Forside

Geeti Amiri

Troen på, at "empowered women empower each other"

 

Geeti er 29 år, lærer(-studerende), forfatter og foredragsholder og bor i København.

Hun udgav i 2016 bogen Glansbilleder, der handler om opvæksten som flygtning, frihedsberøvelse og en splittelse mellem den afghanske og danske kultur. Hun er ikke bange for at bryde med traditionerne, have en offentlig stemme og dele personlige historier.

geeti-1024×776

Ladies First portrætterer seje kvinder, der har noget på hjerte og har lyst til at fortælle om deres arbejdsliv og hvilke kvinder, der har åbnet døre for dem inden for deres branche.

Hvilket spørgsmål går du og søger svar på lige nu?

Hvordan kan folkeskolen være med til at løfte den kæmpemæssige integrationsudfordring med efterkommere af flygtninge og indvandrere, som halter fagligt og socialt?

Og ikke mindst, hvordan lærergerningen kan indtage rollen som en af de mest markante positioner i det danske samfund?

Hvilke kvinder i dit liv, har hjulpet dig der til, hvor du er i dag?

Der er mange. Først og fremmest min mor og søstre. Jeg havde ikke stået på mine egne ben i dag, hvis ikke jeg havde den kvinde der har sat mig i verden som eksempel. Jo ældre, jeg bliver, des mere bliver jeg klar over, hvor stor en betydning en mor har for, hvilken kvinde man som datter bliver. Jeg må bare konstatere, at trods uenigheder, som min mor og jeg har haft, er hun alligevel den, som har hjulpet mig frem til selvstændighed og frigørelse. Selvom hun har været hæmmet af selvsamme kulturelle og religiøse normer, som jeg har måtte kæmpe mig fri af. Og så er der de kvinder, som jeg har været så velsignet at møde på min vej.

Det er lige fra min folkeskolelærer, Susanne Junget til Vibeke Windeløv, som jeg kalder for min hønemor, fordi hun rummer min person, både personligt og professionelt. Min veninde, Halime Oguz, som bogstaveligt talt redder mig, når jeg er ved at slide mig selv fysisk og følelsesmæssigt i stykker. Medieredaktør på Ekstra Bladet, Karen Bro og restauratør, forfatter og foredragsholder, Anh Le, som jeg ikke har kendt i uendelige år, men som er blevet mine gode veninder, fordi vi tror på, at 'empowered women empower each other'. Jeg har mange kvinder, som jeg er taknemmelig og lykkelig for at have i mit liv. Fælles for dem alle er, at de tror på, at kvinder, der åbner døre for hinanden er de bedste af slagsen, fordi man dermed ikke ser hinanden som en konkurrent, men som ligeværdige mennesker.

Fælles for dem alle er, at de tror på, at kvinder, der åbner døre for hinanden er de bedste af slagsen, fordi man dermed ikke ser hinanden som en konkurrent, men som ligeværdige mennesker.

Hvilke udfordringer står kvinder med inden for arbejdsliv i dag?

Jeg tror en kæmpe udfordring for kvinder i deres professionelle virke er, at de i højere grad bedømmes på deres personlige valg i livet. Jeg fylder 30 år til juni, og kan mærke de snigende forventninger til, hvordan livet skal se ud. Det skal gerne inkludere en kæreste, en fælles bolig og planer om, hvornår et barn skal melde sin ankomst. Og jeg kan jo ryste det af mig, fordi jeg har fordelen af, at jeg har kæmpet mig fri af mine afghanske kulturelle og religiøse normer, så majoritetssamfundet er mere overbærende med mit selvvalgte liv, hvor jeg dyrker karriere, frem for kærlighed. Hvilket er heldigt, taget mit elendige kærlighedsliv i betragtning. 

Men for flertallet af kvinder med etnisk dansk baggrund er der stadig så mange usagte etiketter for, hvornår de er succesfulde.

Der skal ikke bare være et prangende CV, men også et glansfuldt samliv. Og særligt min generation af kvinder er blevet fortalt, at det er muligt at blæse og have mel i munden, fordi vi angiveligt skulle have ligestilling i Danmark.

Men samfundet har samtidig glemt at understrege, at mænds opfattelse af succes stadig beror på deres indtægt og titel, og det udgør et problem, hvis kvinden i forholdet er karrierekvinden. Og de fleste benægter nok dette, fordi der heller vil abonneres på ligestillingsillusionen, men se bare, hvordan en far på barsel roses for at skifte en ble, som havde han besteget Mount Everest. Og det skyldes ikke kun, at det endnu er mindretallet af mænd, der tager en del af barslen, men fordi en far på hjemmefronten, imens mor er på arbejdsmarkedet, endnu er så mindblowing for samfundet at opleve, fordi det er et ultimativ brud med kønnenes "forsørgelseskontrakt".

