Blog

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg har mange jern i ilden, og som én, der i årevis var freelancer, stræber jeg nu efter mere ro og ensretning i mit arbejdsliv. Jeg prioriterer Troldspejlet, der er mit drømmejob. Jeg føler for første gang nogensinde, at jeg er god til det, jeg gør, hvilket er en stor glæde, og derudover er det bare et utroligt spændende og sjovt job med vidunderlige kollegaer.

Derudover håber jeg på at blive færdig med en ungdomsroman, som jeg har skrevet på i nogle år efterhånden.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Jeg har været meget målrettet, men på en ikke-aggressiv måde. I mange år arbejdede jeg freelance for Filmmagasinet EKKO, og webjournalistik er der sjældent mange penge i. Men det var den journalistik, jeg ville beskæftige mig med, så derfor prioriterede jeg det, og arbejdede med alt muligt ved siden af. Blandt andet som butiksassistent. Jeg havde ikke modet til at sparke døre ind og sige ”Her har I mig, hvor er I heldige, jeg er en bragende god journalist” – men ved at være flittig, fleksibel og vedholdende – og heldigvis også dygtig – er det efterhånden lykkedes mig at skabe en indtægt indenfor den verden. Det er en kæmpe sejr. Man skal kun gøre det, hvis man ikke kan lade være, for der er mange om buddet, og der er ikke mange faste stillinger eller freelance-muligheder – men jeg elsker mit arbejde hver dag, og så er jeg heldig, at jeg har en lillebitte, billig lejlighed i København, og at jeg holder af både havregrød og spaghetti med lidt parmesanost. 

Hvad betyder balance mellem arbejds- og familie-/privatliv for dig? 

Jeg har været virkelig dårlig til at ”holde fri”. Det var stressende. Jeg var single i en årrække, hvad der nærmest var ”heldigt”, for jeg var nødt til at prioritere mit arbejde, hvor der sjældent var noget, der hed weekend, og at der ofte bliver skrevet til langt ud på natten. Men nu har jeg en sød kæreste, og jeg prøver så vidt muligt at holde weekenden fri til at være sammen med ham. Heldigvis kan jeg nogle gange inkludere ham i mit arbejde, fordi jeg skal se film og serier. 

Derudover er jeg meget åben på min Instagram-konto. Det var der, jeg fandt min stemme som kropsaktivist. Jeg har også været hudløst ærlig i de dokumentarserier, jeg har lavet. Men nu, hvor jeg har mere end 20.000 følgere på Instagram, og folk kender mig fra tv, er jeg blevet mere privat derinde. Jeg er stadig villig til at blotte mig ift. sårbare ting og private emner, fordi jeg ved, hvor stor en forskel, det har gjort for mig selv, når andre har åbnet op for svære emner som overgreb, misbrug og lignende.

Men jeg er generelt mindre aktiv derinde, fordi jeg har fået mere at rive i ude i ”det virkelige liv” – og fordi jeg er så glad. Jeg delte tit ud af det svære og brugte det som en slags dagbog. Men nu er der ikke så meget hårdt at dele ud af. 

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg synes virkelig, jeg har haft mange succeser – som mit drømmejob på Troldspejlet. Men jeg har også været nomineret til en Zulu-Award som bedste vært i år for Idas Fede Fatcamp, det var vanvittigt, jeg følte mig totalt som det sorte får, men jeg var stolt. Sidste år nominerede Femina mig til Årets tabubryder.

Jeg forstår slet ikke, hvordan tykke Ida, der hadede sig selv og var så genert, usikker og selvdestruktiv, kan stå her i dag og være så lykkelig og nået så langt. Men det allerbedste er jo i det helt nære – når folk skriver til mig, at jeg har gjort en positiv forskel i deres liv. At de fx har været på stranden for første gang i årevis, eller at de ikke skammer eller hader sig selv længere, fordi jeg viser, at man godt kan være tyk, glad og tilfreds. 

Men det er ikke mange år siden, hvor jeg var tæt på at opgive journalistikken, fordi jeg ikke kunne få et arbejde eller nok freelance. Jeg var stresset og på dagpenge. Jeg er sådan en journalist, der skriver godt, men det er på mange måder en indspist branche, der også handler om, at være meget udadvendt, så man kan få et stort netværk. Jeg har aldrig festet i Kødbyen med journalistbranchen, og så kan det være svært at få en fod indenfor. Hvilket kun bidrager endnu mere til, at jeg er så glad for, hvor jeg er i dag. For jeg laver det, jeg er bedst til.   

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat? 

Det er først de sidste par år, at jeg har haft det godt med mig selv, og derfor bedre har kunnet finde ud af at være social og opsøgende. Noget af det bedste, der skete for mig, er sociale medier. Da fx MySpace kom, så kunne jeg skrive med folk, og de kunne lære mig at kende online – for hvis de havde mødt mig i virkeligheden, havde jeg været for akavet og sær.

Men via MySpace kom jeg faktisk ind i det danske musikmiljø og blev musiker på den måde. Jeg har også fået mange venner via de sociale medier, for jeg har altid været en lidt underlig snegl ift. interesser og hobbyer.  I skolen og gymnasiet havde jeg ikke så mange venner, fordi jeg ikke havde så meget til fælles med dem, jeg voksede op med, men på nettet mødte jeg mennesker med samme passioner som dig – og det har givet mig nogle virkelig stærke venskaber. 

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn? 

Jeg tror egentlig, jeg er skoleeksemplet på, hvad man ikke bør gøre – det med at sige ja til alt til næsten ingen penge. Men samtidig gav det mig præcis den erfaring, som jeg har glæde af i dag. Og nu kan jeg tillade mig at sige nej, og jeg ved, at jeg er noget værd. 

Men jeg tror, jeg ville sige: ”Stol på, at du er god til det, du laver.” For så ville jeg måske være nået hurtigere frem til det sted, jeg er i dag. Og professionel selvtillid er bare utroligt vigtigt.

Man skal bare passe på med at sammenligne sig med alle de unge vidundermennesker derude – at nogle er så absurd dygtige og talentfulde er ikke ensbetydende med, at man ikke selv har noget at byde på, og i stedet for at føle sig utilstrækkelig, kan man lade sig inspirere af dem.