Farvel til Ladies First

Iværksætteri og Karrierevalg

I august 2014 trådte Frederikke Schmidt ind som partner i Ladies First og startede netværket i København, som hun drev frem til udgangen af 2016 sammen med Marie Olofsen. I 2017 tog hun orlov og siger nu endeligt farvel og tak for denne gang til den daglige ledelse af Ladies First. Heldigvis har vi stadig fornøjelsen af hendes inspirerende bekendtskab og venskab, og vi glæder os til at høre hende tale til næste Ladies:Meet i Århus.

Vi giver hermed ordet til Frederikke, som har skrevet lidt om sin rejse med Ladies First her:

Man skal stoppe mens legen er god. Det ved alle. Men hvem ved hvornår den er god nok? Hvornår man har gjort det godt nok? Hvornår man er god nok?

Jeg mødte Alexandra Balshøj første gang i 2014 og blev øjeblikkeligt fanget af hendes gode energi og store drivekraft. Her var virkelig en dame med de berømte ben i næsen og hende ville jeg gerne arbejde med. Så jeg tog Ladies First med til København, fandt en sej partner i Marie Olofsen og begyndte at banke netværket op. Vi havde 6 skønne frivillige og kæmpede virkelig hårdt med at skabe inspirerende events og tiltrække de hotteste talere, på verdens mindste budgetter.

Upsiden var alle de spændende mennesker jeg mødte, både talere, frivillige og medlemmer af netværket. Ladies First gemmer virkelig på mange guldfugle og gode ideer.

Samtidig med Ladies First arbejdede jeg på min startup roccamore. Her launchede jeg en Kickstarter kampagne i dec. 2014 og var faktisk det første kickstarter-projekt med en kvindelig founder dengang. Heldigvis har der været mange seje kvinder siden. Efter kickstarter gik det hurtigt og der skulle tages stilling til 1000 ting – de 999 af dem havde jeg ingen erfaring med. Jeg kæmpede og kæmpede, for til sidst at gå ned med stress.

Jeg er et stædigt enebarn, vant til at klare alting selv og ikke tale for meget om det, bare bide tænderne sammen og klare den. Så det gjorde jeg. Sådan da.

Jeg havde ikke tid til at tage mig af mit stress, så jeg arbejdede ligesom bare med det, rundt om det. Accepterede nedturene og de hysteriske anfald som en del af hverdagen og fortsatte derudaf.

Kunne ikke overskue det store billede, så fortabte mig i detaljerne. Synes aldrig jeg var god nok eller gjorde det godt nok.

Min største fejl dengang var, at jeg ikke vidste hvad ‘godt nok’ var. Jeg havde ikke sat et mål, der kunne måles, så jeg vidste aldrig hvornår jeg skulle være glad. Jeg bekymrede mig altid over, om vi skulle have solgt mere, nået mere, gjort det bedre, eller gik med det samme ombord i det næste problem, den næste udfordring, uden overhovedet at tænke over den succes, vi lige havde haft.

Roccamore voksede og det begyndte at gå godt. Jeg fik mindre tid til Ladies First og bebrejdede mig selv, at jeg ikke nåede det jeg skulle, at jeg ikke holdt mine aftaler og leverede på aftalte deadlines.

For det burde jeg jo kunne. Ellers var det ikke godt nok. Jeg var ikke god nok.

Indtil den dag hvor min partner Maria ringede til mig fra Århus og bad mig overveje, hvad jeg havde gang i. Hun synes ikke det var forsvarligt at fortsætte som hidtil og ville for resten slet ikke være med til, at jeg gik ned på det hele. Min partner Marie stemte i.

De første 10 min var jeg vred, rigtig vred. Overlevelsesmekanismen. Men, så faldt jeg ned og pludselig var det bare så rart, at der var nogen andre, der havde taget beslutningen for mig. Havde givet mig en vej ud.

Det stædige enebarn i mig havde bidt tænderne sammen til det sidste. Jeg er aldrig i mit liv gået aktivt hverken fra nogen eller noget. Jeg ved simpelthen ikke hvordan man gør. Jeg stopper ikke før det er godt nok. Før jeg er god nok. Og jeg har aldrig vidst hvornår det er.

I dag arbejder jeg med mål på alt. Simpelthen alt. Det driver mine ansatte til mindre vanvid, når jeg konstant spørger om hvor meget, hvor længe og hvornår, men de bliver så glade, når de rammer målet. For så ved vi alle, at de har gjort det godt nok. Det fungerer også den anden vej. Når en af os føler, at noget kunne være bedre og er på vej ned ”jeg-kan-ingenting-hullet” så ligger argumentet klart; hvis du nåede målet, så har du gjort det godt nok. Punktum.

Jeg elsker Ladies First, damerne, missionen, det hele, men det er tid til at sige farvel og tak for en dejlig tid. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker og lært en masse, men nu er legen god (nok). Jeg vil fortsat være så meget med på sidelinjen, som jeg kan, og arbejde med at inspirere kvinder til at turde mere, gøre mere. Hver dag.

Vi ses derude. Måske allerede til næste event i Aarhus, d. 30 maj, hvor jeg taler om at engagere sine kunder i sin forretning.

Alt det bedste, Frederikke

Ladies:Meet - Fra kunder til community

 

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *