Blog

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

At få opgavetypernes forskellige tempi til at spille sammen. At skrive en bog tager typisk omkring et år, og er det en ny kunde, skal jeg bruge en del tid på at lære vedkommende så godt at kende, at jeg så at sige kan forvandle mig til vedkommende på skrift og give ham eller hende en troværdig stemme. Plus at jeg naturligvis også skal forstå det faglige. Samtidig med det er jeg en integreret sparringspartner med ledende medarbejdere hos mine kunder, hvilket fordrer dyrkelse af relationen og forståelse af virksomhedens DNA.

Det er altså to områder, hvor horisonten er langsigtet, og opgaverne kræver fordybelse og refleksion. Dette skal jeg finde ud af at kombinere med det mere journalistiske og markedsføringsmæssige spor, hvor der skal rykkes hurtigt, tænkes kommercielt og på tværs af medier og platforme. Naturligvis stadig med en solid faglig forankring, da jeg primært samarbejder med virksomheder inden for IT, tech og finans.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Det kan vel opsummeres til tre: At begynde som selvstændig i 2009, at sige ja til stillingen som kommunikationschef i den liberale tænketank CEPOS i 2015 og gå tilbage til at være selvstændig i 2018. Alle tre har være skelsættende beslutninger og på grænsen til det angstprovokerende. Men havde jeg valget i dag, er der intet, jeg ville gøre anderledes.

Hvad er du særligt god til?

At udvikle og udfordre sprogets rammer og skabe spændende tekster, selv når stoffet er svært tilgængeligt eller ligefrem kedeligt. Jeg afskyr ’ekko-sprog’, hvor folk forfalder til at ælte rundt i de samme fortyggede buzz words og formuleringer. Det er så inderligt uambitiøst.

Jeg er også god til at tilegne mig ny viden. Næppe fordi jeg er særligt intellektuel, men snarere fordi jeg investerer ufatteligt mange timer i forberedelse og research. Jeg skal forstå mekanismerne og teknologien helt til bunds, før jeg kan levere content af tilstrækkelig høj kvalitet. Det er også en forudsætning for, at den tætte dialog med de fagfolk, jeg skal rådgive, kan lade sig gøre. Hvis jeg ikke har forberedt mig ordentligt, spilder jeg deres tid.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg betragter det som en succes, at jeg som kvinde har været i stand til at etablere mig som samarbejdspartner og leverandør til førende aktører i brancher, der ellers traditionelt har været meget mandsdominerede. Jeg har selvfølgelig nok haft fordel af at være lidt af en first mover og derfor har kunnet overraske positivt, men det har også været op ad bakke. Der var en stereotyp forventning om, at jeg som kvinde var begrænset til at forstå og formidle stofområder, der relaterede sig til familie, mode, skønhed etc.. Sådan er det heldigvis ikke mere, men jeg betragter det som en succes, at jeg var med til at bryde lydmuren og udfordre vanetænkningen.

En stor udfordring, som jeg desværre stadig ikke til fulde har tacklet, er min manglende evne til at give afkald på ansvar og kontrol. Jeg er perfektionist, og min tendens til at micro manage er ikke altid gavnlig i en samarbejdssituation.

Jeg havde på et tidspunkt en studentermedarbejder, der lavede en analyse af min afdeling til en CBS-opgave. Titlen på analysen var ”Z.E.T. – Zero Error Tolerance”. Det var sådan, hun betegnede min ledelsesstil. Det var ikke en god dag på kontoret, og jeg fik virkelig noget at tænke over.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Jeg kan takke mit netværk for alt. Jeg har ikke på noget tidspunkt lavet opsøgende salg eller fået ansættelse som følge af en ansøgning. Det har altid været fordi, mit netværk har anbefalet mig. Det gælder både mit private og professionelle netværk.

Mit netværk og de fællesskaber, jeg har været del af, har måske været lidt atypiske, da de i mange år primært bestod af drenge og mænd. Som barn og ung havde jeg svært ved at afkode de dynamikker, der eksisterer mellem kvinder. Det var meget nemmere at være sammen med drengene.

Af samme grund har jeg nok også haft en fordel, da mænd historisk har været noget bedre til at anbefale folk fra deres netværk. Det bliver ofte kaldt Old Boys Club, glasloft og Rip, Rap & Rup, og der er helt sikkert noget om snakken. Men det er også svært at anbefale en, man ikke kender, og så må vi kvinder jo bare se at komme op på hesten.

I dag har jeg dog fundet sammen med nogle fantastiske kvinder, som jeg både professionelt og menneskeligt bliver beriget helt vanvittigt af at have i mit liv. Det er faglig sparring, støtte til vores respektive projekter, konkret hjælp, når man er presset og så selvfølgelig et sted, hvor man kan ventilere alle de sure opstød, når chefen eller kunden er på tværs.

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Anbefaling, anbefaling og mere anbefaling. Vi skal blive bedre til at tale hinanden op. Huske hinanden og se muligheder for hinanden. Mænd er fabelagtige til det, og vi kan virkelig lære noget.

En af forudsætningerne, for at vi kan gøre det – og bevare vores egen troværdighed – er blandt andet, at vi sætter os grundigt ind i, hvad hinandens respektive styrker er, og hvilke meritter vi har med i bagagen. En grundlæggende nysgerrighed i forhold til, hvad folk faktisk beskæftiger sig med professionelt. Det kan jeg godt savne blandt kvinder, mens mænd nærmest ikke taler og spørger om andet.