Der var bare ikke lige én kasse,
der stod ‘Sisse’ på!

Sisse er komiker og tager humor dødsensalvorligt. Hun er også skuespiller, bachelor i pædagogik, freelancer, idémager og så har hun været med på vores netværksforløb i Aarhus i foråret. Hun tilbringer en del tid ude af sin comfortzone, og vi synes hun er sej og modig. Vi håber du vil læse med og blive inspireret af Sisses tanker omkring karriere, humor, kommunikation og feminisme.

Jeg er meget lydhør overfor, hvad der er meningsfuldt for mig – og tvinger mig selv til at forfølge det. Jeg ved godt at det kan lyde provokerende, men jeg synes faktisk ikke det er så vanskeligt endda; for det meste ved vi jo godt, inderst inde, hvad der er det rette at vælge for os selv.

Navn: Sisse Karlsson
Alder: 28 år
Nuv. beskæftigelse: Freelancer hos iambic Intermedia, co-founder i projektet ’min kommune’, komiker og skuespiller.
Uddannelsesbaggrund: Bachelor i Pædagogik fra Københavns Universitet. Privat skuespilundervisning i forskellige forløb.

Hvordan er du endt der, hvor du står i dit arbejdsliv idag?
Jeg har først og fremmest lyttet efter, hvad der gav mening for mig, og forsøgt at modstå presset til at gøre det der umiddelbart virker mest rationelt og fornuftigt. Det driver mig alle mulige steder hen, som jeg ikke selv kan forudse, så jeg tror den bedste forklaring er, at jeg tvinger mig selv til at forfølge det, der giver mening. Jeg ved godt at det kan lyde provokerende, men jeg synes faktisk ikke det er så vanskeligt endda; for det meste ved vi jo godt, inderst inde, hvad der er det rette at vælge for os selv (hvis vi altså gider og tør forholde os til det). At det så indimellem betyder at man skal træffe nogle beslutninger, som kan virke angstprovokerende, irriterende, belemrende og røvtrælse – det er jo en anden sag.

Jeg blevet en del af Zulu Comedy Festivals program i år, hvilket er helt vildt! Det er første gang jeg selv skal skrive og producere et show – og jeg er ved at skide i bukserne over det!

Mere konkret, har jeg beskæftiget mig med så forskellige ting som pædagogik (jeg har en bachelor fra KU), studievejledning, skuespil, sang, videoproduktion, markedsføring og komik, uden på forhånd at vide om eller hvordan, jeg kunne få det til at spille sammen. Det er jeg i færd med nu, og jeg har masser af blod på tanden ift. at få en selvstændig forretning op at køre, hvor jeg trækker på min viden og kvalifikationer fra disse områder. Jeg har været så heldig at få lov at være med på holdet hos iambic Intermedia, et mindre videoproduktionsselskab her i Århus, hvilket har givet mig masser af erfaring og indblik i det, at være selvstændig. Det er jeg super glad for, og nu kan jeg mærke at det trækker, at få lov at starte mig eget.

Samtidig er jeg blevet en del af Zulu Comedy Festivals program i år, og skal både optræde i Aarhus og København, hvilket er helt vildt! Det er første gang jeg selv skal skrive og producere et show – og jeg er ved at skide i bukserne over det! Jeg er så heldig at have helt fantastiske Tilde Maja Frederiksen, som formidabel hjælp i processen, og jeg kunne helt ærligt ikke gøre det uden hendes opmuntrende støtte og inspiration.

Er kvinder virkelig lige så sjove som mænd?
Spørgsmålet i sig selv, synes jeg siger en del om vores opfattelse af køn og humor. Man kan sikkert sagtens konkludere at nej, kvinder er ikke lige så sjove som mænd, for der er langt flere succesfulde mandlige komikere end kvindelige – hvilket må betyde at kvinder er mindre sjove end mænd, eller hvad? I think not! Måske skulle man hellere se således på det;

Der findes mennesker. Nogle er sjove, andre ikke. Jeg synes det er langt mere interessant at beskæftige sig med, hvorfor der ikke er flere kvindelige komikere, og hvordan vores opfattelse af ‘en rigtig kvinde’ har betydning for, hvad en kvinde kan gøre og sige på scenen, sammenlignet med en mand.

Rigtig mange synes det her er en gammel sang, og derfor så meget desto mere nødvendigt at vedholde et fokus på det. I mine øjne bliver spørgsmålet, om kvinder er lige så sjove som mænd, ofte brugt som en konfronterende og nedsættende kommentar, hvor mandlig humor er målestok, og kvinden skal måle sig med det – men igen; hvordan måler vi humor?

Når det så er sagt, ligger der et interessant studie i at undersøge, hvordan publikum reagerer når en kvindelig komiker går på scenen kontra en mandlig; hvad er det for mekanismer der er på spil her? Grunden til at det også er interessant, er jo at humor og komik sker i et samspil, det handler om forforståelser, indforståethed, kultur og forventninger. Når jeg bliver frustreret over den skævvridning jeg oplever, lytter jeg til den geniale ”The Guilty Feminist Podcast” af danske Sofie Hagen og Deborah Frances-White. Den er dejligt meget nede på jorden, og tager et ganske fast greb om alle mulige problematikker, som vi alle sammen kender fra vores hverdag – og sætter i et feministisk perspektiv. Den hjælper mig også til at komme over min frustration omkring, at det er så farligt at kalde sig feminist. Jeg har svært ved at forstå, hvad man er bange for.

Humor, komik og satire noget dødsensalvorligt for mig – og når jeg arbejder med det, er det altid også med en enorm seriøsitet, fordi det, i mine øjne, er ret forpligtende og nødvendigt. Det er ikke sådan at jeg bare sidder og klukker hele tiden.

Hvordan spiller det sammen både at være komiker og karrierekvinde?
Jeg har aldrig oplevet at det har kompromitteret min integritet på arbejdet, eller nogle andre steder. Tværtimod; folk er meget nysgerrige, og tilmed imponerede indimellem. Det er vanvittigt spændende at arbejde med de misforståelser og antagelser om humor, som florerer. Fx at hvis noget er humoristisk, er det også useriøst og latterligt – og dermed kompromitterende. Det mener jeg er en kolossal misforståelse, for humor er med til at skabe dialog, og kan noget helt særligt. Jeg læste et interview med Hella Joof, hvor hun sagde noget helt vidunderligt: “i enhver sjov situation, ligger der også en lille sorg”. Det synes jeg er så hjerteskærende vigtigt.

Humor handler om relationer, til os selv og til hinanden. I gammel tid, havde kongen altid en nar, som kunne ét eller andet særligt, der var nødvendigt. Det var jo forbudt at grine af kongen, og så var det smart at have en nar, som kunne tage lidt af trykket, og gøre det muligt, at have en dialog om de ting, kongen gjorde, som var helt vildt trælse.

For overhovedet at kunne kapere hvor skør, vanvittig, grotesk, uhyggelig og smertefuld verden og livet er, så er vi ganske enkelt nødt til at have humoren med os. Derfor er humor, komik og satire noget dødsensalvorligt for mig – og når jeg arbejder med det, er det altid også med en enorm seriøsitet, fordi det i mine øjne er ret forpligtende og nødvendigt. Det er ikke sådan at jeg bare sidder og klukker hele tiden.

Hvad er du igang med at blive bedre til?
Der er en hel masse ting, jeg hele tiden synes jeg arbejder med. Og sådan er det jo lidt, altså vi bliver ved med at vende tilbage til de der lektier, som vi bare er nødt til at fatte. Jeg tror jeg er i gang med at blive bedre til tre ting, lige for tiden:

  1. Jeg øver mig i at acceptere, at jeg altid vil have en usikkerhed omkring mig selv; om det er godt nok det jeg gør, og om jeg er god nok. Det er lidt halvtungt at snakke om, men jeg tror de fleste af os bakser lidt med det fra tid til anden.
  2. Jeg øver mig i at blive dygtigere til at fatte sådan noget med økonomi, og hvordan jeg kan skabe en bæredygtig forretning for mig selv.
  3. Balance; den famøse balancegang mellem arbejde og restitution. Det er tit enten eller for mig; enten så flueknepper jeg noget til døde og kan slet ikke slippe, fordi jeg bliver overtaget af en perfektionistisk dæmon, eller også ligger jeg fasttømret til sofaen og ser alle seks sæsoner af SATC, og kan ikke fatte at rejse mig og gå i gang med det jeg nu skal. Dér kunne jeg godt ønske mig liiiiiidt mere balance.

