Noget om F-ordet

Jeg har ikke altid vidst at jeg var det. Som barn troede jeg det var en længe vundet kamp. I Sverige er de det alle sammen. Men i Danmark er det stadig et skældsord i mange sammenhænge, og i hvert fald noget der altid er et stensikkert oplæg til debat. Jeg taler om F-ordet.

Feminisme.

I en periode har jeg nedtonet det lidt, og kaldt mig “hverdagsfeminist” eller “femi-ninja”. Jeg er kvindelig iværksætter, partner i et kvindenetværk, og mor til to piger. Og jeg er feminist indtil den dag, hvor jeg bare kan være iværksætter, leder, partner i et netværk og ingen behøver spørge mig “hvem passer så børnene?”, når jeg er ude og holde oplæg – mere end de spørger børnenes far når han gør fuldstændig det samme. Jeg er feminist indtil den dag, jeg ikke behøver ‘snige’ mig over i drengeafdelingen af H&M for at købe anstændigt og praktisk tøj til mine piger, så de ikke skal tro at de bare er til pynt. Og jeg er feminist indtil den dag kvinder og mænd deler barslen ligeligt som det mest naturlige i verden. Og hvis det fortsætter i samme tempo som nu, så ser det ud som om at jeg kommer til at være feminist til jeg dør. So be it.

Feminisme defineres som en ideologi, der fremhæver kvinders samfundsmæssige og individuelle betydning, og som kæmper for kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling.

Den Danske Netordbog

I øjeblikket er jeg i den spæde og spændende opstartsfase af et tech-startup sammen med en anden kvinde. Vi er noget så sjældent som et all-female-founded tech start-up. Og jeg vidste godt at vi ikke ligefrem ville komme til at træde hinanden over tæerne i dén minoritetsgruppe, men jeg blev alligevel ret overrasket da jeg fik præsenteret (og sidenhen læste) Danske Banks ‘Report on investment gender diversity in the Nordics 2017’, der viser at – hold fast – hvis min forretningspartner og jeg skulle være så heldige (og dygtige) at lande en privat investering, så kan vi intet mindre end FORDOBLE statistikken. Det skete nemlig for lige præcis ét all-female founded start-up i Danmark i 2017. Til gengæld skete det også for næsten 100 all-male foundede start-ups i Danmark samme år. Og heldigvis også for 10 blandede teams med både mænd og kvinder i founder-teamet.

Måske har kvinderne aldrig ansøgt om pengene, måske var deres ansøgninger virkelig inkompetente eller deres forretningsidéer dårlige, og måske bliver ansøgningerne læst og vurderet anderledes, fordi de er kvinder?

Det melder rapporten ikke noget om. Men jeg er ualmindeligt nysgerrig, og håber at få muligheden for at dykke ned i det snarest.

Men indtil da, så har jeg lige et forslag;

Skulle vi ikke se, om vi kan finde bare én kompetent kvinde til bestyrelsen hos Dansk Iværksætter Forening? Og måske én til Vækstfondens Direktion? Og nu vi er ved det, så måske finde et par stykker, der også kunne sidde i et par af regeringens udvalg? Altså sammen med de 19 hvide mænd, der bestemmer i det her land? Bare et forslag.

Man kunne for eksempel starte med at kigge hos Bestyrelseskvinder, på en af vores lister af hhv. dygtige iværksætterkvinder og kvindelige direktører.

Har du andre bud på, hvor vi kan starte – eller hvorfor du er (eller ikke er) feminist, så giv lyd i kommentarsporet! Jeg er super nysgerrig, og slet ikke så aggressiv, som jeg lyder…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *