Hvad er der galt med at være sur, hvis der er noget at være sur over?

Bag podcasten A Seat At The Table er Naima Yasin, 32 år og Community Manager hos Copenhagen Fintech, Ingrid Magnifique Baraka, 30 år og selvstændig grafiker og Stephanie Asi Brix, 29 år og selvstændig Hår- og Makeup Artist.

Tilsammen udgør de tre kvinder holdet bag A Seat At The Table, en ærlig podcast uden filter, der handler om at være minoritet med afrikanske rødder i Danmark. I podcasten snakker de om alt fra politiske holdninger til kærlighedsliv, “alt sammen tilsat lidt dansk sarkasme og afrikansk temperament.” A Seat At The Table fejrede i år søstersolidaritet i samarbejde med One Billion Rising Danmark, den største globale bevægelse mod vold mod kvinder.


I anledningen af Kvindernes Internationale Kamp dag har Ladies First sat sig for at portrættere seje kvinder, der har noget på hjerte og har lyst til at fortælle om, hvilke kvinder, der har åbnet døre for dem inden for deres branche.


Derfor har vi spurgt Ingrid, Stephanie og Naima om deres oplevelser med køn inden for deres branche, rollemodeller, der har hjulpet dem på hendes vej og gode råd om forhold til arbejdsliv, relationer og ligestilling i 2019.
Hvilket spørgsmål går I og søger svar på lige nu?

Vi søger egentlig vedvarende at skabe og indgå i trygge fællesskaber, der kredser omkring de følelser og oplevelser, man som sort kvinde (med afrikanske rødder for vores vedkommende) i Danmark har tilfælles. Oplevelser og følelser som ikke altid får plads i offentlige diskurser eller internt blandt os selv.

Vi vil gerne nuancere opfattelsen af, hvem en sort kvinde i Danmark er. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i egne erfaringer, når vi behandler forskellige emner, der varierer mellem samtaler om afrohår, mænd, racisme, popkultur, venskaber, selvomsorg og meget mere.

I de podcastafsnit vi arbejder på lige nu ønsker vi at undersøge to ting nærmere: Hvad sker der, når en gruppe sorte kvinder er samlet, det fællesskab der kan opstå, men også den respons der kommer udefra. Derudover vil vi gerne kigge på de stigmaer og fordomme, der ofte tildeles sorte kvinder på en noget anderledes måde, end vi har gjort hidtil.

Det er en idé, der kommer af, hvad vi ofte selv har mødt som reaktion på, at vi tre har en podcast, der handler om os selv, kvinder med afrikanske rødder i Danmark. “Det lyder som om, det er tre kvinder, der sidder og er indignerede eller sur på verdenen”. Ofte har vores respons været at forsvare podcasten mod “det falske indtryk”.

Men hvad er der egentlig galt med at være sur, hvis der er noget at være sur over? Skal vi altid være overbærende, når folk træder os over tæerne, eller er det ok, at vi udtrykker vores vrede, sorg og følelser over at være ekskluderet?

Hvilke kvinder i jeres liv har hjulpet jer dertil, hvor I er i dag?

Ingrid: For evigt og altid min mor, fordi hun vinder hver dag. Hun har veluddannet sig, overlevet borgerkrig, re-etableret sig i et nyt land, opdraget to børn nærmest på egen hånd, som hun har støttet i alle vores målsætninger, sejre og fejltrin samtidig med, at hun har holdt ALTING sammen. Jeg kan ikke og vil ikke sidestille hende med nogen anden. For mig findes der ikke større inspiration end hende.

Naima: Mine veninder, vi er gode til at udfordre hinanden. Derudover er det helt sikkert sorte kvinder som skaber historie hver dag lige for øjnene af os: Lena Waithe, Issa Rae, Janet Mock, Marsai Martin.

