Hvad hvis man aldrig får sit ‘store gennembrud’?

Blog

20. september 2017
| Selvstændig

Hvad hvis man aldrig får sit 'store gennembrud'?

I løbet af foråret faldt vi i Ladies First tilfældigvis over Pernilles lille virksomhed på nettet, og fandt det helt nærliggende at spørge, om hun mon ikke skulle lave notesblokke til vores deltagere på netværksforløbene. I sidste uge startede Pernille selv på et af forløbene, samtidig med at de alle fik udleveret de fineste pakker med lækre papirvarer. Og idag lancerer Pernille sin helt nye webshop. vi snakket lidt Pernille om hendes Grand Stories, om tvivl og usikkerhed, store gennembrud (eller mangel på samme) og om at fejre.
Grand Stories Design

Pernille Ryttersgaard Rønn

Jeg er typen, der ikke vil gå på kompromis med at brænde for det, jeg laver. Jeg har altid haft svært ved at skulle have et 'nu skal jeg bare lige tjene nogle penge, og så er det lidt lige meget hvad jeg laver'-job. Det er der nogle mennesker, der er gode til, men det er jeg ikke.

Fulde navn: Pernille Ryttersgaard Rønn
Beskæftigelse/virksomhed: Grand Stories Design
Alder: 29 år
Uddannelsesbaggrund: Professionsbachelor i Grafisk Kommunikation (Grafisk Design)

Fortæl lidt om Grand Stories Design - hvordan er du endt der, hvor du står i dit arbejdsliv idag?
Min virksomhed har to grene: Den ene hvor jeg udarbejder freelance grafisk design løsninger for andre virksomheder, primært visuelle identiteter og tryksager. Den anden gren består i, at jeg designer og sælger papirvarer.

Drømmen om min egen papirlinje opstod nogenlunde samtidig med, at jeg startede på studiet i grafisk design, og i starten af andet skoleår fandt jeg på navnet Grand Stories Design. Da jeg skulle søge job efter studiet, 'endte' jeg med at få et job på halv tid som grafiker hos en NGO, og så tænkte jeg 'Okay, så er det nu jeg har muligheden for at starte virksomhed.' I halvandet år arbejdede jeg som ansat og sideløbende hermed startede jeg mit firma op. Pr. 1. april i år (2017) stoppede jeg på mit deltidsjob, og jeg har været selvstændig på 100 % siden da.

Jeg har i skrivende stund 29 forhandlere, og netop i denne uge (20. september 2017) lancerer jeg en masse nye produkter på min webshop til private.

Har du altid vidst, at du skulle være selvstændig?
Når jeg tænker efter, så tror jeg altid, jeg har haft drømmen om det. Lige siden diverse mere eller mindre spændende fritidsjobs, og den der følelse af, at 'når jeg bliver stor' så vil jeg altså arbejde med noget, jeg synes er virkelig spændende.

Jeg har også altid været enormt pligtopfyldende, og derfor er der en stor frihed i at være min egen chef. Så kan jeg bruge mindre energi på, at tænke over om jeg mon opfylder kravene eller hvad chefen tænker, og mere på de konkrete opgaver.

Dermed ikke sagt, at tvivl eller usikkerhed ikke er en del af pakken - det er vist en tro følgesvend, når man er selvstændig.

Hvad er den største udfordring du har mødt i din karriere indtil nu?

Jeg tror, den største udfordring indtil videre har været, når spørgsmålet om, 'om det overhovedet giver mening?' dukker op. De gange, hvor jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt slidet og tårerne og de søvnløse nætter er dét værd.

Så mister jeg meget af arbejdsglæden og gejsten, og så er det virkelig udfordrende at sætte sig foran computeren eller tage røret og ringe til en potentiel kunde alligevel. Det varer sjældent så længe ad gangen, fordi jeg finder ind til passionen og 'drivet' igen, men det er en stor udfordring, når det spørgsmål spøger.

Derudover synes jeg, der er en stor udfordring i at leve med den økonomiske usikkerhed som forholdsvis nyopstartet selvstændig på fuld tid.

Hvornår har du sidst fejret noget - og hvad/hvordan?
Jeg øver mig i at fejre ting. Det bedste eksempel på dét er, at nu i forbindelse med, at jeg skal lancere en hel ny kollektion af papirvarer, fik jeg idéen om at holde et event for at fejre det. Jeg pitchede idéen til Anne og Kim fra butikken Dims Studio i Aarhus, og de var med på den, så på fredag 22 september 2017, holder vi PaperParty i deres butik om eftermiddagen.

Det er min mulighed for både at sige 'Se hvad jeg har lavet, det her er jeg stolt af', og samtidig invitere andre ind i fejringen ved at byde på lækre forfriskninger, samt give en lille gave til folk der deltager.

Hvad er du allermest stolt af at have opnået?
I august var jeg med på Formland messen for anden gang, og jeg gik virkelig all in i mine forberedelser, for at få mest muligt ud af det. Det gav pote, og jeg fordoblede mit antal af forhandlere ved hjælp af messen.

Da jeg stod på standen, fik jeg tanken 'jeg har virkelig gjort, hvad jeg kunne', og det var jeg stolt af.

