Blog
Man skal ikke bare overleve - man skal leve!
Sara er 29 år og nyuddannet psykolog. Vi har kendt Sara i Ladies First gennem nogle år, og nu er hun netop sprunget ud som selvstændig med sin psykologpraksis Mind Studio. Hun er medlem af vores netværksforløb START-UP i Aarhus, og vi har talt med hende om livet efter kræft og om at slå hovedet fra og kroppen til. Læs med her!
Sara Mygind
Ladies First vil skabe og fremvise flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her.
Navn: Sara Mygind
Nuværende beskæftigelse: Privatpraktiserende psykolog – ejer af psykologpraksis Mind Studio i Århus & nær Odder
Alder: 29 år
Uddannelsesbaggrund: Psykolog (cand.psych.).
Hvordan er du endt der, hvor du står i dag i dit arbejdsliv?
Uh, det er vel næsten umuligt at svare på. Livet er så uforudsigeligt. For bare tre år siden ville jeg aldrig have troet, at jeg skulle være selvstændig den dag i dag. Egentligt har jeg som uddannet psykolog aldrig haft en klar fornemmelse af, hvordan mit arbejdsliv skulle være. Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg passede ind i den traditionelle psykolog-titel og i de stillingsbeskrivelser, som følger med. Flere gange overvejede jeg decideret at droppe ud af mit studie.
Derude var en livsnerve, som jeg aldrig fandt i mine mange år på psykologistudiet, selv om jeg var glad for uddannelsen. Men så skete der en afgørende omvæltning i mit liv. Lige som jeg begyndte på kandidatdelen blev jeg diagnosticeret med kræft, og det ændrede alt! Blandt mange forandringer fik jeg modet til at træde ved siden af den livsbane, som jeg havde betrådt og fortsat var på vej til gå, selv om den slet ikke var mig.
Efter mit kræftforløb fik jeg en chance mere til at leve - og skulle jeg leve, skulle det denne gang være på min måde. Og skulle jeg være psykolog, skulle det også være på min måde.
Jeg fandt her en frihed til at turde nytænke både mit fag og min faglige identitet, så jeg forsat kunne se mig selv i det. Rent jobmæssigt var jeg ansat som klinisk psykolog i en privatpraksis, inden jeg gik selvstændig. Stillingen var egentligt tiltænkt at vare et år, men jeg sagde selv op før tid, fordi jeg netop ikke fandt mig til rette i det traditionelle. Dagene var monotome fra 8-16 i samme triste terapilokale, og klienterne afløste hinanden i en stram tidsplan, der ikke efterlod tid til, at jeg følte, at jeg kunne gøre mit arbejde ordentligt. Jeg drømte om at skabe mit eget og at praktisere psykologi på en moderne og anderledes måde – mere personlige møder, mere fleksible rammer og en mere empowerment-sundhedsfremmende tilgang. Heraf opstod idéen til min virksomhed Mind Studio. Derudover skal det tilføjes, at jeg bor sammen med tre andre selvstændige iværksættere, så det har naturligvis også haft betydning i forhold til, at jeg i dag står som selvstændig. De har skubbet kærligt på og inspireret.
Hvad motiverer dig mest i din dagligdag?
Min frihed motiverer mig meget. Den holder mig nysgerrig og giver mig et drive for at skabe. Jeg elsker at stå op om morgenen til et blankt papir og så selv kunne bestemme, hvad min dag skal fyldes ud med.
For mig er det en ret dybtliggende følelse af taknemmelighed, selv om tvivl, angst og kaos også hører med i pakken. Med friheden er jeg blevet optaget af, hvorvidt jeg formår at ”lege” mig igennem livet.
Skaber jeg lidelse, frygt og ambition kontra lyst, glæde og bevægelse? Jeg er også stærkt motiveret af at få lov til at være sammen med andre mennesker. En del spørger mig, om det ikke er et hårdt job at være psykolog og lytte til så mange menneskers lidelser? Og jo det ville det nok være, hvis det var det, som mit job bestod af, men sådan ser jeg det ikke. Jeg lytter ikke bare – jeg lærer af mine klienter. Det kan lyde lidt frelst, men for mig er det simpelthen en måde at tilgå mit job for at kunne elske det. At jeg også bliver klogere. Deres beretninger og refleksioner skaber jo genklang i mig. Det tror jeg, at mine klienter mærker. Jeg hører i hvert fald tit, at jeg er en anderledes og mere personlig psykolog, end hvad de ellers kender. For mig udforsker vi bare oprigtigt livet sammen, samtidig med at jeg naturligvis styrer rammen og sommetider retningen.
Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Jeg læste en bog af en af mine store faglige forbilleder, parterapeuten Esther Perel (Læs hende!!).
En af bogens budskaber er, at man ikke bare skal overleve, man skal leve. Det råd har jeg taget til mig. Vi har så travlt i dag med at skabe os et liv, at vi i travlheden slet ikke når at leve det liv.
Hvad er du i gang med at blive bedre til?
1. Det seneste år har jeg øvet mig i at lave mad og tage mig tid til at nyde den fordybelse. Altså jeg er helt nede på niveau et, for madlavning har aldrig rigtig fanget min interesse, men nu skulle det være. Efter min kræftsygdom er jeg begyndt at spise økologisk og overvejende vegetarisk. Her har hele det auyrvediske køkken virklig åbnet mine øjne for madlavning, og i dag holder jeg meget af både at lave og give min krop den gode næring.
2. At slå hovedet fra og kroppen til. Jeg er oprigtig forundret over, hvor meget computere, Ipads og mobiler tager vores tid. Min egen inklusiv. Det er bestemt ikke en moralsk opsang men mere en undring over, at vi er endt ud med at have indrettet os sådan i det her vi kalder liv. Derfor holder jeg pt. lidt øje med, at jeg kommer ned i og får mærket min krop. For tiden er min opskrift yoga, aerial yoga, dans, massager og sex.
Hvorfor har du meldt dig til netværksforløbet, og hvad har du fået ud af det?
Jeg meldte mig til netværksforløbet, fordi jeg havde brug for at bringe mig selv i en kontekst, hvor der var andre, som turde drømme og handle på drømmene som jeg. Jeg havde simpelthen behov for den inspiration, støtte og et selvbillede af, at jeg tilhørte en sådan gruppe.