Vi skal designe os frem til, at mennesker bare gør

Tinna C. Nielsen er 44 år, antropolog, social entreprenør og adfærdsdesigner specialiseret i at skabe inkluderende organisationer og samfund. 

Tinna blev valgt som Young Global Leader af World Economic Forum 2015-21. Hun sidder nu som Co-Chair i World Economic Forum Global Future Council for Behavioural Sciences, og som en del af deres ekspertnetværk. Hun har arbejdet med FN siden 2015 for at understøtte implementering af kønsligestilling på FN’s arbejdspladser, og derudover er hun mor til tre piger.


I anledningen af Kvindernes Internationale Kamp dag har Ladies First sat sig for at portrættere seje kvinder, der har noget på hjerte og har lyst til at fortælle om, hvilke kvinder, der har åbnet døre for dem inden for deres branche.


Derfor har vi spurgt Tinna om hendes oplevelser med køn inden for sin branche, rollemodeller, der har hjulpet hende på vejen og gode råd i forhold til arbejdsliv, relationer og ligestilling i 2019.

 

Hvilket spørgsmål går du og søger svar på lige nu?

Lige for tiden går jeg og grubler over, hvordan vi kan få flere mennesker til, at samles om den fælles sag det er at være menneske. Jeg synes vi er meget polariserede i dag og i virkeligheden ønsker alle mennesker jo det samme; at være en del af en flok og høre til et sted. 

 

 

Hvilke kvinder i dit liv har hjulpet dig der til, hvor du er i dag?

Dengang jeg skulle skrive speciale på antropologi søgte jeg på, hvem der arbejdede inden for mangfoldighed. I den søgning dukkede Susanne Justesen op. Hun lavede ph.d. omkring sammenhængen mellem mangfoldighed og innovation, så jeg ringede til hende – og hun sagde, at hun godt kunne bruge en studentermedarbejder. Da jeg var færdiguddannet spurgte Susanne, om jeg ville hjælpe hende med en opgave på Institut for Menneskerettigheder. Hun åbnede døren for mig, hvilket gjorde, at jeg senere fik et job på Institut for Menneskerettigheder, hvor jeg kunne arbejde med lige præcis, det jeg havde skrevet speciale om.


Takket være hende kunne jeg arbejde med min passion. Hun delte og åbnede sit netværk – det har jeg været meget inspireret af og prøver at praktisere det dagligt. Det kommer der bare så meget godt ud af.

Hvilke udfordringer står kvinder med inden for arbejdsliv i dag?

Kvinder og unge piger, i skolesystemet og arbejdslivet, er styret af at skulle være perfekte og konstant bevise deres værd for at blive taget alvorligt. Vi kan se i folkeskolen, at piger knokler og stræber efter perfektion – og dét tager vi med ind på arbejdspladsen. Vi ender med at brænde ud. Men det drejer sig ikke kun om kvinder. Flere og flere mænd brænder også ud over deres maskulinitet. De skal også kunne det hele.

Jeg sidder jo og arbejde med, hvordan vi ændrer de her stereotyper. Et forslag til, hvad man kan gøre på arbejdspladsen er at være bevidst om, at beslutninger tit tages på baggrund af en ‘default’. Hvis vi skal beslutte, hvem der er klar til at tage mere ansvar leder hjernen automatisk efter nogle, der minder dem, der i forvejen har dét ansvar. I dag er det jo primært mænd, der sidder med stort ansvar og magten i de ledende stillinger.

Vi kommer altså til at frasortere og ekskludere ubevidst.

I stedet for skal vi antage, at alle kan påtage sig ansvaret og skabe mulighed for, at vi ikke bliver formet af vores forudindtagetheder omkring, hvem der kan påtage sig ansvar. 

 

Hvilken historisk kvindefigur har åbnet døren for kvinder inden for dit felt? 

Jeg ser op til antropologen Margaret Mead (1901-1978), og når tingene er svære, bruger jeg hendes citat om, at alle mennesker, i store eller små grupper, kan skabe forandring, det driver mig meget i mit arbejde.

