Sisse Karlsson
Jeg plejer at svare alt muligt forskelligt på spørgsmålet om hvad jeg laver, eller hvad min baggrund er. Nogle gange kalder jeg mig selv en blæksprutte, andre gange en slags paraplyorganisation.
Hvornår er du senest gået ud af din “comfort zone” - og hvad skete der?
Jeg er måske lidt afhængig af at søge yderkanten af min comfort zone i visse henseender, så det sker relativt ofte. De gange jeg går på scenen som stand-upper er jeg altid på kanten af min comfort zone, og sådan er det egentlig også når jeg skriver materiale og skal præsentere nye idéer. Det er især i sammenhænge hvor jeg giver meget af mig selv, og det er nok egentlig fordi jeg er en ret følsom skabning, så den slags kræver bare en masse krudt. Hvis jeg skal nævne én af de rigtig store, som sådan er sket for nylig, så var det da jeg havde min debut som stand-upper til open mic på NyV58 i oktober måned 2015.
Jeg kunne have kastet op lige i hovedet på publikum af nervøsitet, men jeg vidste jo bare at jeg ganske enkelt måtte gøre det. Mit succeskriterium for debutten var også, at jeg skulle klare det uden at brække mig eller besvime på scenen (ikke et ord om at folks skulle synes jeg var sjov!).
I den nærmeste fremtid ved jeg, at jeg kommer til at skulle tackle det at være uden for min comfort zone igen til Zulu Comedy Festival. Mit show hedder Græsplæneanalogien, og jeg glæder mig som en vanvittig til at vise det til verden!
Hvilken beskrivelse af dig selv, er du aller mest glad for at have hørt fra andre?
Det er et vildt svært spørgsmål! Jeg har grublet og grublet over det. Langt om længe er jeg kommet frem til, at det ikke nødvendigvis handler om hvad der bliver sagt, men hvem der siger det, og hvordan det vækker genklang hos mig selv.
Det der især gør mig glad, er når mennesker som er vigtige for mig i mit liv, fortæller mig at jeg har gjort et forskel ved at være der for dem. Så er det lige som om hjertet vokser lidt.
Noget andet jeg kan huske har gjort rigtig stort indtryk, var én af de første gange jeg fik skuespilundervisning og min lærer (som jeg husker det, med stor begejstring) påpegede at jeg havde komisk talent. Det betød vanvittigt meget, fordi det cementerede at jeg rent faktisk havde et grundlag for at arbejde videre med skuespillet, at det ikke bare var en fiks idé – og at det her med komikken var noget særligt og fint, som jeg skulle dyrke og passe på. På den måde er det vigtigt for mig, at have folk omkring mig, som jeg kan lære af.
Selvom den opmærksomhed man kan være heldig at få på scenen naturligvis kommer til at fungere som en form for skulderklap, så synes jeg også der kan opstå en dybere forbindelse; når jeg laver skøre, skæve og småvanvittige ting med comedy, og andre mennesker rent faktisk finder det underholdende, så oplever jeg det også som om, at vi mødes ét eller andet sted i en kommunikation om den tossede verden vi lever i, og genkender hinanden og os selv i dét vi griner af. Det har vanvittigt stor betydning for mig.
Hvorfor har du meldt dig ind i Ladies First Netværksforløb og hvad har du fået ud af at deltage?
Jeg tror den vigtigste grund er, at jeg virkelig tror på ’netværk’, og har erkendt den styrke og betydning ens netværk har. Det handler om at knytte forbindelser og bevare en åbenhed, som kan tage én steder man ikke selv havde kunnet planlægge. Jeg har fået rigtig meget ud af det; jeg er blevet udfordret og har mødt nogle kvinder som uundgåeligt har skubbet til mig i forskellige retninger. Noget jeg synes vi er rigtig gode til, er at bekræfte hinanden og huske at sige det højt, hvis vi ser potentiale og muligheder for hinanden – det er super fedt! Derfor føler jeg også jeg er blevet bekræftet og støttet ret meget, bl.a. er jeg blevet kontaktet af en vanvittigt dygtig fotograf, som synes hun kunne se noget interessant i mig, og derfor gerne ville bruge mig til sit portfolio. Jeg kan altid bruge nye billeder – men at hun oven i købet er noget af det sødeste, er det bedste af det hele!
Det aller vildeste er nok, at jeg efter det obligatoriske netværksoplæg for min netværksgruppe, hoppede jeg ud i at udvikle mit eget show til Zulu Comedy Festival. Egentlig holdt jeg bare et lille foredrag og fortalte om dét jeg lige havde på hjerte – men under kommentarerne efterfølgende kunne jeg mærke at der var noget her, jeg kunne arbejde videre med. Da én af mine fantastiske medkvinder rådede mig til, at skabe mine egne rammer for det jeg gerne vil, kunne jeg især mærke at der skulle handles.
Og det er jo dét, der er magien – nogle gange skal der ikke mere end en enkelt sætning til, og et menneske som har åbnet øjnene og lige set noget i én.
Hvad er dit bedste råd til vores medlemmer?
Mit vigtigste og bedste råd er, at huske at sige det højt, man ønsker sig. Alene det, rent faktisk at kunne mærke hvad det er man gerne vil, i hvilken retning man længes aller mest efter at gå, og hvad det i virkeligheden helt-inde- i-knoglerne-agtigt er man ønsker sig, kan være svært nok i forvejen – så når man ved det, er det hul i hovedet ikke at sige det højt, ud i verden.
Det er alt for ofte den lillebittemini-ting som står imellem os selv og det vi allermest ønsker at opnå. Og dét er sguda for tosset. Så husk at du altid har lov til at sige dine ønsker og meninger højt – og at det ofte bare er det, der skal til for at det bliver reelle muligheder for dig!
Læs mere om Sisses mange projekter her (vi ved at hun vil blive glad for at se dig til Græsplæneanalogien i september):
