Blog

24. april 2020
| Portræt

Jeg bygger en lille bro mellem to verdener

Mozhgan Gerayeli er 54 år og vinder af Søstersindprisen i 2019. Hun er softwareingeniør og stifter og ejer af Mozhi Consulting.
Mozhgan er født og opvokset i Iran. Som 21-årig og familiesammenført kom hun i 1986 til Danmark, for at leve et nyt liv sammen med hendes mand, der var flygtet fra præstestyret. To år senere blev de skilt. Med en spæd datter i favnen, besluttede hun sig for at tage en uddannelse. Først lærte Mozhgan dansk, så tog hun en HF og til slut blev hun Software/Data ingeniør. Når hun ser tilbage på det, tænker hun: "Hold da op, hvor jeg sled i det."

Ladies First vil skabe og fremvise alsidige, kloge og inspirerende kvindeportrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg har haft en karriere som leder i flere større virksomheder. Mit fokus som leder har altid været ligestilling, ansætte de rigtige mennesker i de rigtige jobs, samt synliggørelse af kvinder indenfor tekniske fag. Det betyder, at jeg tit også kiggede efter dem, der havde haft svært ved at finde et job, på grund af deres alder, navn eller køn.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Der, hvor jeg mener, at jeg har gjort en forskel, og måske ligefrem noget bemærkelsesværdigt, var da jeg startede Mozhi Consulting i 2015.

Mit fokus var på opkvalificering af og hjælp til job til højtuddannede, der var faldet mellem to stole. De havde uddannelsen og kompetencerne og ville gerne arbejde hårdt i Danmark, men havde svært ved at få job. Her var de så, både mænd og kvinder, med mindst en kandidatgrad og ofte en ph.d. og så rendte de rundt og vaskede gulve og gik med reklamer.

Jeg havde fat i en samfundsproblematik, og jeg fandt veje til at hjælpe disse folk tilbage til deres fag. Det var godt på mange måde, for der var brug for dem. Jeg vidste, hvor svært det kan være at finde beskæftigelse i Danmark, når man ikke har det rigtige efternavn, og samtidig manglede der jo veluddannet og kvalificeret arbejdskraft i virksomheder over hele landet. Dette misforhold ville jeg gerne være med til at afhjælpe, og forsøgte gennem mine aktiviteter at bygge en lille bro mellem de to verdener. Det gik faktisk ret godt, og jeg har i dag hjulpet 120 højtuddannede i job i deres fag. Det gør mig stolt.

Jeg ved, hvor svært det kan være at finde beskæftigelse i Danmark, når man ikke har det rigtige efternavn, og samtidig manglede der jo veluddannet og kvalificeret arbejdskraft i virksomheder over hele landet.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg er iraner og perser, men har det mest som, at jeg ikke har en bestemt hudfarve eller en anden kulturel baggrund, end så mange andre. Jeg er bare et menneske, der er åben og lærevillig, uden ret mange fordomme og med nogle gode relationer.

Selvfølgelig passer jeg ind i det danske samfund, og jeg føler mig accepteret. Jeg vælger at fokusere på det, og på muligheder og løsninger. Ikke alt er gået som jeg har ønsket det, så langt fra endda, men jeg har altid valgt at kæmpe for det jeg tror på, og lede efter veje, som jeg mente førte derhen, hvor jeg gerne vil komme. Og så har jeg været heldig med mine relationer, for jeg ville ikke have opnået de successer jeg har oplevet, hvis det ikke var for de dejlige og skønne mennesker, jeg har mødt på min vej.

Jeg siger som så mange andre, at det vigtigste i livet ikke er penge, men relationer, og jeg er dybt taknemmelig for de venner og veninder, jeg har fået her i Danmark.

Ikke alt er gået som jeg har ønsket det, så langt fra endda, men jeg har altid valgt at kæmpe for det jeg tror på, og lede efter veje, som jeg mente førte derhen, hvor jeg gerne vil komme.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Jeg føler mig beæret at have vundet to flotte prisen i 2019. Nemlig Agnes og Betzy Prisen og Søstersindprisen. Jeg føler at mit arbejde og mit liv i Danmark, og de valg jeg har truffet er blevet påskønnet af dem, der har valgt at give mig de priser.

Hvilke kvinder i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts Blog? 

Jeg kunne godt tænke mig at pege på en skøn kvinde, der hedder Mersedeh Balouch. Hun er, som jeg, født i Iran, og er kommet til Danmark, da hun kun var 2 år. I dag er hun 35 år gammel, lykkelig gift, og har 4 fantastiske børn. Af uddannelse har hun en kandidatgrad i antropologi, og arbejder hos dansk flygtningehjælp.
Hun er stærk som person og i sit arbejde. En dejlig og støttende kone for sin mand, en kærlig mor, en fantastisk kok, en god veninde og sidst og ikke mindst en hjælpsom og kærlig datter over for sine forældre. Hun er for mig et mennesker, der uanset hvilke rolle hun har eller påtager sig, gør det godt. Hun kan finde ud af at være en kvinde, og klarer sig fantastisk i mandeverden.