Hun var en synlig rollemodel og én af de ledende tænkere inden for antropologien. Hun gav udtryk for sine meninger og var med til at oplyse mange om dét at være menneske i en moderne tid. 

 

 

 

“Never doubt that a small group of thoughtful committed citizens can change the world indeed it’s the only thing that ever has.”  – Margaret Mead (1901-1978)

Mener du stadig, at der er noget at kæmpe for i 2019? 

Der er stadig meget stereotype forståelser af, hvad kvinder bør, og hvordan kvinder skal forstås. Vi hænger fast i for-forståelser omkring både mænd og kvinder.

Det er alle de meget usynlige ting, som vi skal arbejde med – og derfor tror jeg, at vi har en idé om, at vi har ligestilling og “styr på det” i Danmark. Det er et forfejlet narrativ.

Vi er lige på mange måder, men vi er ikke i mål, og vi kan ikke sidde og vente på, at det bliver fikset for os – vi skal designe os ud af det med indsigter fra adfærdsvidenskaben.

Måden vi faciliterer vores møder, udviklingsprocesser eller beslutninger skal designes efter, at alle kompetencer og potentialer skal sættes i spil. Vi skal designe efter inklusion og lige adgang til at bidrage uden, at vi skal tale om ligestilling som et slutmål, da ligestilling bør ses som et middel til at nå et større mål – nemlig at udvikle vores samfund på en ny måde.

Hvilke oplevelser har du med dit køn i det offentlige rum?

Jeg mærker egentligt ikke mit køn særligt meget, hvilket jo er meget interessant. Jeg har masser af linser at kigge igennem, og opdager nok mere, at jeg bliver mødt med mine egne bias vedrørende mænd og kvinder end, at andre møder mig med deres.

Dog oplever jeg at være i professionelle sammenhænge, hvor det kommer bag på folk, at jeg har børn. Det er typisk i sammenhænge, hvor jeg taler med folk med meget status og magt. De har svært ved at koble min karriere og at være mor.  

Og hvis jeg er meget kontant i min udmelding, har folk en tendens til at sige: “Du er lidt hård”. Det har jeg svært ved at forestille mig, at man ville sige til en mand i samme situation. 

Hvornår har du oplevet dit køn som en styrke eller udfordring i dit felt?

Inden for feltet omkring diversitet, mangfoldighed og ligestilling, der er overrepræsentation af kvinder som budbringere af beskederne. Det har en tendens til at forstærke en forståelse af, at ligestilling er en kvindeting. Det er problematisk, hvis vi tænker, at ligestilling kun handler om kvinder og ikke om at udvikle et socialt bæredygtigt samfund, hvor vi bruger alles kompetencer.

Jeg har oplevet organisationer, der rækker ud og siger: “Vi vil gerne have en mand”, for så håber de, at overrepræsentationen af mandlige ledere endelig vil lytte. Men jeg kommer netop ud og viser dem, hvordan deres hjerne tager beslutninger, evaluerer og vurderer – så er de nemlig selv ’budbringerne’. På dén måde kommer de til selv at føle behovet og bliver engageret i at tage ejerskab.

I Ladies First har vi en vision om at skabe et univers, hvor kvinder bare gør. Hvad tænker du om det – og hvilke råd har du, for at det kan blive en realitet?

Helt konkret skal vi føle behovet for forandring og handle, i stedet for kun at forstå behovet for forandring. Jeg er overbevist om, at vi skal gøre noget mere, og ikke tale så meget. Vi skal designe os frem til, at mennesker bare kan gøre. Det er netop for at hjælpe så mange mennesker som muligt med at gøre, at jeg har startet mine to organisationer og flere non-profit initiativer op.

 

Vil du vil vide mere om Tinna og hendes arbejde?

NGO: http://inclusion-nudges.org/
Hjemmeside: http://movetheelephant.org/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/tinna-c-nielsen-115b3b2/

 


 

Hjælp os ved at følge Ladies First på Instagram.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *