Blog
"Jeg er god til at skære indhold ind til benet. At knokle benhårdt. Og så er jeg god til at stå ved mine kvalifikationer og sige dem højt uden straks at svække dem med falsk beskedenhed og selvudslettende efterrationaliseringer."
Ulla Essendrop er 44 år, uddannet cand.Mag. i Kommunikation og Medievidenskab og arbejder som journalist og TV Vært for DR, samt International moderator. Læs det spændende portræt, hvori Ulla fortæller om alt fra karriere i TV-branchen til hendes forældres benhårde arbejdsmoral!
Følg hende her:
LinkedIn: Ulla Essendrop
Instagram: @ullaessendrop
Ladies First fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvinder i arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og ønsker at hylde.
Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?
Dels er jeg optaget af lige løn for lige indsats, kompetencer og meritter. Derudover er jeg rent fagligt i gang med at udfolde hele kompetencepaletten - fra Nyheder på TV Avisen om morgenen til andre formater, hvor jeg kan være mere personlig og intuitiv. Jeg har været glad for at sidde i talkshow-format-rammen, men lige nu er det en udviklende fornøjelse at strække vingerne lidt og skærpe profilen - dels i TVA-ruden, og dels i programmer, hvor jeg kan udfolde mig selv i rammer, der er mindre manusbåret. Så på den måde er jeg lige nu i en enormt privilegeret situation, hvor jeg får lov at udforske, udvikle og udfordre mig på alle cylindre. Det er jeg meget taknemmelig for.
Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?
I 2005 landede jeg et job i afviklingen hos Viasat i London. Jeg flyttede derover uden at kende en sjæl og uden at ane, hvordan deres systemer fungerede. Det var en kæmpe oplevelse og en kæmpe selvstændighedsøvelse at skulle stå på egne ben, når jeg ikke engang vidste, hvilken vej jeg skulle gå, når jeg trådte ud ad hoveddøren. At lære at begå sig i et fremmed system med alt hvad det indebar af udfordringer lige fra transportsystem, lægebesøg, oprettelse af bankkonto og sproglighed - for slet ikke at tale om selve jobbet, som i sig selv indebar lange dage og til tider stort pres, men også noget af det mest givende og udviklende, både for min karriere og min personlige udvikling. Og udover at det gav mig nogle hår på brystet, så gav det mig også nogle uvurderlige sprogkompetencer, som er kommet mig til gode senere i karrieren.
Hvad er du særligt god til?
At gøre mig umage og være grundig. At tale engelsk. At præsentere personer, emner og stof på en stor scene. At sætte mig grundigt ind i kompliceret stof. At tale med mennesker fra alle walks of life - fra Magthavere til Menigfolk. Skære indhold ind til benet. At knokle benhårdt. Og så er jeg god til at stå ved mine kvalifikationer og sige dem højt uden straks at svække dem med falsk beskedenhed og selvudslettende efterrationaliseringer.
For mig var det ekstremt privat og følsomt, og derfor føltes det grænseoverskridende, når fremmede kom hen til mig og sagde: "Endelig. Vi havde sådan spekuleret på, om du ikke snart skulle have børn". Jo flere uopfordrede henvendelser jeg fik, jo mere lukkede jeg mig overfor omverdenen. Det resulterede i, at jeg aldrig gav et eneste interview, og jeg har aldrig udtalt mig om graviditeten og fødslen.
Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv
Jeg er så heldig, at jeg kan se tilbage på 13-14 år med mange succesfulde nedslag. Jeg har været vært på store underholdningsshows, Året der gik, Danmarks Indsamling, Vidunderbørn, Sportsgalla. Jeg har vundet priser og dækket nogle af verdens største sportsbegivenheder. Derudover er jeg stolt af, at jeg har opbygget en international profil på moderator-fronten. Jeg har flere gange stået på live-fjernsyn foran 90 mio. mennesker, er moderator på store internationale konferencer, har lavet program/talkshows/interviews med nogle af verdens største sportsstjerner og stået på scener foran internationale virksomhedsleder, statsledere og kongelige.
