Blog
Vær tro mod dig selv og vælg dine kampe med omhu
Mette Schak Dahlmann, 29 år og murersvend, drømte om bedre arbejdsmiljø og ligestilling i byggebranchen i Danmark og endte med at ændre loven. Hun byggede sin egen skurvogn, fyldte den med borde og stole, kørte den tværs over Danmark midt om natten, og spærrede hele området af foran Christiansborg og inviterede politikerne på kaffe og klarsyn.
Foto: Mette Schak Dahlmann
Ladies First vil skabe og fremvise flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her.
Hvad optager dig lige nu indenfor dit arbejdsliv?
Det der optager mig allermest lige nu er det kønsopdelte arbejdsmarked, og at der skal være plads til alle på vores arbejdspladser. Min interesse for det kønsopdelte arbejdsmarked startede, da jeg gang på gang gennem uddannelse og arbejde oplevede at blive negligeret på baggrund af mit køn.
Jeg har kæmpet en hård kamp mod daglige fordomme, og en arbejdskultur indenfor håndværkerfaget, der har gjort, at jeg har følt det nødvendigt at stå op for mig selv og at skabe plads til kvinder på byggepladserne. Jeg er tit stødt over fordommen om, at kvinder er en “belastning” indenfor mit felt, for min klare overbevisning er, at vi er en kæmpe ressource.
Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?
At jeg har turde at tro på min egen historie. Jeg valgte håndværkerfaget, fordi jeg ikke kunne lade være, men har i en stor del af mit arbejdsliv følt at jeg har stået uden for fællesskabet. At jeg simpelthen ikke var velkommen i mit eget fag. Selvom jeg bestod min svendeprøve med udmærkelse, var det de færreste, der troede på, at jeg var faglært, da jeg efterfølgende skulle søge arbejde. For mig er et af de mest betydningsfulde valg i mit arbejdsliv derfor, at jeg turde tro på, at ’vi’ som fag, men også som samfund, kunne gøre det meget bedre.
Og så har jeg rent faktisk formået at ændre dansk lovgivning – det synes jeg er ret sejt. Jeg er derfor også meget håbefuld på mit fags fremtids. Men min erfaring siger mig også at love altid kan ændres, men om de har en effekt er et spørgsmål om hvordan det implementeres.
Hvad betyder balance mellem arbejds- og privatliv for dig ?
Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive en offentligt kendt person og det har været svært for mig at stå frem med min historie. Jeg har mange gange frygtet at miste mit arbejde.
Jeg kan godt være bange for at jeg er for ærlig en person. Jeg er sådan et menneske, der bare siger tingene ligeud. Men min hensigt med at stå offentligt frem med min historie har aldrig været at skade mine kollegaer. Faktisk har min hensigt været at skabe plads til alle slags kollegaer – hvad end man er mand eller kvinde eller definere sig som noget helt andet.
Nogle gange når jeg møder nye kollegaer på byggepladsen og de spørger: ”Er det dig der er Murer-Mette?”, svarer jeg: ”Det kommer fuldstændig an på hvad du har tænkt dig at sige lige nu”. Jeg tror, at de kan være lidt bange for hvad de må sige til mig. Men min oplevelse er at der bare er rigtig mange forhold indenfor mit fag, som mange af mine mandlige kollegaer aldrig har tænkt over. Jeg føler, at jeg har måtte “uddanne” mange af dem.
Det er for mig meget tankevækkende at jeg, udelukkende fordi jeg ønskede at skabe bedre plads til kvinder indenfor mit fag, har måtte lægge øre til, at jeg “ødelagde håndværkerfagenes identitet”.
Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?
Jeg kan nævne tre succeser: Min største succes er nok, at jeg har ændret dansk lovgivning. Alle i hele bygge – og håndværksbranchen skal fremover have adgang til skurvogne med unisex badeforhold. Derudover har jeg kørt flere kampagner mod bl.a. byggemarkedet ’Stark’ og uddannelsesinstitutionen ’TECH’, da deres markedsføringsstrategi fremstiller kvinder i stereotype eller sexistiske roller, hvilket jeg simpelthen ikke kan forstå, når vi som samfund gang på gang taler om at vi ønsker flere kvinder indenfor netop håndværkerfagene. Og min tredje store succes er at modtage anerkendelse for min kamp og at få lov til at holde tale for FN d. 8 marts på Kvindernes Internationale Kampdag - det havde jeg aldrig troet skulle ske. Jeg er gået fra at være den mest hadede murer til at blive taget seriøst og lyttet til.
Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?
Min historie er jo på mange måder en historie om, at jeg har manglet et netværk, eller har måtte stille mig uden for fællesskabet for endelig at kunne blive en del af det. Men her er det for mig vigtigt at nævne fagbevægelsen, for her har jeg i den grad oplevet en støtte. Her var der særligt nogle enkelte kvinder, som kunne se, at jeg havde noget på hjertet og bakkede mig op. Fagbevægelsen gav mig adgang til en publikum der lyttede og på den måde har jeg faktisk oplevet at mange har rakt ud til mig. I dag føler jeg at jeg har et kæmpe netværk og og jeg står derfor ikke lige så alene i min kamp for et lige arbejdsmarked, som jeg følte da jeg startede med at stå frem i 2011.
Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?
Jeg ville sige ”vær tro mod dig selv og vælg dine kampe med omhu – men stå op for dig selv”.
Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?
Mange mennesker har hjulpet mig derhen hvor jeg er i dag. Men faktisk har dét, at jeg har turde være sårbar, og turde ringe til folk, og stille spørgsmål som jeg følte var dumme, muliggjort mange samarbejder, som har åbnet døre for mig.
Hvis du kunne stille andre kvinder ét spørgsmål, hvad skulle det så være ?
Et spørgsmål, som jeg har stillet mig selv, men som jeg særligt gerne vil høre andres kvinders svar på er: hvordan de har delt deres kamp, og hvordan de har fundet inspiration og gejst til at fortsætte deres kamp?
For mig har det nemlig været vigtigt at dele min kamp med nogen og turde stå imod dem, der var imod mig. Jeg ville ikke have lavet dette portræt i dag, hvis jeg havde lyttet til alle de mennesker, som har haft nej-hatten på. Min erfaring siger mig derfor “take action”, der skal nok være nogen, som lytter og er på din side. For mig betød det, at jeg byggede min egen skurvogn, fyldte den med borde og stole, kørte den tværs over Danmark midt om natten, spærrede hele området af foran Christiansborg og inviterede festen til mit bord.
Jeg anede intet om lovgivning eller skurvogne, men jeg kendte min egen historie og valgte at dele den med andre og bede om hjælp til at forandre den. Det resulterede i at ministrene tog mig alvorligt og besluttede at sikre bedre arbejdsmiljø og ligestilling i byggebranchen i hele Danmark.
Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?
Jeg synes I skal portrættere Lisette Risgaard og Nanna Højland – De er i mine øjne nogle fuldstændigt fantastiske og viljestærke kvinder.