Er der én ting, som du aldrig vil gå på kompromis med i dit arbejdsliv?
Arbejdsglæde. Jeg er typen, der ikke vil gå på kompromis med at brænde for det, jeg laver. Jeg har altid haft svært ved at skulle have et 'nu skal jeg bare lige tjene nogle penge, og så er det lidt lige meget hvad jeg laver'-job. Det er der nogle mennesker, der er gode til, men det er jeg ikke.

Hvornår var du sidst rigtig meget i tvivl om noget?
For 2 min siden.

Haha, ej, i mine forberedelser til før-nævnte Formland messe, knoklede jeg også mere end, hvad der var godt for mit hoved og min krop. Dét blandet med usikkerheden om, om min satsning ville give gode resultater, gjorde at jeg var enormt meget i tvivl om, om det var den rigtige beslutning at satse lidt stort der.

Jeg tror nogle gange i vores kultur, vi kan leve lidt i en 'all or nothing' tankegang, og vi går rundt og venter på vores store gennembrud. Men hvad nu hvis, det ikke er sådan tingene fungerer, og der kun er det kontinuerlige arbejde, og de små skridt fremad der bringer os derhen, hvor vi gerne vil være?

Jeg fik ikke dén kæmpe bestilling på Formland, som jeg på en måde gik og drømte om, -en som kunne give økonomisk ro og et pusterum i nogle måneder, til gengæld fik jeg en del små- og mellemstore bestillinger og en masse positiv feedback. Det handler om, hvordan du selv definerer succeskriterierne, og jeg øver mig i at fejre de små positive skridt i den rigtige retning.

Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?

Be present in the process.

Det er sådan en tankegang, jeg skal minde mig selv om igen og igen. Jeg kan være så fremtids- og udviklingsorienteret, at jeg glemmer at nyde nu. Tanken om, at når jeg bare har opnået dét her, så kan jeg nyde tilværelsen, -den er i bund og grund lidt forfærdelig. Der vil altid komme nye mål, og arbejdsglæden ligger jo netop i processen frem mod et mål.

Hvad håber du at kunne se tilbage på om 10 år?
Jeg håber, at Grand Stories Design er forsat med at vokse og produktsortimentet udvidet. Jeg håber, forhandlernetværket har bredt sig til udlandet, og at jeg måske har fået 2-3 ansatte til at sparre med i hverdagen, og til at hjælpe mig med alle de forskellige fagområder, der skal dækkes ind, når man driver en virksomhed.

Jeg håber også, jeg har fundet mine ben at stå på som selvstændig, og lært at stole på, at pengene nok skal komme og det hele nok skal gå. Måske går det ikke altid helt som planlagt, men det går alligevel.

Jeg håber, jeg kan se tilbage på en tid med drømme, arbejdsglæde og kreativ frihed.

Læs mere om Pernilles PaperParty i Aarhus fredag 22. september her: https://www.facebook.com/events/298903720585482

Webshop: www.grandstoriesdesign.com

Instagram: https://www.instagram.com/grandstoriesdesign/

Indægget er ikke sponsoreret, men er en del af et bredere samarbejde mellem Ladies First o

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg er helt utrolig glad for at have skabt Human Practice Foundation. På bare 5 år har vi formået at bygge 50 skoler i Nepal og Kenya for 20.000 børn. Vi har udviklet kvalitets uddannelsesprogrammer og opstartet te-og kaffeprojekter for at støtte op om lokalsamfundet - og rejsen er ikke slut endnu.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Det har været helt afgørende for at skabe Human Practice Foundation, som i dag består af en masse fantastiske mennesker i både Danmark og udlandet.

Det havde aldrig kunne lade sig gøre uden alle dem som hjælper og støtter HPF.

Blandt andet gør vores gruppe af Founding Fathers det muligt for os at sikre, at alle donationer går ubeskåret til vores projektarbejde. Det er en kæmpe gave, som betyder at vi har mulighed for at investere hver en doneret krone i at gøre en forskel for udsatte børn.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?

At det er utrolig vigtigt at være sand overfor sig selv og følge sit hjerte. Det er der drivkraften og passionen ligger, som jeg tror er de skjulte skatte. Samtidig at ens styrke ofte ligger lige bag ens svaghed – når man giver slip på frygten for at være anderledes – ser man sine egentlige styrker.

Det havde aldrig kunne lade sig gøre uden alle dem som hjælper og støtter HPF.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Der er utrolig mange at takke i denne rejse. Jeg var heldig at møde mine Founding Fathers meget tidligt i processen, uden dem ville jeg ikke være hvor jeg er i dag. Blandt andet har Ole Andersen, tidligere bestyrelsesformand i Danske Bank, og vores bestyrelsesformand Lars Förberg spillet en meget stor rolle, og de har begge været en kæmpe støtte. Samtidig har de gamle og værdibaserede familier som Foss og Topsøe-familien været en utrolig stor støtte. Min gamle arbejdsplads advokatkontoret Gorrissen Federspiel, har være en helt utrolig stor hjælper – det er jeg meget taknemmelig og glad for.

Hvad har du lært af at skabe Human Practice Foundation?

Jeg har lært betydningen og vigtigheden af at samarbejde med forskellige mennesker og at tro på sig selv. Man kan utroligt meget mere end man selv tror, og sammen kan vi endnu mere.

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Jeg vil gerne nominere Joan Thygesen fra Odsherred Zoo Rescue Center. Hun er en ildsjæl som gør et KÆMPE arbejde med at give forsøgsdyr et godt liv. Hun mistede sin mand – men kæmper videre alene.