Hvad er den største udfordring du har mødt i din karriere indtil nu?
Uden at ville lyde plat, så må jeg efterhånden erkende at jeg ser ’karriere’ som en forgrenet proces mere end en lineær trappe frem mod ét defineret mål. Én af de største udfordringer hænger derfor helt klart sammen med erkendelsen af at jeg ville dygtiggøre mig som skuespiller; jeg var 25 år, og jeg kendte ikke noget til hele den verden, og havde derfor en masse at lære. Den gængse vej at gå, er at søge ind på skuespillerskolerne, og det er hjernedødt svært. Jeg søgte også ind på teaterskolen i Malmö og kom til allersidste runde. Vi var 12 kvinder, og der skulle kun vælges 6. Og som du nok har gættet blev jeg desværre ikke valgt. Månederne omkring optagelsesprøverne er stadig én af de vildeste oplevelser i mit liv.

Grunden til at jeg nævner alt det her som den største udfordring ift. min karriere, er at det har tvunget mig til, kontinuerligt, at skulle holde fast i mig selv; hvad vil jeg, og hvordan vil jeg gøre det? Der er jo sjældent kun én vej og én måde – og jeg har også lært at det i hvert fald for mig sjældent er sådan, at der kun er én ting jeg vil beskæftige mig med.

Det kan være svært at svare på spørgsmålet om ”nåmen hvad laver du så?”- jeg hader at skulle definere alle de ting jeg beskæftiger mig med i én eller anden prioriteret orden. Faktum er, at jeg foretager mig en masse, og at fællesnævneren typisk er, at jeg får lov at bruge mig selv og dét jeg kan på forskellige måder i forskellige sammenhænge.

Det, jeg oplever som den største udfordring i min karriere er: at der ikke lige var én kasse der stod Sisse på, som jeg kunne sætte mig i.

Jeg plejer at svare alt muligt forskelligt på spørgsmålet om hvad jeg laver, eller hvad min baggrund er. Nogle gange kalder jeg mig selv en blæksprutte, andre gange en slags paraplyorganisation.

Hvornår er du senest gået ud af din “comfort zone” – og hvad skete der?
Jeg er måske lidt afhængig af at søge yderkanten af min comfort zone i visse henseender, så det sker relativt ofte. De gange jeg går på scenen som stand-upper er jeg altid på kanten af min comfort zone, og sådan er det egentlig også når jeg skriver materiale og skal præsentere nye idéer. Det er især i sammenhænge hvor jeg giver meget af mig selv, og det er nok egentlig fordi jeg er en ret følsom skabning, så den slags kræver bare en masse krudt. Hvis jeg skal nævne én af de rigtig store, som sådan er sket for nylig, så var det da jeg havde min debut som stand-upper til open mic på NyV58 i oktober måned 2015.

Jeg kunne have kastet op lige i hovedet på publikum af nervøsitet, men jeg vidste jo bare at jeg ganske enkelt måtte gøre det. Mit succeskriterium for debutten var også, at jeg skulle klare det uden at brække mig eller besvime på scenen (ikke et ord om at folks skulle synes jeg var sjov!).

I den nærmeste fremtid ved jeg, at jeg kommer til at skulle tackle det at være uden for min comfort zone igen til Zulu Comedy Festival. Mit show hedder Græsplæneanalogien, og jeg glæder mig som en vanvittig til at vise det til verden!

Hvilken beskrivelse af dig selv, er du aller mest glad for at have hørt fra andre?
Det er et vildt svært spørgsmål! Jeg har grublet og grublet over det. Langt om længe er jeg kommet frem til, at det ikke nødvendigvis handler om hvad der bliver sagt, men hvem der siger det, og hvordan det vækker genklang hos mig selv.

Det der især gør mig glad, er når mennesker som er vigtige for mig i mit liv, fortæller mig at jeg har gjort et forskel ved at være der for dem. Så er det lige som om hjertet vokser lidt.

Noget andet jeg kan huske har gjort rigtig stort indtryk, var én af de første gange jeg fik skuespilundervisning og min lærer (som jeg husker det, med stor begejstring) påpegede at jeg havde komisk talent. Det betød vanvittigt meget, fordi det cementerede at jeg rent faktisk havde et grundlag for at arbejde videre med skuespillet, at det ikke bare var en fiks idé – og at det her med komikken var noget særligt og fint, som jeg skulle dyrke og passe på. På den måde er det vigtigt for mig, at have folk omkring mig, som jeg kan lære af.

