En ting var sikkert, jeg skulle ikke være direktør!

Yael Bassan er 3. generations dansker. Københavner. Uddannet journalist. Ejer og driver Copenhagen Bicycles i Nyhavn. I 2018 modtog virksomheden Københavns Erhvervspris. Copenhagen Bicycles er i dag en af de mest anerkendte cykeludlejningsvirksomheder i Danmark og er en stor spiller i den københavnske turismeindustri. Men Yael er ikke kun en ung iværksætter, hun er også debattør og foredragsholder og hun tror på at diversitet er vejen til succes!


Ladies First vil skabe og fremvise flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet – læs med her. 


Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel i verden og gøre verden til et grønnere sted at være.

Jeg vil bevise, at diversitet er en styrke, og så går jeg meget op i at styrke kvinder inden for iværksætteri og ledelse.

Derudover optager cykler mig altid. Det er dem, jeg lever af.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Den største beslutning, jeg nogensinde har truffet inden for mit arbejdsliv og i mit liv generelt er at overtage min fars virksomhed.

Når det gik godt i skolen, sagde min far altid, at nu kunne jeg godt overtage og blive direktør. Når det gik dårligt i skolen, sagde han, at jeg altid kunne overtage og blive direktør. Én ting var sikkert for mig; Jeg skulle ikke overtage hans virksomhed og blive direktør.

Så døde han pludselig, 51 år gammel, og så stod jeg der som 25-årig. Jeg vidste, at en masse menneskers liv og økonomi afhang af mit valg, og jeg vidste, at den virksomhed og de mennesker betød enormt meget for min far. Min far døde af stress, og det vil jeg for alt i verden ikke, så det var et stort spørgsmål, jeg skulle tage stilling til, om jeg ville overtage. Jeg vidste også, at alle de drømme, jeg gik og baksede med, og alle de ønsker jeg havde om at gøre verden til et bedre sted, ville blive realiseret bedre i mit job som erhvervsleder end som journalist. Jeg valgte at gå ind i det med en 2, 5 og 10-årsplan. Om et år har jeg nået det femte år.

Hvad betyder balance mellem arbejds- og familie/privatliv for dig?

Når man er selvstændig, er det en svær balance, for i princippet har jeg aldrig fri. De første et til to år af min tid i virksomheden var der en krise at stå op til hver eneste morgen, og der var det godt nok svært at opretholde et privatliv med fritid. Men jeg har gjort meget ud af at uddelegere, så jeg ved, at der altid er nogen, der kan træffe en beslutning, og nu kan jeg holde fri, lige når jeg vil, uden at bekymre mig. Jeg har verdens bedste team, og det giver mig sådan en ro at vide, at de kan klare det meste uden mig.

Jeg ved, at skal jeg ikke dø af stress som min far, er uddelegering til andre samt forkælelse af mig selv det absolut vigtigste. Derfor gør jeg meget ud af at passe på mig selv.

Jeg dyrker sport og går lange ture, læser bøger, ser mine venner og familie og tager væk i ny og næ. Får en masse kærlighed. Det gavner mig meget. Og så er jeg helt åben over for mine medarbejdere, hvis jeg går igennem en svær tid eller har meget travlt. De er også åbne på samme måde over for mig, og på den måde kan vi passe på hinanden.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Da min far døde, overtog jeg som 25-årig en virksomhed med omkring 10 medarbejdere. Intet var skrevet ned, og min far havde taget det meste viden med sig i graven. Derfor skulle der et massivt researcharbejde til for at få det hele til at fungere. Jeg begyndte med at fortælle alle medarbejderne, at jeg lovede at gøre mig umage, og at de ikke ville komme til at miste deres arbejde. Derefter spurgte jeg dem hver og en, hvem de var, hvad de lavede i virksomheden, og hvad de fik i løn. Og så gik jeg i gang.

Jeg husker ikke meget fra den tid. Jeg har aldrig været så presset i hele mit liv.

Min største succes var, da vi vandt Københavns Erhvervspris i 2018. Jeg havde indstillet os – for hvis man ikke gør det selv, sker der jo ingenting. Vi blev nomineret, og jeg tog fuld af forundring mine medarbejdere med op på rådhuset, for, som jeg sagde, var der jo gratis sandwiches. Så blev vores navn råbt op. Vi vandt. Jeg skreg. Mange har siden fortalt, at de aldrig glemmer det lykkeskrig. Det var den største dag i mit arbejdsliv. Siden er jeg kommet i Københavns Erhvervsråd med alle de største virksomheder i København.

