Blog
Jeg har pakket samfundets idealer om 'det gode arbejdsliv' væk og selv fundet min egen vej
Rikke Collin Kristensen er 28 år og har baggrund i Cand.mag i Film- og medievidenskab med speciale i journalistik, kultur og samfund. Hun arbejder som uafhængig podcastvært- og producent og står bl.a. bag Tårekanalen, Klovn Podcast, Fredagsslik og Pippi for voksne (sammen med Signe Amtoft for P1), samt vikarierende radiovært på 'Kræs' på RADIO4 (starter 6. juli).
Herudover beskriver Rikke sig selv som systemkritiker, antikapitalist og hun øver sig også i at blive (en bedre) klimaaktivist.
Ladies First skaber og fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvindeportrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her.
Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?
Ekstremt mange emner - så mange, at de af og til næsten står i vejen for hinanden. Men de er også alle tæt forbundet. Jeg stiller spørgsmål til alt i øjeblikket, og jeg er inde i en process, hvor jeg prøver at skrælle lagene af det samfund, vi befinder os i: Systemkritik, klimaaktivisme, feminisme, antikapitalisme, antiracisme og kultur.
Når jeg siger kultur mener jeg alle de værker og den journalistik, vi producerer. Fiktion som fakta. Hvordan bliver virkeligheden afspejlet i fiktion og hvordan bliver fakta formidlet i kultur(journalistikken)? Min hjerne er alle vegne i øjeblikket. Det er både inspirerende og forvirrende.
Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?
Jeg har gennem mange hårde og bitre erfaringer (med bl.a. stress og psykisk hårdt pres) lært, at jeg aldrig vil arbejde fuld tid. I hvert fald ikke i nuværende, dansk forstand, som er 37 timer om ugen. Derfor bad jeg om at gå fra 5 til 3 dage om ugen på mit gamle job, og i mit kommende vikariat har vi aftalt en 30 timers stilling. Det er vigtigt med frihed i mit arbejdsliv - fordi jeg har SÅ mange små sideprojekter kørende og ofte får ideer til nye.
Jeg vil gerne passe på mig selv, og jeg ved, jeg er en følsom person, der har det meget svært med samfundets indretning af vores arbejdsliv generelt. Derfor er jeg blevet god til at sige fra og mærke efter. Og hvis ikke, gør min krop det for mig, hvilket kan ende i store angstanfald. Så ved jeg, jeg ikke har lyttet nok til min krop.
Hvad betyder balance mellem arbejds- og familie-/privatliv for dig?
For mig er det ret svært at skelne de to ting fra hinanden. Jeg giver ekstremt meget af mig selv i mit arbejde - og jeg deler personlige erfaringer og private oplevelser i mange af de ting, jeg laver. Jeg kan faktisk ikke lade være. Selvfølgelig ser resten af verden ikke alt af mig i mit arbejde, men de kan regne med, at den del de oplever af mig i hvert fald er ægte - også selvom de ikke får det fulde billede. Så alt, jeg beskrev i spørgsmålet om hvad der optager mig i mit arbejdsliv, det optager mig også i mit privatliv.
Jeg vil gerne passe på mig selv, og jeg ved, jeg er en følsom person, der har det meget svært med samfundets indretning af vores arbejdsliv generelt.
Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?
Jeg synes, jeg har formået at få vigtige dagsordener på banen i mange af de podcasts, jeg har produceret. For mig er det ekstremt vigtigt at mennesker tør være være i kontakt med deres følelser og tage konflikter, når noget bliver ubehageligt - eller i hvert fald at øve sig på det. Så med Tårekanalen, der handler om at tale om tårer og følelser ud fra et kulturelt værk, synes jeg, at jeg de seneste år har bidraget til en diskurs, hvor vi tør være kontakt med os selv og føle. Det samme med 'Pippi for voksne'. Når jeg har været producer for andre som fx 'Hej Søster' & 'Ditte Giese er blevet for tyk' (Begge for Heartbeats), føler jeg, at min DNA er i programmerne - de er personlige og de medvirkende har noget på spil og giver så meget af sig selv.
Af udfordringer har det helt klart bl.a. været at acceptere og arbejde med at ikke alle siger fra, når tingene bliver for meget. Mange mennesker og arbejdsgivere forventer i høj grad, at man fx arbejder over uden tillæg, ikke brokker sig og bare følger ordrer. Jeg synes, jeg har taget nogle kampe, men jeg har måske for ofte taget dem i mig selv i stedet for højlydt at sige fra og måske inspirere andre til at reflektere over, om de egentlig bliver fair behandlet på deres arbejdsplads eller arbejder for meget.
Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?
Det er ekstremt vigtigt at have nogen, der forstår hvor man står i sit (arbejds)liv og som man kan sparre med. Jeg må faktisk indrømme, at det først er inden for relativt kort tid, jeg er begyndt at have 'rigtige' netværk og fællesskaber. Jeg har nogle kvinder i mit liv jeg sparrer med i forhold til prissætning af vores arbejde. Vi udveksler erfaringer og beløb og bliver klogere af hinanden. Det har jeg sat stor pris på. Så er jeg blevet glad for både private og offentlige talks og samtalesaloner, jeg i højere grad også selv vil være med til at afholde i fremtiden. Det betyder så meget at have nogen at dele sine tanker med.
Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?
At jeg trygt kan pakke alle samfundets idealer om 'det gode arbejdsliv' langt væk og selv finde min egen vej. At jeg ikke skal leve op til idealet om at blive længere for virksomhedens skyld, eller skal arbejde fuld tid, eller tjene mange penge. Især det med at tjene penge. De har aldrig betydet noget for mig, og det er bestemt ikke fordi jeg har haft dem. Jeg levede som studerende i 6 år af omkring 7.000 kroner om måneden - men at tjene mange penge er ikke lykken. Det ved jeg.
For mig er det ekstremt vigtigt at mennesker tør være være i kontakt med deres følelser og tage konflikter, når noget bliver ubehageligt - eller i hvert fald at øve sig på det.
Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?
Rent held og timing har været en stor medspiller. Og så har jeg selv knoklet og derigennem åbnet døre. Det har min ekskæreste også, der bl.a. sagde, at jeg kunne lige hvad jeg ville (jeg troede ham ikke dengang, men han har fået ret i alle de ting, han har sagt). Det har min nuværende kæreste også og veninder, der senere er blevet kollegaer.
Hvad vil du gerne altid huske dig selv på, hvis dine værdier begynder at skride?
At være systemkritisk. At få de store strukturer, systemer og nuancer med, når jeg skal forklare og forstå individets handlinger, holdninger og følelser. At det personlige ansvar ikke altid er svaret, men at større kræfter har en kæmpe indflydelse.
Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?
Der er godt nok mange at vælge imellem. Blandt andet Mette-Marie Nørlev, Aphinya Jatuparisakul, Katrine Blauenfeldt, Anne Niluka, Camilla Skov, Karoline Kjær Hansen og Ida Hartmann. Og mange flere <3