Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg er lige nu i min karriere især optaget af diversitet og ligestilling. Især hvad angår kvinders, særligt minoritetskvinders, lige muligheder for at have råderet over egen krop, træde til på en arbejdsplads, ytre sig frit i samfundet og generelt have patent på sin egen beretning.

I alt for lang tid har det været mediernes sensationelle framing, alt for ringe adgang til bestemte kilder og clickbait-tendenser, som har præget udformningen af visse nyheder. Når det gælder dækningen af især ligestillingskampen i minoritetsmiljøet, er kvinder med anden etnisk baggrund ekstremt underrepræsenteret og det er mere reglen, at de bliver talt om frem for talt til. Jeg er af den opfattelse at alle kvinder fortjener at blive hørt og repræsenteret. Ikke kun i medierne, men også i offentligheden generelt, på arbejdspladser og på den kulturelle scene: I film og teaterbranchen.

Jeg synes vi har brug for stærke autentiske stemmer, som kan sætte tingene mere i perspektiv i samfundet, og som tør gå forrest for at advokere for en forandring.

Det er netop den mentalitet, jeg har skabt Skamløs podcast med: At kvinder skal gå i front i dialogen og kampen om at italesætte den kønsdiskrimination de oplever, i

samfundet og i minoritetsmiljøerne. Og at kvinder, som står stærkere end andre kvinder, får en platform hvor de kan løfte og frigøre andre kvinder ved at “frigøre deres stemmer”. I marts iværksatte jeg #Deldinskam kampagnen sammen med forfatter og pædagogisk antropolog, Nilgün Erdem, for at kaste lys på skam som universelt fænomen - og hvordan kvinder ved at dele skam-beretninger, kan gøre sig fri fra den destruktive, påduttede skam, som omfavner vores person, som kvinder. Kampagnen var et godt eksempel på, hvordan forandring også kan finde sted via det digitale rum,
og hvordan strategiske SoMe-kampagner kan facilitere en feministisk samfundsdebat og sætte skub i en social forandring.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Det ligger i mit DNA, at jeg er risikovillig og kendt for ikke at kunne lade ting, jeg finder uretfærdige, ligge. Derfor har jeg siden studietiden haft travlt. Travlt med at læse, komme på udlandsophold og reportageture til Mellemøsten. Travlt med at
finde min plads som kvinde i det senmoderne samfund med rødder fra Mellemøsten og en opvækst i Danmark. Travlt med at finde min professionelle identitet. Det har ikke altid ligget i kortene, at jeg skulle læse til journalist, da det er en karriere, jeg har mødt meget modstand omkring fra mit kulturelle bagland.

Det mest betydningsfulde valg i mit arbejdsliv er nok, at jeg især på de sidste år af min kandidatuddannelse valgte at tage på feltarbejde i Jordan og senere kom i praktik hos Dansk Flygtningehjælp, som manglede en arabisktalende og flittig kommunikationspraktikant på det regionale kontor i Amman. Det at jeg turde lytte til min mavefornemmelse, gå efter min passion - og den flybillet var en indgang til nødhjælps-felten, som jeg har følt mig opslugt af i de seneste år.

Det var benhårdt og til tider ensomt og udfordrende at lære at navigere i et internationalt miljø, som grøn og nyudklækket journalist. Men det endte med 3 års udlandsophold fyldt med oplevelser og erfaringer - og menneske- og kulturmøder som har ændret mit syn på mange ting i regionen.

At turde tage ud i verden som “nyudklækket dimittend” er noget, jeg anbefaler til enhver. Det giver en ægte mulighed for at kunne stikke en finger i jorden i et nyt territorium og prøve kræfter med stof og projekter i en anderledes kontekst.

Hvad er du særligt god til?

Mine venner joker med “at jeg netværker i søvne”, så jeg vil nok som min naturlige spidskompetence påpege networking. Jeg tror det hænger sammen med, at jeg er oprigtig nysgerrig på mennesker, jeg møder og har svært ved ikke at holde fast på
relationer, jeg skaber. Så brænder jeg for storytelling og har et kronisk crush på ord. Hvis jeg ikke sidder og skriver et indlæg eller artikel, så sidder jeg helt sikkert og skriver noter til et nyt indlæg, et digt eller tanker i min notes-mappe på telefonen.

Som skribent elsker jeg at fordybe mig med snørklede og langsomme problemstillinger og nørder med at komprimere indviklet og langhåret stof til letforståelige produktioner.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv

Jeg er stolt af at have fået mulighed for at advokere for verdens sårbare patienter i verdens brændpunkter i min tid hos bl.a. Læger uden Grænser og Dansk Flygtningehjælp. At kunne få krigen i Nigeria og ebola-pandemien på medie-landkortet i Danmark. Samt at kunne få danske medier til at diskutere, hvordan vi kan sætte bedre fokus på flygtninkekriser og sidde i et arabisk tv-studie og fortælle om en humanitær kampagne er oplevelser, jeg er taknemmelig og beæret over at
have haft.

Jeg arbejder nok bedst i en kontekst, hvor min indsats kan bidrage til at hjælpe mennesker. Jeg arbejder nok bedst under pres og er ikke bange for at kaste mig i internationale miljøer. Jeg fungerer bedst på arbejdspladser, hvor der er rum for
personlig og professionel udfoldelse og tillid til, at jeg kan udfolde mine ideer og strategier.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt
og privat?

Mit personlige og professionelle netværk er alfa og omega for mig. Siden jeg var studerende har jeg brugt mine netværk og sparret med mere erfarne rollemodeller og andre fagfæller mht. karrierevalg, og hvordan man som kvinde med den kulturelle og personlige bagage, man bærer rundt på, kan udvikle sig i den helt rigtige retning. Jeg har savnet at have stærke, kvindelige rollemodeller at se op til.

Jeg tror der særligt i journalist- og kommunikationsbranchen hersker et grundlæggende konkurrence-mindset, hvor mange viser det bedste og mest perfekte image, men hvor man som kvinde i sidste ende må se indad og pleje sine ‘feminine aspekter’.

Jeg har brugt mit karrierenetværk for at sparre og mærke efter, hvilke skridt der er ‘de rette for mig’ og stiftede sammen med en håndfuld seje kvinder netværket “FIRE- Feminisme, inspiration, rollemodeller og etniske minoriteter” for at styrke diversitet blandt minoritetskvinder i Danmark og skabe et netværk af kvinder, som kan bidrage til at løfte andre kvinder.

Egentligt et netværk, jeg selv sammen med min medstifter Aida Saraz stod og manglede i starten af vores liv.

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Det handler om at huske at se ud over egen næsetip og huske sig selv på, at man altid har noget man kan give til andre. I ens personlige karriereræs kan man blive for optaget af alle de spændende ting, der sker. Men det er givende ikke mindst for sig
selv at tage sig tid til at række ud, spare og finde ligesindede derude, man kan løfte og blive inspireret af.

En grundlæggende overbevisning som hersker blandt mange er, at alle som arbejder inden for samme område er ‘potentielle konkurrenter’. Men jeg tror, at vi alle kan give og bidrage med noget til hinanden. At vi alle har noget unikt i vores professionelle eller personlige bagage, som kan være en tilføjelse til fællesskabet, selvom vi har læst det samme eller arbejder inden for det samme felt.

Vi kan sørge for, at vi ikke bliver stressede og være gode til at passe på os selv. For med stress så ryger empatien, omtanken og evnen til at se ud over egen næsetip, og det kan gå ud over ens samarbejder og ellers gode og stærke netværk.