Selvom den opmærksomhed man kan være heldig at få på scenen naturligvis kommer til at fungere som en form for skulderklap, så synes jeg også der kan opstå en dybere forbindelse; når jeg laver skøre, skæve og småvanvittige ting med comedy, og andre mennesker rent faktisk finder det underholdende, så oplever jeg det også som om, at vi mødes ét eller andet sted i en kommunikation om den tossede verden vi lever i, og genkender hinanden og os selv i dét vi griner af. Det har vanvittigt stor betydning for mig.

Hvorfor har du meldt dig ind i Ladies First Netværksforløb og hvad har du fået ud af at deltage?
Jeg tror den vigtigste grund er, at jeg virkelig tror på ’netværk’, og har erkendt den styrke og betydning ens netværk har. Det handler om at knytte forbindelser og bevare en åbenhed, som kan tage én steder man ikke selv havde kunnet planlægge. Jeg har fået rigtig meget ud af det; jeg er blevet udfordret og har mødt nogle kvinder som uundgåeligt har skubbet til mig i forskellige retninger. Noget jeg synes vi er rigtig gode til, er at bekræfte hinanden og huske at sige det højt, hvis vi ser potentiale og muligheder for hinanden – det er super fedt! Derfor føler jeg også jeg er blevet bekræftet og støttet ret meget, bl.a. er jeg blevet kontaktet af en vanvittigt dygtig fotograf, som synes hun kunne se noget interessant i mig, og derfor gerne ville bruge mig til sit portfolio. Jeg kan altid bruge nye billeder – men at hun oven i købet er noget af det sødeste, er det bedste af det hele!

Det aller vildeste er nok, at jeg efter det obligatoriske netværksoplæg for min netværksgruppe, hoppede jeg ud i at udvikle mit eget show til Zulu Comedy Festival. Egentlig holdt jeg bare et lille foredrag og fortalte om dét jeg lige havde på hjerte – men under kommentarerne efterfølgende kunne jeg mærke at der var noget her, jeg kunne arbejde videre med. Da én af mine fantastiske medkvinder rådede mig til, at skabe mine egne rammer for det jeg gerne vil, kunne jeg især mærke at der skulle handles.

Og det er jo dét, der er magien – nogle gange skal der ikke mere end en enkelt sætning til, og et menneske som har åbnet øjnene og lige set noget i én.

Hvad er dit bedste råd til vores medlemmer?
Mit vigtigste og bedste råd er, at huske at sige det højt, man ønsker sig. Alene det, rent faktisk at kunne mærke hvad det er man gerne vil, i hvilken retning man længes aller mest efter at gå, og hvad det i virkeligheden helt-inde- i-knoglerne-agtigt er man ønsker sig, kan være svært nok i forvejen – så når man ved det, er det hul i hovedet ikke at sige det højt, ud i verden.

Det er alt for ofte den lillebittemini-ting som står imellem os selv og det vi allermest ønsker at opnå. Og dét er sguda for tosset. Så husk at du altid har lov til at sige dine ønsker og meninger højt – og at det ofte bare er det, der skal til for at det bliver reelle muligheder for dig!

Læs mere om Sisses mange projekter her (vi ved at hun vil blive glad for at se dig til Græsplæneanalogien i september):

13432199_283609495314888_6486359282565914574_n

5 Comments

  • Franbub siger:

    Acquisto Viagra On Line Rischi Finasteride Where To Purchase [url=http://buycialonline.com]buy cialis online[/url] Prix Xenical Espagne

  • Franbub siger:

    Viagra X Donne Prospecto Cialis 20 Mg [url=http://cialvia.com]generic cialis from india[/url] Need Isotretinoin Isotret Best Website Overseas Cialis 60 Ans Cialis Montreal Kijiji

  • Franbub siger:

    Bacterial Infection Keflex [url=http://cialonlineno.com]online cialis[/url] Ibilex Cephalexin Std Priligy 30mg Prix

  • Franbub siger:

    Achat Viagra Pour Homme Amoxicillin Vs Ciprofloxacin Cephalexin Feline [url=http://sildenaf75mg.com]viagra online prescription[/url] Efectos Secundarios De La Cialis Roaccutane Buy Pyridium Online No Prescription Needed

  • Franbub siger:

    Stendra In Internet Zithromax Powder For Chlamydia [url=http://brandciali.com]cialis 5 mg[/url] Pattaya Kamagra Brand Prednisone Online

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *