Blog
Som minoritetskvinder skal vi være stolte af og samtidig problematisere, at vi selv har fundet dørene og åbnet dem
Dina Hashem er 25 år, uddannet jurist fra Københavns Universitet, arbejder i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dina er dansk-iraker og ny på arbejdsmarkedet.
Ladies First skaber og fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvindeportrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her.
Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?
Jeg arbejder med udlændingeret, hvilket optager mig mest inden for mit arbejdsliv. Det optager mig at forstå, hvordan man praktiserer loven, hvordan man fortolkninger den, og hvordan man som embedskvinde forholder sig til de givne problemstillinger- både fagligt, men også på et mere generelt niveau.
Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?
Det har nok været valget om at arbejde i et felt, som jeg politisk kan være uenig med, men på samme tid et felt, som jeg har så stor interesse i at udvikle, lære og fordybe mig i som erfaring til min fremtidige ambitioner.
Hvad betyder balance mellem arbejds- og privatliv for dig?
Det betyder meget. Det er en balance om at kunne adskille ens profession fra privatlivet. Balancen mellem at kunne praktisere det at være embedskvinde, der arbejder for staten, og på samme tid holde fast i ens principper, holdninger og identitet som privatperson.
Jeg har altid elsket at arbejde og fordybe mig i projekter, der kan tage tid, men det har på samme tid været vigtigt for mig, at kunne være den bedste version af mig selv over for min familie og venner. Det er vigtigt for mig, at være tilstede og bruge tid med dem, ligeså vel som det er at være den bedste version af mig på arbejdet.
Balancen mellem at kunne praktisere det at være embedskvinde, der arbejder for staten, og på samme tid holde fast i ens principper, holdninger og identitet som privatperson.
Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?
Jeg er relativ ny på arbejdsmarkedet og føler, at hver en udvikling eller mindste udvidet forståelse for arbejdsmarkedet, er en succes. Jeg lærer sider af sig selv, som jeg egentlig godt kender til i form at mit frivillige arbejde og erfaring som forkvinde.
Dog lærer jeg, at de sider konstant har en mulighed for at udvikle sig, netop fordi at man hver dag kan udfordre dem. Min største udfordring i arbejdslivet har været mødet med racisme over frokostbordet. En udfordring, der desværre er så udbredt, at jeg er blevet advaret imod at kunne opleve dette på arbejdsmarkedet.
Udfordringen bunder i at kunne sige fra over for ordvalg som ’neger’, ’hudfarve’ som værende den lyse farve m.m., og på samme tid vedligeholde den kollegiale respekt og kommunikation i forbindelse med arbejdsopgaverne.
Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?
Mit netværk har bidraget med støtte, politisk sparring og vidensdeling. Jeg holder meget af at lære fra erfarende mennesker, ved at lytte og observere, og det har jeg været privilegeret nok til at suge til mig, gennem det netværk jeg har opbygget.
Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?
Jeg har indtil nu under ét års erfaring på arbejdsmarkedet, så jeg har stadig mange års viden til gode, som jeg glæder mig til at få kendskab til. Hvis jeg dog skulle udpege én ting så er det nok, at man kan sidde og Google, snakke og undersøge arbejdsmarkedet ligeså meget man vil, men man vil aldrig rigtigt kunne forstå hvad det indebærer ren fagligt, kollegialt og personligt, før man er i det.
Min største udfordring i arbejdslivet har været mødet med racisme over frokostbordet. En udfordring, der desværre er så udbredt, at jeg er blevet advaret imod at kunne opleve dette på arbejdsmarkedet.
Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?
Jeg har lyst til at udpege en masse personer, men sandheden er den, at jeg selv har åbnet dørene for mig selv. Jeg føler, at vi kvinder, og især minoritetskvinder, tit møder sådan et spørgsmål i forbindelse med den stereotype opfattelse af, at minoritetskvinder skal hjælpes på vej.
Sandheden er også den, at minoritetskvinders manglende privilegier netop medfører, at vi har båret os selv, fundet dørene selv og åbnet dørene selv. Det skal vi være bedre til at anerkende, være stolte af og på samme tid problematisere.
Hvad ønsker du for det danske arbejdsmarked som minoritetskvinde?
Jeg ønsker en repræsentation. Jeg ønsker at man som minoritetskvinde bliver mødt med faglighed, tillid og inklusion. At man møder op på en arbejdsplads foruden at være blevet advaret om den racisme man kan møde over frokostbordet. Jeg ønsker, at minoritetskvinder ikke skal sende flere ansøgninger end etnisk danske, for at blive indkaldt til en samtale, og jeg ønsker at se flere kvinder i lederpositioner. Ikke fordi de er kvinder, men fordi at der er så mange erfarende og fagligt dygtige kvinder derude, der begrænses netop fordi de er kvinder.
Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?
Jeg vil give stafetten videre til Nibras Aziz, som er en fantastisk sej kvinde, der netop formår at udfordre den manglende repræsentation af minoritetskvinder i store virksomheder på arbejdsmarkedet.