Blog

22. september 2020
| Portræt

Jeg er blevet kaldt for Ghetto Pippi

Natalia Eugenia Araya er 48 år. Hun er oprindelig fra Chile, hendes mor flygtet ret sent fra diktaturen og de endte i Danmark i 1984. De boede i Danmarks første ghetto i Taastrup og her lærte Nat at overleve bland “harcore drenge” som blev hendes venner og nøglen til hip-hop kulturen, hvor hun fandt et frirum.

Natalia tog en uddannelse som modern dance/jazz danser, droppet alt ved de genre og beskæftiget sig endnu mere med danse fra hip hop kulttuen. Hun har været med til at åbne den første danseskole i Danmark, som havde ekspertise indenfor hip hop kulturens dansegenre, Flow Dance Academy.

Hun er bla. med i bøger om hip-hop kulturen: W* be girlz (Martha Cooper) Nr.1 (Rune Skyum-Nielsen) Asfalt-bogen om gadeidræt (Klaus Slavensky).

Natalia er bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, har sin egen podcast Nat Pod´en, som beskæftiger sig med bla. ligheder mellem feminisme og hip-hop. Hun har 3 børn på 24, 18 og 8 år og en kæreste.

Ladies First fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvinder i arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og ønsker at hylde.

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Det der optager mig lige nu på mit arbejde er at finde måder på hvordan man kan lave medskabende kunst med unge involvering, under de nye Coronatiltage. Sociale medier er det redskab som der skal undersøges meget mere i.

Jeg i gang med at træde til som bestyrelsesmedlem hos Dansk Kvindesamfund og det glæder jeg mig rigtig meget til. Desuden så vil jeg gerne forske indenfor dans og traumer, hvordan man kan bruge hip hop dance som redskab til traumer. Netop fordi hip hop kulturen er oprindelig et redskab som blev brugt til at ændre sit liv på, tilbage i slut 70´erne i USA, bland minoriteter.

 

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Jeg lavede et karriereskift for fire år siden. Da jeg indså efter en skilsmisse, hvor svært det var at være enlig mor med tre børn, hvor to af dem var hjemmeboende og uden et bagland på hjemmefronten. Jeg gik fra freelancer til kommunal ansat, hvilken var super godt for min familie. I dag arbejder jeg stadig som freelancer.

 

Hvad betyder balance mellem familie- og arbejdsliv for dig?

Det er vigtigt for mig at balancere mellem det at lave kunst (via dansen) og formidle det. Jeg synes det er vigtigt at modtage energi, det gør jeg ved at bl.a. arbejde med feminisme, lave min egen podcast for at formidle det videre igennem mit arbejde. Jeg kan lide roen i mit privatliv, jeg har i mange år levet i en kuffert, nu nyder jeg at ligge med min dyne når jeg har fri.

Jeg er blevet kaldt for Ghetto Pippi L. (Langstrømpe) på mit arbejde, for jeg lever efter: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert."

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg er en pioner indenfor hip hop dance genre, da jeg har rejst verden rundt med min dans. Jeg har været super privilegieret i at kunne arbejde med min største passion, dansen og har kunne uddanne en masse danseunderviser.

Mine største udfordringer har været at være i et mandemiljø, det gjorde at jeg blev nødt til at assimilere mig for at blive taget seriøst. På mit nuværende arbejde har været at skulle forklare, hvad det betyder at være anti-racistisk, blinde vinkler og bias.

Jeg synes, det kan være ret udfordrende og udmattende at skulle sige de samme ting hele tiden, når snakken falder på racisme. For folk har en opfattelse af at det er nok ikke at være racist og ikke har fattet at det handler om at være anti-racistisk.

 

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat? 

Netværk har været udgangspunktet for at kunne være freelancer både i ind-og udlandet. Jeg har opdaget i en sen alder hvor vigtigt det er at have kvinde-fælleskaber, hvor man kan sparre med ligesindende, få støtte og nogle der kan “heppe på en” mens man selv hepper på andre.

 

Hvis du vidste, hvad du vidste i dag, hvad havde du så fortalt dig selv da du var helt grøn?

Jeg ville nok have sagt, at jeg skulle have ventet med at få børn og ikke så mange.

Jeg havde nok fortalt mig selv, at jeg ikke skulle løbe dobbelt så hurtig, at man kan altid starte forfra i morgen.

Jeg synes den største udfordring har været at få karrieren til at hænge sammen med at være enlig mor til tre børn. Især når man skulle bevare en standard som danser efter en skilsmisse.

Jeg har opdaget i en sen alder, hvor vigtigt det er at have kvinde-fælleskaber, hvor man kan sparre med ligesindende, få støtte og nogle der kan “heppe på en”, mens man selv hepper på andre. 

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Jeg har gjort alt selv, når det handler om mit arbejdsliv. Jeg har løbet dobbelt så meget som mine jævaldrende, da jeg er enlig mor for tre børn, uden bagland og brun.

Dansk Kvindesamfund har åbnet dørene for mig i forhold til min udvikling som feminist og har hjulpet til at formidle min historie.

 

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Amalie Have og Gonca Gökmen