Blog

13. juli 2020
| Portræt

Jeg tager en udfordring af gangen

Med baggrund som både sygeplejerske og jordemoder har Malene Hegenberger mere end 15 års erfaring som kliniker på fødeafdelinger i både ind- og udland. Hun har egen virksomhed, HegenbergerSpeculum, og udviklet et 3D-printet instrument, der hjælper jordmødre med at sy kvinder efter fødslen på en let og smertefri vis.

 

Ladies First skaber og fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvindeportrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg arbejder lige nu som basisjordemoder på Slagelse Sygehus, da det er vigtig ikke at miste blikket for og fornemmelsen af virkeligheden på en fødeafdeling.

Udover det arbejder jeg med at udbrede kendskabet til HegenbergerSpeculum på det Europæiske markedet. Kvinders underliv har generelt ikke stor status og interessen for hvordan kvinder sutureres efter en fødsel er meget forskellig på globalt niveau.

Jeg håber med HegenbergerSpeculum at forbedre klinikernes arbejdsforhold under suturering og igennem dette optimerer behandlingen. Udover dette håber jeg, at der skabes fokus omkring dette tabubelagte område indenfor obstetrikken [det medicinske speciale, der arbejder med fødsels- og graviditetshjælp] og at øget fokus leder til bedre undervisning af jordemødre og læger i suturering og diagnostisering af fødselskader.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Jeg har truffet rigtig mange gode valg og især sammensætningen af min bestyrrelse har været et afgørende valg for udviklingen af HegenbergerSpeculum og vores go-to market strategi. Jeg har selvfølgelig også truffet mindre gode valg, men de skal vendes og udnyttes til et eller andet godt og det er en styrke jeg har.

Hvad betyder balance mellem arbejds- og privatliv for dig?

Når min familie har det godt og det jeg laver giver mening og har betydning, så er der balance.

Jeg håber, at der skabes fokus omkring dette tabubelagte område.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg tager en udfordring af gangen og det er de små successer i hverdagen, som giver brændstof til, at toget kører videre. Jeg har boet 10 år i udlandet og har arbejdet i mange forskellige kliniske settings. Det har været til tider været udfordrende på flere plan, men jeg er kommet igennem med skindet på næsen. Det skal her tilføjes, at jeg også har arbejdet med så ufatteligt mange passionerede fagfolk, som har taget mig med, undervist mig og ikke mindst grinet med mig. Humor har en undervurderet kollegial synergy-effekt.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat? 

For mig har det stor betydning, at tilhøre et fælleskab og at skabe noget I fællesskab. Jeg er teamplayer - og ikke lonely rider.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?

Go Go Go , det bliver spændende!

 

Det har været til tider været udfordrende på flere plan, men jeg er kommet igennem med skindet på næsen.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Der er så mange mennesker, der har åbnet døre for mig igennem tiden. Det skal man huske og
jeg er stor fortaler for “pay it forward”

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Lotte Juul Petersen