Blog

7. marts 2019
| Portræt

Hvis du vil, så spring

 

Anne-Cathrine Riebnitzsky er forfatter, kammerherreinde og sprogofficer.
Anne-Cathrine udgav i 2018 bogen Smaragdsliberen og er gennem tiden blevet tildelt flere priser og legater bl.a. Anders-Lassen legatet af Kronprins Frederik i 2010, for hendes arbejde med undertrykte kvinder i Helmandprovinsen og litteraturprisen De Gyldne Laurbær i 2014 for bogen Forbandede Yngel. Hun er i dag bosat 25 km nordvest for København på landet.
 

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampuge har Ladies First sat sig for at portrættere seje kvinder, der har noget på hjerte og har lyst til at fortælle om, hvilke kvinder, der har åbnet døre for dem inden for deres branche.

Hvilket spørgsmål går du og søger svar på lige nu?

Jeg går ofte og tumler med nogle langsigtede ting, fordi jeg skriver romaner og det tager mig 2-2,5 år hver gang. Jeg er kun en måned fra at gå i gang med at skrive den næste. Jeg tænker stadig over forholdet mellem religioner, hvad forskellen er på et troende menneske og en vred ung mand der bare vil have hævn og en mission. Jeg tænker også meget over begrebet retfærdighed. Især det sidste fylder meget.

Hvilke kvinder i dit liv har hjulpet dig dertil, hvor du er i dag?

Der er et hav af dem. En af de vigtigste de seneste ti år er nok min redaktør, Anne-Marie Christensen, som er sindssygt dygtig. Hun har især betydning, fordi hun forstår min proces og jeg har tillid til hende. Den væsentligste kvinde de sidste 15 år i mit liv er den amerikanske tv-præst Joyce Meyer – hun lærte mig at holde op med at være offer for noget som helst og gå efter nærkontakt med min sjæl, nærkontakt med Gud og at lykkes med mit talent. Hun er en vild dame på over 70. Fang hende, mens hun lever.

Ikke alle kvinder har et meget stort dybfølt ønske om at få børn. Og det er der ikke noget galt i. Man kan faktisk være lykkelig uden.

Hvilke udfordringer står kvinder med inden for arbejdsliv i dag?

Det er min oplevelse, at de største udfordringer stadig handler om at få livet med børn til at hænge sammen. Vi har fortsat problemer med at få tilstrækkelige mængder kvinder i bestyrelser. Det der formodentlig vil rykke mest ved det, er når det bliver bevist, at det virker på bundlinjen.

Jeg længes efter det tidspunkt, hvor det ikke længere handler om køn, men om det mest kompetente menneske til jobbet – og de arbejdsområder findes heldigvis.

Men der skal altså trænes og øves – også i bestyrelserne. Der var også engang, hvor det var utænkeligt, at kvinder skrev bøger. Man anså dem for uegnede.

Hvilken historisk kvindefigur har åbnet døren for kvinder indenfor dit felt?

Det helt indlysende svar her er Karen Blixen. Der er kvinder før hende, der har skrevet bøger, men med Karen Blixen fik danske kvindelige forfattere en rollemodel, der litterært ikke kan fejes af banen. Hun var på tale til Nobels Litteraturpris flere gange. Desuden var hun så ikonisk og stilstærk både litterært og på PR, at jeg ikke tror nogen i dag stiller spørgsmål ved, om kvinder kan være lige så gode forfattere som mænd. Det er bare sådan det er.

 

Frygt ikke det utrolige! Vig ikke tilbage for det fantastiske! Naar Du er i Tvivl, vælg da den farligste, den mest uhørte Løsning. - Karen Blixen (1885-1962)

Hvilke oplevelser har du med dit køn i det offentlige rum?

Jeg har den besynderlige oplevelse, at folk altid er forundrede over, at jeg ikke har børn og meget gerne vil spørge til det. Det tror jeg ikke, man ville spørge en mand om. Ikke alle kvinder har et meget stort dybfølt ønske om at få børn. Og det er der ikke noget galt i. Man kan faktisk være lykkelig uden.

Mener du stadig, at der er noget at kæmpe for i 2019?

Ja, det er der. I mit felt må vi erkende, at kvinder er ikke altid gode nok til at forhandle kontrakter med forlagene. Og i den skarpe ende, hvor vi sælger mange bøger og dermed er mange penge værd, der skal man altså være vågen. Generelt anser jeg problemet omkring vold mod kvinder som langt større og vigtigere – i Danmark og i verden. Herunder voldtægtsdebatten, der pågår lige nu.

Nogle gange tror kvinder, at mod handler om fravær af frygt. Det gør det ikke. Det handler om at handle og gøre, også selv om man er lidt bange – eller evt. meget bange.

Hvornår har du selv opleve dit køn som en styrke eller udfordring inden for dit felt?

Jeg har gentagne gange oplevet det som en fordel, da jeg var udsendt som soldat. Det gav mig en unik adgang til at samarbejde med afghanske kvinder. Mange muslimske kulturer er desuden både høflige og samtidig forundrede over fænomenet ”kvindelig soldat” – samtidig med at de ofte ikke ser os som en krigs-provokation.  I mit arbejde som forfatter kan jeg ikke se den samme fordel. I Danmark har vi et væld af gode kvindelige forfattere – så konkurrencen er stor. Til gengæld er det også et fagområde, hvor der er ret få negative konsekvenser af at være kvinde. Det er jo en sektor hvor det vrimler med kvinder – på forlagene, blandt journalister, hovedparten af læserne er kvinder, mange af de ansatte på bibliotekerne.

I Ladies First har vi en vision om at skabe et univers, hvor kvinder bare gør. Hvad tænker du om det - og hvilke råd har du, for at det kan blive en realitet?

Jeg kan godt lide tanken om bare at gøre. Alt for ofte er kvinder deres egen værste fjende. For mange tanker, for lidt handling. For lidt mod. Nogle gange tror kvinder, at mod handler om fravær af frygt. Det gør det ikke. Det handler om at handle og gøre, også selv om man er lidt bange – eller evt. meget bange.

Jeg synes man nogle gange skal sige til sig selv: ville folk spørge/forhindre mig, hvis jeg var en mand. Hvis svaret er et åbenlyst nej, så skal man skynde sig at kaste sig ud i det. Min oprigtige mening er, at der er større individuelle forskelle mellem mennesker, end hvad lige netop køn kan forklare. Ja, der er eksempelvis færre kvindelige faldskærmspringere end mandlige – men de er der jo. Og hvis det er det du gerne vil, så spring!