Samfundet glemte også at understrege, at trods alverdens fremskridt er det endnu kvinden, der bærer barnet og biologisk er forpligtet at være tilstede for barnets første leveår, hvis amningen er mulig og vælges til. Jeg advokerer ikke for barnløshed, men en mere reel erkendelse fra samfundets side, at moderskabet er ligeså meget en gave, som en gamechanger for kvindens videre professionelle liv. Ligeledes er der endnu i dagens Danmark en ringe anerkendelse af hjemlige pligter, som primært kvinden står for, fordi det slet ikke honoreres som arbejde uden for hjemmet.

Jeg gad virkelig godt se, hvad det ville løbe sig op i, hvis kvindens arbejdstid i hjemmet blev lønnet på samme måde uden for hjemmet. Her kan jeg allerede forudsige, at kritikere vil latterliggøre, at kvinder skal lønnes for huslige pligter, men det rummer essensen af udfordringen, at kvinder skal høre for, at de tilsidesætter familiens behov for egne, hvis de vælger et anderledes arbejdsliv, end 08-16.

Hvilken historisk kvindefigur har åbnet døren for kvinder inden for dit felt?

Amalie Skram og Tove Ditlevsen, hvis forfatterskab stadig i dag giver genlyd, og Tine Bryld, der med et bankende indigneret hjerte dedikerede sig til at være et talerør for samfundets udsatte. De tre kvinder er for mig alle et vigtigt pejlemærke både, når jeg skriver og underviser, fordi formålet med mit forfatterskab og folkeskolelærergerning er at være limen mellem samfundet og udsatte børn, som risikerer at falde igennem det sociale sikkerhedsnet.

Engang vil jeg skrive alle de ord ned, der gennemstrømmer mig. Engang skal andre mennesker læse dem i en bog og undre sig over, at en pige alligevel kunne blive digter. - Tove Ditlevsen (1917-1976)

Mener du stadig, at der er noget at kæmpe for i dag?

Jeg mener først og fremmest, at spørgsmål som dette udgør et problem for ligestillingen i Danmark anno 2019.

For det bekræfter myten om, at der eksisterer ligestilling i Danmark og vi kan alle læne os tilbage. Der er endnu så mange kampe at udkæmpe på ligestillingsfronten. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at mit primære fokus på ligestillingsområdet altid har været præget af mit afghanske og muslimske ophav, som jeg har brugt til at belyse ligestillingsudfordringer i de muslimske minoritetsmiljøer i Danmark. Og min gode Gud, der er endnu en lang vej til frihed for danske kvinder med muslimsk minoritetsbaggrund. 

Men selv i det danske majoritetssamfund er der endnu ligestillingskampe, som jeg mener er vigtige at tage. For når vi ser på det kønsopdelte arbejdsmarked, den ulige barselsfordeling, normer for, hvad en "rigtig" mand er og hertil tabuer, den manglende ligeløn, kvinder, der endnu vurderes på køn, frem for kvalifikationer i toppen af samfundet, og hermed udelukkes fra mændenes lukkede klubber, og ikke mindst, vold mod kvinder. Ja, så må jeg bare sige, at der endnu er meget at kæmpe for ift. ligestilling i 2019. 

Særligt min generation af kvinder er blevet fortalt, at det er muligt at blæse og have mel i munden, fordi vi angiveligt skulle have ligestilling i Danmark.

Hvornår har du selv oplevet dit køn som en styrke eller udfordring inden for dit felt?

Helt grundlæggende har jeg haft den fordel af at være kvinde inden for mit felt, at der har været så få af min slags stemmer i den offentlige debat, tilmed en kvindelige af slagsen. Det har åbnet døre for mig, som jeg slet ikke vil benægte er sket, fordi der har været en efterspørgsel. Men mit køn har også betydet, at mine kvalifikationer er blevet betvivlet, og overraskende nok af flere kvinder, end mænd.

Det er trist og endnu et bevis på, at kvinder er blevet så vante til at modarbejde hinanden, fordi de tror, der kun er plads til en skare af de særligt udvalgte.

Paradoksalt nok forholder det sig ikke sådan for mænd, og her kunne vi kvinder lære noget af mændene: konkurrence er ikke ensbetydende med fjendskab.

I Ladies First har vi en vision om at skabe en verden, hvor kvinder bare gør. Hvad tænker du om det - og hvilke råd har du, for at det kan blive en realitet?

Jeg hylder ethvert fællesskab, der styrker det enkelte individ vha. sammenhold og sparring med et smil, og det er jo det fantastiske ved den digitale tidsalder, at det kan forbinde kvinder på tværs af alskens forskelligheder. Men det er også vigtigt at praktisere idealer i det virkelige liv, så det ikke bliver til paralleluniverser, og dermed forbliver der status quo i samfundet.

Derfor - mød hinanden i det virkelige liv, gå ud og oplev arrangementer sammen og drik et glas vin eller en kop kaffe, styrk hinanden og husk, at en anden kvindes succes er ikke lig med din ulykke.