Men selvfølgelig har min rejse ikke været uden udfordringer. Det har været en opgave at finde mig til rette i, at andre medier interesserer sig for mere end det, de ser på skærmen. Jeg oplevede det i særlig grad, da jeg var gravid. Det var en privat og sårbar periode for mig, og jeg havde det meget stramt med henvendelserne fra medierne og folk, jeg ikke kendte. Jeg havde simpelthen bare ikke lyst til at dele min graviditet og forløbet forbundet med graviditeten med andre end de mennesker, der er i mit liv. Men sådan spiller klaveret bare ikke, når man er en offentlig person. Jeg er klar over, at der er fare for at lyde forkælet, når jeg samtidig er så privilegeret at have så profileret et job, som jeg har. Og når man har sagt A, må man også sige B. Men for mig var det ekstremt privat og følsomt, og derfor føltes det grænseoverskridende, når fremmede kom hen til mig og sagde: "Endelig. Vi havde sådan spekuleret på, om du ikke snart skulle have børn". Jo flere uopfordrede henvendelser jeg fik, jo mere lukkede jeg mig overfor omverdenen. Det resulterede i, at jeg aldrig gav et eneste interview, og jeg har aldrig udtalt mig om graviditeten og fødslen. Der vil helt sikkert være nogle, der synes, det er hysterisk og forkælet. Men fremmede ved ikke, hvad de tapper ind i, når de tramper ind i folks graviditet. Og jeg følte, at følelserne, tankerne og oplevelserne kun hørte mine nærmeste til.
Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?
Det er et fag for sig at arbejde som TV-vært. De tanker, udfordringer og tvivl, man kan gå med, er det ofte kun andre i samme fag, der helt kan sætte sig ind i. Så derfor har jeg rent tv-fagligt stor glæde af fortrolighed med andre i samme gesjæft. Men TV-branchen er konstant i bevægelse, og i nogle sammenhænge arbejder jeg fra projekt til projekt med forskellige produktionsselskaber - så arbejdsrelationer kommer og går. Men nogle af dem er over tid blevet nære venner. Og det er inde i dén kreds af nære kolleger, barndomsvenner, familie og gode naboer, at mit stærkeste og vigtigste netværk lever. De er der ikke på grund af, hvad vi laver, men på grund af dem, vi er, og alt dét i livet der ellers binder os sammen.
Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?
Påskønnelse. Det er banalt. Men i mit arbejdsliv er det det mest demotiverende, jeg véd, at investere mig selv og knokle benhårdt og intenst på en opgave eller et program og så møde en mur af ingenting bagefter. Og omvendt: Dér hvor jeg føler mig allerbedst tilpas, og der hvor jeg er allermest kreativ, sprudlende, givende, engageret og yder endnu mere, end der forventes af mig, er der, hvor jeg mærker, at omgivelserne ægte sætter pris på, at jeg er en del af holdet.
Dér hvor jeg føler mig allerbedst tilpas, og der hvor jeg er allermest kreativ, sprudlende, givende, engageret og yder endnu mere, end der forventes af mig, er der, hvor jeg mærker, at omgivelserne ægte sætter pris på, at jeg er en del af holdet.
Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt ny på arbejdsmarkedet?
At de dyder, jeg er flasket op med gennem mine forældre, ville blive mine stærkeste kort. Mine forældre var professionelle klassiske musikere, og det er et konkurrencepræget miljø. Gennem hele min opvækst har jeg hørt og set dem øve, øve og øve og perfektionere de mindste detaljer. De har vist mig, at man kan opnå faglig stolthed og resultater ved at være grundig, forberedt og disciplineret. OG så ville jeg bede mig selv holde fast i den komplette mangel på fornemmelse for Jantelov, som jeg valsede rundt med som ung. Som barn og teenager svævede jeg fuldstændig rundt i min egen lille verden og elskede bare at synge, danse og stå på en scene - helt og aldeles afkoblet fra, om nogen kiggede, lyttede, snakkede eller vrængede på næsen. Dén slags gik helt hen over hovedet på mig, og jeg var lykkeligt u-optaget af, hvad andre tænkte om mig. Det lyder frelst, men tanker om andre menneskers syn på mig eksisterede simpelthen ikke i mig - jeg anede ikke, at det var noget, man kunne være tynget af. Det var først senere, da jeg kom på nationalt tv, at jeg begyndte at blive mere selvbevidst og klar over, at andre havde en mening om mig.
Hvilke karrierevalg har du truffet, som du fortrød?
Ingen. Og nu lyder jeg frelst igen, men hårdt arbejde kommer ikke skidt igen. Jeg har haft job, som jeg vender tilbage til. For eksempel solgte jeg en overgang avisabonnementer over telefonen - i min spæde ungdom. Det var jeg elendig til, og det tændte mig slet ikke. Men jeg tjente mine egne penge, og det er jo også noget værd.
Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?
Mette Bluhme Rieck, kollega på DR. Stærkt, hårdtarbejdende, ærligt og modigt menneske, som jeg er heldig at have i mit liv.