Stephanie: For mig har min mor altid været et kæmpe forbillede. Hun er en enorm stærk og selvstændig kvinde, som altid finder en løsning! Det at hun har klaret sig stort set på egenhændigt i et andet land med tre små børn, er enormt beundringsværdigt, og hun stopper aldrig. Hun har så stor en indre styrke, at det halve kunne være nok. Men udover hende er kvinder som Oprah, Lauryn Hill (i min ungdom), Whoopie Goldberg, Alicia Keys og en masse andre.

Kvinder som har været dem selv, men som også har turde træde frem i lyset.

Hvilken historisk kvindefigur har åbnet døren for kvinder indenfor jeres felt?

Ingrid: Vi står på skuldrene af vildt mange kvinder, der har muliggjort, at vi som individer og med vores podcast både har mulighed for at gøre det vi gør, men også, at vi har et ordforråd til at tale om nogle helt specifikke emner på egne præmisser. Først og fremmest er der vores østafrikanske og alle mulige andre formødre, kvinder hvis kampe ikke står nedskrevne, og hvis udfordringer vi aldrig kommer i nærheden af.

Jeg kan ikke huske, hvem der sagde følgende: “We are our ancestors wildest dream”, men da jeg hørte det, var jeg meget fascineret af citatet og er ligeledes også helt overbevist omkring vigtigheden i at fremhæve ukendte kvinder ligeså meget som historiske anerkendte kvindelige figurer.

Ingrid: Jeg vil gerne fremhæve Kimberlé Williams Crenshaw, som er et helt afgørende fundament for mange af de samtaler, aktiviteter og aktivisme vi både har bygget vores podcast på, men som også i høj grad er et vigtigt udgangspunkt i forskellige danske som internationale BIPOC [Black and Indigenous People/Person(s) of Color] fællesskaber, vi også ser os selv som en del af.

 

 

 

We might have to broaden our scope of how we think about where women are vulnerable, because different things make different women vulnerable. – Kimberlé Williams Crenshaw (1959-)

 

Naima: Winnie Madikizela-Mandela: hun var frygtløs, stærk og tog sindssygt meget ansvar på sine skuldre. Hun begik fejltagelser offentligt, var ikke bange for at indrømme det og gik mod giganter for at gøre det rette. Jeg beundrer hende rigtigt meget.

 

 

 

 

To those who oppose us, we say, ‘Strike the woman, and you strike the rock’. – Winnie Madikizela-Mandela (1936-2018)

 

Hvilke oplevelser, hvis nogle, har I med køn i det offentlige rum?

Ingrid: Jeg vil forholde mig til det positive, jeg oplever i de kredse, jeg bevæger mig i; her er der stadig flere kvalificerede samtaler om køn, giftig maskulinitet og behovet for at udvide kønsbegrebet ved at opponere imod at sidde fast i binære og heteronormative tankesæt som det eneste udgangspunkt. Det gælder både i arbejdsøjemed og også i sociale sammenhænge.

Naima: Jeg arbejder inden for krydsfeltet mellem finance og tech – så i forvejen er der ikke mange kvinder. Så oplevelserne er, hvad man kan forvente.

Mener I stadig, at der er noget at kæmpe for i 2019?

Naima: Hele debatten om ligestilling er for ensformig. Alt data er bygget på etniske danske kvinders forhold – og debatten tager ikke stilling til andre faktorer. Det synes jeg er utrolig problematisk. Og derfor er debatten både mangelfuld og ekskluderende.

Stephanie: Ja da, vi er kommet langt, takket være alle de kvinder som startede med at tage kampen op. Men hvis man helt generelt kigger på ligestilling i Danmark, så er der stadig områder som ligeløn, mere barsel til mænd etc., som godt kan forbedres. Når det er sagt, er der nogle helt andre aspekter af denne kamp, som ikke bliver taget med. Jævnfør, hvad Naima siger, så mangler vi at åbne vores øjne og få de bredspektrede briller på! Der er mange danskere med andre etniciteter, som fortsat bliver udsat for fordomme, som er med til at forringe deres plads på arbejdsmarkedet. Men jeg synes heller ikke, vi skal glemme alle dem som “skiller” sig ud fra normen. Lad os bare tage transseksuelle som et eksempel. Her er der mange som ikke engang kan få et arbejdet, grundet deres seksualitet og udseende.

