist i, hvordan man kan implementere og praktisere intersektionalitet i hverdagen, på arbejdspladsen.

At løfte hinanden kræver, at man er villig til  at tage sig selv med i ligningen og udvise sårbarhed, hvis der skal være plads til at forandringer skal kunne ske, og det kan være svært. Fordi vi er opdraget til at være seje, hårde og kunne klare verden, på den seje måde. Stile efter 12 tallet og have “is i maven” til lønforhandlinger og samtidig klare at blive svinet til, for de mindste fejl.

Så ordsproget “at have rundsave på albuerne” giver mening, og det giver også mening at det kan være svært at sætte sig i den form for skrøbelighed, netop fordi vi i igennem strukturen er opdraget til ikke at udvise skrøbelighed eller sårbarhed, heller ikke i arbejdssituationer, hvis “man vil blive til noget”.

Hvis man vil en arbejdsplads som løfter hinanden, så er et kursus i intersektionalitet ikke en dårlig ide.