Blog

14. juni 2020
| Portræt

Jeg er i gang med at finde ud af, hvad jeg skal være, når jeg bliver voksen

Andrea Bak er 46 år og journalist og forfatter. Hun har været ansat på kvindemagasinerne Woman og Bazar, skrevet for de fleste andre danske kvindemagasiner, været redaktør for magasinerne Lederne, Hospitalsklovn, WHERE2GO og udgivet adskillige bøger, senest Poul Thomsens selvbiografi “Dus med livet”

 

Ladies First skaber og fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvindeportrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg er i gang med at finde ud af, hvad jeg skal være, når jeg bliver voksen. Det har jeg overvejet rigtig mange gange i løbet af mit arbejdsliv, og det har givet mig mange erfaringer. Jeg har hidtil beskæftiget mig mest med det skrevne ord, men lige nu går mine interesser i retning af at lave dokumentarfilm og podcasts. Jeg har fx søgt ind på manuskriptudviklings-studiet på Syddansk Universitet, hvor man kan studere på deltid i sin fritid.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Det første og mest betydningsfulde valg traf jeg i 2005, da jeg valgte at blive selvstændig freelancejournalist. Det kom sig af, at jeg havde fået en mellemlederstilling, som jeg ikke trivedes i, men som åbnede muligheden for på forhånd at få nogle gode, faste kunder indenfor et område, jeg allerede følte mig sikker i, så det var ikke så skræmmende i praksis som i tanken.

Hvad er du særligt god til?

At fortælle historier. Det lyder vældig banalt, men det er en stor kunst, som bestemt ikke alle mestrer. Jeg er hurtig til at se hvad der vil vække genklang i mennesker, uanset om jeg skriver et portræt af en person, eller om noget, jeg ser på et museum.

Jeg er god til at skabe billeder i folks hoveder og få dem til at føle noget, og på den måde kan jeg også nemt “smitte” andre med min egen begejstring for et emne. Jeg er fx meget interesseret i fugle, og jeg får dagligt beskeder fra venner og bekendte, som enten vil have hjælp til at identificere en fugl, de har set, eller som bare vil dele et billede eller en video af en fugl, der ser for vild ud eller gør noget skørt.

Jeg er god til at skabe billeder i folks hoveder og få dem til at føle noget, og på den måde kan jeg også nemt “smitte” andre med min egen begejstring for et emne.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Den største udfordring for mig har været at gå helt ned med stress. Det skete, mens jeg sad i en lederstilling, hvor jeg dels havde alt for meget at lave, og som jeg heller ikke følte mig klar til at bestride. Jeg følte aldrig, at jeg havde tid nok til at gøre mit arbejde ordentligt, og jobbet indebar desuden nogle personlige valg i fht. lederstil, som jeg slet ikke kunne forlige mig med. Det resulterede i et halvt års sygemelding og en lang efterfølgende periode med megen selvransagelse – og det endte med, at jeg atter blev selvstændig freelancejournalist. Det lærte mig, at det har kæmpestor betydning for mig, at jeg kan stå inde for det, jeg laver på et personligt og etisk plan.

Jeg har heldigvis haft mange flere succeser lige fra at have været med til at hæve læsertallet på flere af de magasiner, jeg har været ansat på, at få udgivet op til flere bøger og at have lavet nogle ting, som jeg ved har haft næsten livsændrende betydning for andre.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat? 

Jeg har lyst til at svare “alt”, for jeg er velsignet med et stort og tæt netværk af gode mennesker, jeg stoler på, og som vil gøre alt for at hjælpe mig. Jeg er ikke altid så god til at bede om hjælp, men jeg bliver altid mødt med en enorm velvilje, når jeg gør det.

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Jeg har altid gjort mig umage for at hjælpe andre, og jeg har drukket mange kopper kaffe med unge journalister, der ikke vidste, om de skulle kaste sig ud i freelancelivet, hjulpet dem med at udvikle deres pitches til artikler og bøger og givet dem alle de gode råd, jeg gerne selv ville have haft, da jeg var i starten af min egen karriere. Jeg har også altid gjort en dyd ud af at henvise folk til andre freelance-kolleger, hvis jeg har takket nej til en opgave.

 

Jeg følte aldrig, at jeg havde tid nok til at gøre mit arbejde ordentligt, og jobbet indebar desuden nogle personlige valg i fht. lederstil, som jeg slet ikke kunne forlige mig med.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt ny på arbejdsmarkedet?

At det er ok at lave fejl, og at jeg ikke behøver gøre alting perfekt. En af landets skrappeste og dygtigste redaktører sagde engang til mig, at jeg har et højt bundniveau “ligesom Michael Laudrup”, og det er godt at have i baghovedet, hvis jeg føler mig usikker.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Det har Mette Holbæk, der i sin tid ansatte mig på Woman, og som senere banede vejen for mig ind i bogbranchen, og som jeg beundrer rigtig meget for hendes energi, vid og intellekt, og som er en af dem, jeg er lykkelig for at have på min side. Det er også hende, jeg vil lade stafetten gå videre til.