Sara Omar
At jeg er havnet her i livet er min egen fortjeneste
Sara Omar er 32 år, forfatter og menneskerettighedsforkæmper. Sara er forfatter til romanen Dødevaskeren i 2017 fra Politikens Forlag med temaer om kvindeundertrykkelse, vold, incest, social kontrol og æresdrab. Sara har siden udgivelsen givet talrige interviews og holdt taler om kvindeundertrykkelse og hendes kamp for menneskerettigheder.
Sara Omar
Ladies First fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvinder i arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og ønsker at hylde.
Hvilket spørgsmål går du og søger svar på lige nu?
Jeg er et spørgende menneske, en agnostiker, der hele tiden har mange spørgsmål og prøver at forstå livets kerne, omend den er svær i sin dybde at tilnærme sig - jeg søger altid at få svar på en del eksistentielle spørgsmål, som mange helst prøver at undgå, fordi vi efterhånden befinder os i en verden, hvor det at være overfladisk, er nærmest vejen frem. Måske fordi det er nemmere ikke at tage ansvar, eller det at være et reflekteret menneske kræver, at vi bliver tvunget til at konfrontere vores egen frygt ved at komme i kontakt med vores indre-jeg.
Og det er ikke altid nemt, da det er forbundet med mod, vilje, tid og kræver en stor del af en selv, som er svært at anerkende eller beherske, hvis man gennem et helt liv har undgået det.
Hvilke kvinder i dit liv, har hjulpet dig dertil, hvor du er i dag?
Jeg har haft et par få forbilleder, men ikke nogen specifik, der har hjulpet mig med at nå hertil. Hvad jeg har opnået og hvordan jeg er havnet her i livet, er min egen fortjeneste, som jeg er stolt af. Men jeg har læst litteratur af stærke kvinder, som har berørt mig og sat tanker i gang, såsom Toni Morrison, Maya Angelou, Jane Austen, Virginia Woolf, Simone de Beauvoir.
Kvinder skal blive bedre til at sige fra, til at sige nej, til at tage bladet fra munden og sige jeg er den jeg er, fordi jeg er ligestillet med en mand og fordi vi har samme rettigheder.
Hvilke udfordringer står kvinder med inden for arbejdsliv i dag?
Kvinder udfordres hver dag både på arbejdspladsen og udenfor arbejdspladsen. De skal hele tiden bevise, at de er den post værd som de har fået og har fået lov til at besidde. At de er gode nok, dygtige nok, smukke nok, kloge nok. Disse tendenser og livsopfattelse vil først ændre sig, når kvinderne for alvor står sammen og gør op med den form for livsanskuelse. Kvinder skal blive bedre til at sige fra, til at sige nej, til at tage bladet fra munden og sige jeg er den jeg er, fordi jeg er ligestillet med en mand og fordi vi har samme rettigheder.
Kvinder skal blive bedre til at behandle sig selv og hinanden ordentlig. De skal begynde at forstå, anerkende og acceptere sig selv, før de kan kræve det af andre.
Hvilken historisk kvindefigur har åbnet døren for kvinder i dit felt?
Det er lidt svært at påpege nogen, fra den del af verden, som jeg kommer fra, og som har gået ind i denne kamp, hvor de bagefter er kommet over på den anden side med gode resultater. Der findes de kurdiske kvindelige Peshmergaer, men de arbejder også under mænd. Det er derfor vi står her stadig, i det 21. århundrede, og kæmper for basale kvinderettigheder. Jeg ville ønske at der var nogen, som kæmpede for vores rettigheder som børn, piger og kvinder, for så havde jeg, og mange andre i verden undgået det helvede vi blev udsat for.
I, my husband, and my entire family believe in my abilities. Yet it seems that the government does not. - De kvindelige Peshmergaer
Hvilke oplevelser har du med køn i det offentlige rum?
Det jeg har erfaret, er, at der hele tiden findes nogen, der synes, at de er mere værd end andre. Det synes jeg er usundt for verdenssamfundet. Det kan ses og fornemmes gennem retorikken, opførelsen og debatten. Det gælder både kvinder og mænd. Og så længe man ikke lægger sit ego til side, vil man ikke lykkes. Der findes også enkelte, både mænd og kvinder, som er forstående, intelligente og kan finde ud af at respektere hinanden. Og så findes der de, som synes, bare fordi de er født som en dreng og vokset op til at være en mand, så har vedkommende per automatik ret til mere.
Jeg har også erfaret, når kvinder begynder at få en høj post eller stilling så begynder de pludselig at klæde sig på som mændene, snakke som mændene og nærmest imitere mændenes måde at være på, for at blive accepteret i fællesskabet. Jeg synes det er forkert. Man skal holde fast i den man er, uanset uddannelse og profession eller dem man arbejder sammen med.
Jeg er udelukkende enig i at "kvinder bare gør" hvis det, der gøres, bliver gjort med overvejelse og omtanke.
Mener du stadig, at der er noget at kæmpe for ift. ligestilling?
Sandt nok har vi i Danmark en af verdens mest effektive erhvervfrekvenser for kvinder. Men der er stadig en markant lønforskel alt efter om man er en kvinde eller en mand. Vi har nogle få, men ikke mange kvinder, som behersker bestyrelsesposter, direktørposter m.v. Vi har stadigvæk mandelige præster, der ikke synes om kvindelige præster og heller ikke giver dem hånd, hvis de hilser. Vi har stadig kvinder, der bliver undertrykt og får psykisk tæsk.
Og antallet af kvindelige kilder inden for journalistikken er også faldet markant alene sidste år, fordi en mandlig kilde bliver taget mere alvorlig.
Også er der dem, der kigger på kvinden som en sex-objekt. Jeg kan blive ved. Så ja, der er desværre stadig en del at kæmpe for. Også her i Danmark.
Hvornår har du selv oplevet, at dit køn som en styrke eller udfordring inden for dit felt?
Jeg er vokset op med at kvinden er ingenting, at hun er et køkkenredskab, en fødemaskine, at hun ikke er noget værd, at hun skal adlyde. Jeg har set undertrykkelse fra den patriarkalske, religiøse, og kulturelle side både her i Vesten og i Mellemøsten. Jeg har erfaret meget. Men da det gik op for mig, at mændene undertrykte kvinderne fordi de var bange for kvindens styrke, så begyndte jeg også at holde fast i den indre styrke, som jeg også vidste jeg havde. Kvindens styrke kan udelukkende være en udfordring for de, der ikke accepterer, at kvinder overhovedet skal være stærke, især til at sige fra. For den kloge og gode mand, er kvindens styrke en gave.
I Ladies First har vi en vision om at skabe et univers, hvor kvinder bare gør. Hvad tænker du om det - og hvilke råd har du, for at det kan blive en realitet?
Jeg er udelukkende enig i at "kvinder bare gør" hvis det, der gøres, bliver gjort med overvejelse og omtanke. Bare fordi man er kvinde eller mand, er det ikke ensbetydende med, at man altid skal gøre som man vil uden omtanke. Det er enorm vigtigt at ens handlinger ikke skader andre. Man skal selvfølgelig ikke holde sig tilbage, men man skal samtidig være påpasselig med at gøre det klogt og på baggrund af et oplyst grundlag. Det er først frihed, frigørelse og det at være fri, når man tænker før man handler. At man også tage hensyn til sig selv og ikke tillader sig alt, bare fordi man kan. Det har stor værdi at være et reflekteret menneske, især når man skal træffe en beslutning. Livet handler om beslutninger. Derfor er det vigtigt at hele tiden kigger indad, før man kaster sig ud i noget. Dette skal gøre sig gældende, uanset køn.