Hvis vi skal snakke om ligestilling, så skal det også være ligestilling for alle, og ikke kun dem som passer ind i normens “trygge” rammer.

Ingrid: Jeg er enig i ovenstående, og hvorom alting er, så længe vi lever i et gennemsyret patriarkalsk samfund som Danmark og størstedelen af verdenen alligevel er indrettet, vil der være et behov for at regulere forholdet mellem kønnene. Den afgørende og stadig aktuelle indsigt for mig at se er nok det ekstra aspekt, at alle bevæger sig i enighed om, at ligestilling er til gavn for alle køn på flere parametre i et livsforløb, og ikke kun for den cis -heteronormative kvinde, som traditionelt har været omdrejningspunktet for hele ligestillingsdebatten.

Hvilke udfordringer står kvinder med indenfor arbejdsliv i dag?

Naima: Fokus på at der skal være x-antal procenter af kvinder i alle bestyrelser. Vi skal ændre historien om, at hvis du hopper af “karriere-stigen” for at skabe en familie, så er du bagud. Vi skal normalisere at kvindelige ledere sagtens kan arbejde 30 timer, have en familie og skabe balance.

Stephanie: Jeg føler stadig ikke, at kvinder bliver set som ligeværdige, og når man som kvinde udfører det samme stykke arbejde som en mand, at det bliver taget lige så seriøst, som hvis en mand havde gjort det.

Det varierer en del fra branche til branche, men jeg vil nu stadig vove at påstå, at en kvinde skal knokle dobbelt så meget som en mand bare for at kunne bibeholde sin stilling. Der er en del mænd som “bare” har deres stilling, fordi de er mænd, hvorimod kvinder konstant skal vise deres værd! Derudover, hvis man er en business-minded kvinde, med drivkraft og gå på mod, så bliver man stadig set som en bitch! Det kommer ikke kun fra mænd, men i den grad fra andre kvinder.

Hvis der virkelig skal ske en forandring, så bliver vi kvinder simpelthen også nødt til at være bedre til at arbejde sammen i stedet for hele tiden at se hinanden som en trussel.

Vi er blevet indoktrineret til at tro på, at der ikke er plads til for mange kvinder på et sted, hvorimod mænd er langt bedre til at give plads til hinanden og arbejde sammen.

Hvornår har I selv oplevet køn som en styrke eller udfordring i jeres felt?

I podcastregiet synes jeg ikke, at det som sådan er en udfordring at være kvinde. Det er en platform som er lettilgængelig og som ikke afhænger lige så meget af køn som andre “arbejdspladser”. Der hvor vores “kvindelighed” er en styrke inden for vores felt er, at kvinder er gode til at snakke. Netop det gør vi. Vi bruger noget af det, der ligger til os naturligt til at belyse problematikker, som ikke får den opmærksomhed, de fortjener.

I Ladies First har vi en vision om at skabe et univers, hvor kvinder bare gør. Hvad tænker I om det – og hvilke råd har I for, at det kan blive en realitet?

Naima: Vi går ind for ‘women doing it for themselves’. Der er ingen grund til at vente på at andre skal skabe den forandring vi gerne vil se i verdenen. Vi må tage de forhold der skal til for at vi kan skabe den forandring selv.

Ingrid: Ja! Kvinde, du skal bare gøre. Der er ingen grund til at vente, gør det i dag og tro på dig selv! Det vil jeg også sige til mig selv.

 

Har du lyst til at vide mere om Ingrid, Naima og Stephanie og deres arbejde?

Heartbeats: https://heartbeats.dk/author/asatt/
Facebook: https://www.facebook.com/asattdk/
Instagram: @asatt.dk
iTunes:
2016-2018 afsnit: https://itunes.apple.com/dk/podcast/a-seat-at-the-table/id1252392899?mt=2
2019 afsnit: https://itunes.apple.com/dk/podcast/a-seat-at-the-table/id1450603085?mt=2

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Hjælp os ved at følge Ladies First på Instagram.

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *