Iværksætterdrømme: Drevet af kreativiteten

Blog

25. juni 2018
| Portræt

Iværksætterdrømme: Drevet af kreativiteten

Frida Barfod har altid vidst, at hendes kreativitet skulle bruges til mere end bare en hobby. Hendes interesse for design og håndværk har resulteret i, at hun afslutter sin uddannelse som hattemager til efteråret. For at realisere drømmen om at blive selvstændig modist og hattedesigner, manglede Frida en hjemmeside til at vise sit arbejde frem på. Byg Din Business hjalp hende godt i gang med projektet, og iværksætterdrømmen lever videre gennem det digitale univers.

 

Frida Barfod

 (Indeholder Affilliate Links for Byg Din Business). Hos Ladies First hepper vi altid på kvinder tager initiativ. Derfor har vi lavet et samarbejde med Byg Din Business, der tilbyder online kurser hvor du bliver taget kærligt i hånden, lærer de bedste værktøjer og sammen får I din idé til at flyve. Du bliver guidet step by step i at starte din business, skabe dit brand samt bygge & designe dit eget professionelle website + blog. Næste holdstart den 1. juli 2018. Læs mere om Byg Din Business.

Navn:Frida Barfod, Fridabarfod.com

Alder: 27 år

Nuværende beskæftigelse: Under uddannelse som modist (hattemager)

 

Hvordan har din rejse været frem til i dag?
Da jeg afsluttede gymnasiet, tog jeg på højskole; Den Skandinaviske Designhøjskole for at følge min drøm om at komme ind på designskolen og studere beklædningsdesign. Højskolen var i høj grad et springbræt for mig, og jeg følte, at jeg endelig fik lov til at lave nogle af de ting, som jeg synes er allermest sjove.

 

Efter højskolen kom jeg ind på designskolen. Det var en tid med hårdt arbejde og stramme deadlines, men jeg var ikke i tvivl om, at det var det rigtige sted, som jeg befandt mig. Efter at have afsluttet min bachelor, søgte jeg praktik på Det Kongelige Teaters hatte- og blomsterværksted. Kort tid efter jeg startede i praktik, slog teatret en stilling op som modistelev på værkstedet. Jeg søgte stillingen, selvom min oprindelige plan havde været at starte på kandidaten efter 1 års tids pause. Men jeg var i mellemtiden blevet opslugt af modistfaget, og havde en stor lyst til at lære håndværket.

Det er fantastisk at kunne et håndværk og få sine ideer til at blive til virkelighed – med håndværket i centrum.

Til efteråret bliver jeg udlært, og starter som selvstændig modist og hattedesigner.

 

 

Hvordan opstod interessen for at designe og lave hatte?

Jeg har altid været kreativ og har altid vidst, at jeg ville bruge det til mere end en hobby.

I forbindelse med min bachelor tog jeg til Norge på udveksling, her mødte jeg den norske modist, Mona Strand. Mødet med hende startede min interesse for hatte. Hun lærte mig grundteknikkerne i at trække en filt over en hatteblok. Jeg blev meget fascineret af den anderledes måde at skabe form på i forhold til tøj. Min interesse for hatte blev kun forstærket i min tid på teatret. Nu var det ikke kun filthatte, som jeg arbejdede med – men også hatte i andre materialer, masker, dyrehoveder, pindsvinepigge, diademer og meget andet.

Med uddannelser i både design og håndværk var det oplagt for mig at kombinere de to fag. Jeg kan virkelig godt lide at udtænke løsninger, både rent æstetisk og håndværksmæssigt. Men samtidig ville det også være befriende at arbejde, som jeg gjorde i min tid på teatret, hvor det er kostumedesigneren, som tager beslutningen om det visuelle. Min plan er derfor at arbejde sideløbende som freelancer indenfor teater og film. Samtidig ønsker jeg at lave mine egne designs, rettet mod kunst og mode.

 

Hvornår udviklede det sig fra idé til koncept?

Jeg havde længe gået og tænkt på, at jeg ville være selvstændig. Men det virkede også lidt uoverskueligt for mig, da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle starte og slutte. Jeg havde egentlig en rimelig klar idé om, hvad jeg ville bygge min virksomhed op omkring, men jeg fik i løbet af onlinekurset for Byg Din Business finpudset det. Jeg tror godt at man kan sige, at det var pigerne fra Byg din business, som gav mig skubbet.

 

Hvad var dine tanker om at blive iværksætter?
Det var virkelig skræmmende, men samtidig vildt spændende. Det er skræmmende, fordi jeg aldrig har prøvet det før og føler, der er en masse ting, som jeg ikke ved, og som tager tid at lære. Samtidig elsker jeg, når der sker nye og spændende ting. Det er dejligt, når man oplever, at det går godt, og folk synes om det man laver. Jeg tror, det bliver rigtig hårdt, men sjovt!

 

Hvordan har Byg Din Business hjulpet dig på vej med dine iværksætterdrømme?
De har hjulpet mig med at skabe nogle klare og tydelige rammer for min virksomhed. De har givet mig skubbet til at tage stilling til nogle ting, som jeg ikke selv have overvejet, at der skulle tages stilling til. Helt praktisk har de også hjulpet mig med at lave min hjemmeside. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne finde ud af at lave min egen hjemmeside, men deres måde at forklare tingene på er både pædagogisk og visuel, og det har fungeret rigtig godt for mig. Pigerne fra Byg Din Business har været virkelig hjælpsomme og har svaret på alle mine spørgsmål. Både når jeg har været i tvivl om tekniske ting i forhold til hjemmesiden eller selve ideen og konceptet bag virksomheden.

 

Hvad er dit bedste outcome fra Byg Din Business-forløbet?

Jeg er virkelig glad for at have fået hjælp til at lave min hjemmeside. Det er en stor fordel at kunne vise sit arbejde frem til mulige kunder og samarbejdspartnere på en professionel og lækker måde.

 

Hvordan har du tænkt dig at bruge redskaberne fra Byg Din Business fremadrettet?
Jeg vil være fokuseret på mit visuelle udtryk, og hvordan jeg promoverer virksomheden på sociale medier. Samtidig vil jeg være fokuseret på glæden ved at være selvstændig og hvorfor jeg har valgt det.

 

Hvad er næste skridt på din rejse?
Min virksomhed er så småt kun startet og fortsat i begyndelsesfasen. Men jeg er godt i gang med hjælpen fra Byg din business. Næste skridt er, at jeg godt kunne tænke mig en værkstedsplads i et kreativt fællesskab. Så vil jeg også gerne lave flere samarbejdsprojekter med designere. På et senere tidspunkt vil jeg gerne have en webshop på hjemmesiden – men det må komme med tiden.