‘Kvinde, kend dine investeringer’ – Linnéa Schmidt om investeringer

Blog

28. november 2017
| Portræt

'Kvinde, kend dine investeringer' - Linnéa Schmidt om investeringer

Ladies First og JUNE by Danske bank stiller skarpt på investeringer resten af 2017.  Linnéa Schmidt, grundlægger af netværket Moneypenny - kvinder der investerer fortæller om hvordan hun selv kom i gang, og hvordan hun nu er på en mission for at få flere kvinder til at investere.

 

investering Linnéa Schmidt Ladies First

Linnéa Schmidt

I august 2015 havde jeg lige købt en lejlighed med min kæreste. Hold op der var mange penge i det lån. Jeg blev ramt af en økonomisk angst, jeg ikke havde følt før. Selvom jeg overhovedet ikke kunne lide økonomi eller noget af det der investerings-halløj, var jeg nu nødt til at få styr på min privatøkonomi.

Foto: Bibi Berge 

Det, som virkede så kedeligt og uoverskueligt, er i dag noget jeg er så glad for at jeg har kontrol over. Jeg fik det sgu gjort, og følelsen var fantastisk.

Og jeg havde ingen anelse om, at investeringer kunne være så sjovt. I dag kigger jeg på mit depot hver dag, og arbejder aktivt for at få flere kvinder til at få samme dejlige følelse af privatøkonomisk kontrol.

Klar Parat Start
Jeg lærte hurtigt, at det ikke er en god idé at have min opsparing på en bankkonto til 0% i rente. Jeg lærte, hvad renters rente var for noget, og hvordan det kan få min opsparing at vokse på langt sigt. Jeg lærte, at man ikke behøver at være millionær eller ekspert for at investere. Jeg lærte, at man skal have styr på de omkostninger som følger med at investere i investeringsforeninger (Årlig Omkostning i Procent, ÅOP), og at jeg faktisk selv kunne administrere mine investeringer. Jeg, som ikke engang har en økonomisk uddannelse! Det var absolut ikke så farligt som jeg havde troet. Jeg lod det hele tage den tid jeg havde brug for, og i dag er jeg meget glad for min ”pengemaskine”, hvor mine penge arbejder for mig hver dag.

Investeringer skal være for flere
Jeg er begyndt at skrive blogindlæg for danske aktører, og jeg administrerer Facebook-grupper i Sverige (4 forskellige under ”Economista”), hvor vi er +80.000 svenske kvinder som snakker investeringer og privatøkonomi.

Jeg har også startet en Facebook-gruppe her i Danmark (Moneypenny – Kvinder som Investerer), som jeg håber skal hjælpe de danske kvinder at få modet at tage kontrol over sin privatøkonomi.

Vi er i dag ca. 760 kvinder i gruppen og jeg er så glad for at se, at vi vokser.

I disse forum findes ingen dumme spørgsmål og formålet er, at vi skal hjælpe og inspirere hinanden med at komme i gang med investeringer, eller få styr på andre privatøkonomiske spørgsmål. Vi skal sammen over den der tærskel og starte vores egne pengemaskiner, som kommer til at give os tryghed i fremtiden. I Moneypenny har vi også investeringscaféer rundtomkring i landet for at flere skal få mulighed for at møde op og sammen tale om sine tanker om privatøkonomi og investeringer. Det var til en af disse investeringscaféer jeg mødte Sarah, som jeg i dag driver Moneypenny sammen med.

Hvordan investerer jeg så?
I dag har jeg nogle forskellige porteføljer; en med kun investeringsforeninger (mest passive med meget lav ÅOP), hvor jeg sparer op regelmæssigt hver måned (minimum 10% af min løn), og en hvor jeg har aktier (mange med godt udbytte), da jeg synes det er sjovt og spændende. Det her med udbytte kom også som en stor overraskelse i starten. Udbytte, hvor selskaber deler en del af sin gevinst ud til aktionærerne, der betyder at man som aktionær får penge ud fra selskabet hvert år, uden at behøve sælge aktien. Det synes jeg stadigt er ret vildt. Det hele investeres selvfølgelig igen i aktier eller investeringsforeninger. Min tidshorisont er >10 år, og måske alligevel op imod de 20 år, så jeg har næsten kun aktier og aktiefonde (investeringsforeninger med kun aktier som værdipapirer).

3+1 råd til at komme i gang:

  1. Se på dit budget - hvor mange penge du kan spare op hver måned til din pengemaskine?
  2. Definer din buffer. Du skal være tryg ved din buffere, som er konstante midler, der er til hvis noget uventet skulle ske (renovering, tandlæge, ny vaskemaskine etc). Du skal aldrig blive nødt til at sælge aktier eller investeringsforeninger. Har du ikke en buffer, er det noget jeg synes at du skal have før du bevæger dig ind på aktiemarkedet.
  3. Hvor lang tid kan du spare op og hvad er din risikoprofil? Er det på lang sigt så kan du investere i højere risiko, fx aktier. (På kort sigt ville jeg ikke anbefale aktier.)

Begynd! Bare kast dig ud i det. Køb en aktie eller en del i en investeringsforening, og se hvordan du har det med det.

Om JUNE by Danske Bank
Vil du i gang med at investere? JUNE by Danske Bank er en ny løsning, der vil gøre det lettere og mere tilgængeligt at investere. Også uden man behøver vide alt om aktier og obligationer. Læs mere om JUNE her, og se nemt, hvilken investering June anbefaler til dig.