Line Kirsten Nikolajsen

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg har det seneste år været meget optaget af fair arbejdsforhold og trivsel. Lige nu begynder min egen faglige udvikling dog også at fylde igen. Jeg står et sted, hvor jeg skal finde ud af, hvad der skal ske med min karriere, og hvor jeg nu skal tage det hen. Jeg bruger derfor en del tid på at finde ud af, hvad der er meningsfyldt og sjovt arbejde for mig. Jeg investerer meget tid og liv i mit arbejde, så det er afgørende, at det er meningsfyldt, inspirerende og udviklende.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Jeg begyndte mit første rigtige voksenarbejde som vært på P3 for 4 år siden, og der har været fuld smæk på de 4 år. Alt er gået så stærkt, at jeg har svært ved at skelne imellem, hvad der har været valg, og hvad der “bare” har været at gå med de muligheder, der kom. Men noget jeg synes føles ret betydningsfuldt er, da jeg i foråret tog den stress, som havde været der alt for længe, alvorligt, begyndte til psykolog, og for første gang begyndte at gøre mig nogle alvorlige overvejelser omkring, hvor meget mit arbejde skulle fylde i mit liv, og hvordan det skulle fylde. Jeg havde brug for at stoppe og mærke, hvad JEG egentlig synes var værdifuldt og sjovt, og at indse at de ting ikke nødvendigvis fandtes på mit arbejde.

Hvad er du særligt god til?

Jeg er god til at sige det højt, hvis jeg synes noget er uretfærdigt eller ikke godt nok. Især når det gælder arbejdsforhold. Derudover er jeg god til at tale med mennesker og er meget lidt bange for at gå ind i ting, der kan være akavet eller svære.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Der er mange ting, man kunne nævne her, men en af de første ting, jeg kommer til at tænke på er Tabu. Den udvikling det program har været igennem, er jeg helt vildt stolt af. Det program, Adnan og jeg laver lige nu, er svært at lave, og jeg føler mig udfordret som vært på en rigtig fed måde. Det udvikler mig helt vildt.
En af de største udfordringer i mit arbejdsliv er, at rigtig mange “voksne” har travlt med at ville putte dig i en særlig kasse som vært. Man blive enormt hurtigt “en type”, som kun kan én ting. Det synes jeg er vildt forkert og så demotiverende. Det er for mig enormt udfordrende kun at blive set som hende, “der laver tunge programmer og snakker om svære ting”. Ikke at der er noget galt i at være det, for jeg elsker også at kunne det. Men det er træls KUN at være det. Jeg synes, jeg er meget mere end det og bliver enormt frustreret, når folk omtaler mig som hende, der taler om alt det bløde (og siger det, som om det ikke er helt vildt positivt). Nogle gange går det så vidt, at mine medværter får credit for mere bidsk, sjovt eller kritisk indhold, som jeg har lavet. Det, synes jeg, er udfordrende.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Det har været enormt vigtigt for min faglige selvsikkerhed. Det at kunne dele og spare med andre er så vigtigt i forhold til at få perspektiv på tingene. Helt konkret har det også kunne hjælpe mig med at gennemskue, hvilke ting der ikke var i orden og som var okay at reagere på.

Jeg var engang i et kvindenetværk, hvor vi bl.a. havde oplæg om lønforhandling. Det var enormt lærerigt og noget jeg i den grad brugte, da jeg senere selv skulle forhandle mit første løn. Havde jeg ikke haft det netværk og den sparring, havde jeg sikkert stillet mig tilfreds med langt mindre i frygt for at sætte pris på mit eget værd.

Hvordan kan vi blive bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Ved at heppe på hinanden og se hinanden som hjælp i stedet for konkurrenter. Der er SYGT meget konkurrence i mit fag, og det kommer nogle gange til udtryk på virkelig nederen måder. Jeg prøver at gøre mig umage for at styre uden om og i stedet heppe på min kolleger og deres succeser. Det er især noget kvinder skal blive bedre til. Vi er opdraget med, at der kun er plads til én af en slags og med den tankegang blive alle jo konkurrenter. Vi har alle et ansvar for at få vendt den skude. Jeg forsøger at gøre det ved altid at anbefale kvindelige kollegaer til jobs, jeg f.eks. ikke selv kan tage. Med det sagt går alle andre jo ikke fri af konkurrence-kulturen, og det med at heppe på hinanden og bakke hinanden op gælder på tværs af køn. Jeg tror også på, at vi bliver bedre til at løfte hinanden, hvis vi ærlig deler tanker og udfordringer med hinanden. Det er vi meget lidt gode til, fordi man for guds skyld ikke må vise svaghed, når konkurrencen er så hård.