Blog

4. november 2019
| Portræt

Vi må acceptere, at vi ikke altid kan tage styringen

 

Lucia Odoom er 32 år og musikjournalist. Hun har tidligere været radiovært på Det Elektriske Baromenter  og P6 Beat. Idag er hun skribent og  vært på Politikens Poptillæg.

 

Lucia Odoom

Ladies First vil skabe og fremvise flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

Hvad optager dig lige nu indenfor dit arbejdsliv?

Lige nu holder jeg orlov de næste 3 måneder fra at skrive artikler. Jeg har nemlig fået et folkeprofessorat hos Johan Borups Højskole, hvor jeg skal holde tre forelæsninger i den kommende tid. Så jeg har valgt at smide nogle ting over bord og skære ind til benet, og give mig selv lov til at fordybe mig i det jeg gerne vil.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Betydningsfulde valg?  Dét der er med arbejdslivet er, for mig at se, at man ikke altid har valg. Man er faktisk meget mere magtesløs end man lige tror.  Jeg har et arbejdsliv, der er så tæt knyttet til min interesse for musik og film og det er helt fantastisk, men det gør også at jeg kan føle mig meget sårbar nogle gange. Derfor tror jeg det er vigtig at indstille sig på, at det man holder af ikke må gå i stykker bare fordi der er en nedtur i ens arbejdsliv.

Men jeg synes det er vigtigt ikke at tage de ting som sker i ens arbejdsliv for nært eller personligt.  Vi må acceptere, at vi ikke altid kan tage styringen. Jeg tror simpelthen, at vi skal blive bedre til at tage noget ansvar ud af vores arbejdsliv og erkende at mange ting handler om timing. Der er mange stjerner på himlen som skal stå rigtigt for at det hele går op i en højere enhed. Selvfølgelig skal vi tage nogle chancer og gøre os sårbare, men det koster også og kan gøre ondt.

Hvad betyder balance mellem arbejds- og privatliv for dig ?

Jeg ville gerne være bedre til at skille tingene ad, men jeg kan jo godt lide de ting som jeg arbejder med. Til gengæld kan jeg godt mærke, at jeg i mit arbejde bliver overstimuleret og derfor skal jeg  heller ikke en masse ting når jeg har fri. Så når jeg har fri har jeg brug for at skrue ned for stimulans. På den måde har jeg brug for nogle kontraster i mit liv: Så går jeg en tur med min mormor i Slotsparken eller tager i svømmehallen. Men jeg er faktisk også ret doven – jeg kan godt lide det langsomme, ellers kan jeg ikke fungere kreativt.

Ting betyder noget for os og netop derfor oplever vi at ting gør ondt, og at vi bliver sårbare.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg har svært ved at forstå, hvad vi mener med succes.Jeg vil egentligt beskrive mig selv som en stræber, der aldrig har fået topkarakter.  Jeg har ikke et konkurrence-mindset og jeg er faktisk lidt af en sjuske-dorthe. Men jeg kan rigtig godt lide at mærke andre menneskers interesse og energi i mit arbejde  - jeg har en følelse af succes, når jeg oplever, at noget jeg har gjort eller lavet har været betydningsfuldt for andre. Jeg har f.eks aldrig været nomineret til en pris, så den måde er jeg ikke særligt success-kriterie-agtig.

Der er en kultur i dag, hvor vi helst skal sige ja fremfor nej, også selvom folk er begyndt at læse Svend Brinkman. Vi mærker jo, at vi ikke anerkendes når vi sætter grænser. Folk går ned med stress og  jeg oplever særligt mange unge kvinder, som har rigtigt svært ved at sige nej. Men det kan jo være at nej’et smitter, hvis vi begynder at snakke med vores kollegaer om det.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Netværk har betydet rigtig meget for mig, men netværk er komplekst synes jeg. Mit først job hos DR søgte jeg gennem en helt almindelig jobansøgning, og det var kun fordi de folk som så min ansøgning kunne se et potentiale i mig, at jeg fik lov til at få den mulighed. DR har også gjort at jeg har fået et rigtig stort netværk, for når man kommer som repræsentant fra så stor en institution, så vil folk gerne snakke med én.  Men det er også gået op for mig, at når man f.eks ikke har sådan en institution stående bag sig, så bliver netværk en meget kompleks størrelse.

Det er som om, at man skal have nogen som legitimerer én. Netværk er på den måde noget skrøbeligt noget. Her tror jeg det er vigtigt at huske på, at TID giver selvindsigt til at legitimere sig selv.

 

En stor udfordring for mig i mit arbejdsliv er, at jeg er så personligt knyttet til mit arbejde. Derfor tog jeg, da jeg var yngre, også meget på vej,og nedture i mit arbejdsliv har derfor også føltes meget voldsomt nogle gange.  Og så har jeg givet rigtig mange ’forlommer’ til andre, da jeg har altid gerne ville hjælpe andre.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?

Det er mærkeligt at forestille sig en rejse tilbage i en tidsmaskine. Men jeg tror, at jeg her vil bruge rumreglen: Alting handler om tid. Der er ting du kan og ting du ikke kan, og du må slutte fred med det du ikke kan. Og så slap af og nyd det!

Men det er selvfølgeligt svært at sige til en som er helt grøn, når det er tiden der gør at man kan nå til den selvindsigt.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Rigtig mange mennesker har åbnet døren for mig og givet mig chancer. En person som jeg virkelig føler har været en fantastisk skikkelse for mig, men også mange andre i København, er Maria Gerhardt. Hun var en vigtig figur for mig, fordi hun gjorde at jeg kom til at dj’e. Hun sendte jobs videre til mig og opfordrede mig til at skrive. Hun var helt fantastisk til at opmuntre, men også at give en barsk peptalk når det var tiltrængt. Hun har været meget generøs med at åbne døre for mig.

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Jeg vil helt klart anbefale Marianne Gellert som er vært på Astropod og som har haft en interessant vej frem i arbejdslivet. Men jeg vil også gerne åbne døren for min veninde Camilla Skov, som står bag ’Vegetarisk hverdag’, for hun har virkelig også en kompleks arbejdshistorie. Det er to kvinder, der er i gang med at finde sig selv og deres plads i arbejdslivet.