Den dag, jeg første gang sad ved det flotte store, lange bord i Magistratsalen på Københavns Rådhus, og Overborgmesteren, Frank Jensen sagde ”Det her er Yael Bassan – vil du ikke introducere dig selv?” kunne jeg revne af begejstring.

Jeg blev mobbet i folkeskolen, og jeg ville ønske, at jeg kunne gå tilbage i tiden og fortælle 11-årige Yael, der var så ulykkelig og uden for fællesskabet, at hun en dag ville sidde til bords med selveste borgmesteren og være meget sejere end alle dem, der havde behandlet hende skidt dengang. Det ville have hjulpet hende.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Netværk og fællesskaber er alfa omega for mig. Jeg bruger det til alt. Dengang, jeg flyttede til Aarhus for at gå på Journalisthøjskolen, spurgte jeg på Facebook, om der var nogen, der havde en ven i Aarhus, jeg måtte låne. Det var der heldigvis, og en af dem er en af mine bedste venner i dag.

Jeg bruger også Twitter enormt meget. Twitter-miljøet er en kæmpe gave for mig. Der er så mange fantastiske mennesker, der gavner mig med deres indsigt, visdom og kærlighed hver eneste dag.

Mit advisory board, som jeg har haft fra WeBoard i snart et år nu, har også hjulpet mig helt enormt. Mentorer er i det hele taget en virkelig væsentlig del af min succes. Jeg ville ikke kunne klare det hele alene uden råd og vejledning. Disse menneskers hjælp er jeg uendeligt taknemmelig for.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?

At der kommer til at komme en million kriser, og at jeg kommer til at begå en uendelig mængde fejl, men at det er alle de her kriser og fejl, der vil styrke og gavne mig, og at det er dem, jeg vil kunne huske senere hen, og som vil føre mig til succes.

Begår man ingen fejl, lærer man ingenting. Man skal lære af det og komme videre.

Jeg ville fortælle mig selv, at jeg kommer til at græde mange tårer af frustration, forvirring, magtesløshed og vrede, og at jeg vil blive glad igen. At jeg vil have lyst til at give op igen og igen, men at det er det at vælge at blive stående oprejst, der vil give mig styrken til at fortsætte.

Det er alle disse store kriser, der har givet mig mit positive sind, for uden det ville jeg ikke kunne klare alt det, jeg har gennemgået.

Forleden fik vi stjålet en cykel til 26.000 kr. Det gjorde ondt, men jeg lod mig ikke gå på af det. Jeg har prøvet ting, der er langt værre. Det giver mig styrke og ro at vide, at jeg har prøvet værre ting, og at der også vil ske værre ting i fremtiden, men at jeg vil overleve og blive endnu stærkere af det.

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Ud over alle de mange, mange mennesker, som har hjulpet mig, og som jeg er evigt taknemmelig, vil jeg give mig selv æren for min egen succes. Hvis jeg ikke havde været så pivhamrende stædig og fast besluttet på at lykkes, ville jeg have givet op for længst. Der er røget mange parforhold i svinget, for jeg har ikke været let at være sammen med. Men jeg bliver stærkere og stærkere, og jeg skal nok lykkes.

Når en dør lukker sig, skal man åbne den igen. Det er jo bare en dør.

Hvad er din drøm for fremtiden?

På den lange bane drømmer jeg om at blive foredragsholder, mentor, radiovært, forfatter og bestyrelsesmedlem. Jeg vil meget gerne hjælpe unge kvinder – gerne minoritetskvinder – i gang med deres virksomheder, og jeg vil støtte kvinder til at blive stærkere og få mere indflydelse på arbejdsmarkedet.

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Jeg vil anbefale jer at tale med Maria Dalseg Reith. Hun er min folkeskoleveninde og et af de sejeste mennesker, jeg kender. Hun arbejder hos Udenrigsministeriet knokler for at nå til tops, og hun er absolut værd at lytte til. Jeg vil også anbefale jer at tale med Janni Møller Thomsen. Hun er direktør i Københavns Håndbold, og hun er virkelig, virkelig sej!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *