Hellere gøre noget man fortryder,
end fortryde noget man aldrig fik gjort!

Marianne Vagn Pedersen er sociolog med speciale i køn og ledelse, og så er hun indehaver af virksomheden MarKant, hvor hun arbejder med ledelsesudvikling, ressourceoptimering og forandringsprocessermed særligt fokus på diversitet i (top-)ledelse. Onsdag 29. april 2014 er hun en af vores to spændende oplægsholdere ved vores første netværksmøde i Aalborg – og vi har stillet hende 3 skarpe spørgsmål forud for arrangementet, hvor hun bl.a. vil tale om kvinder, karriere og netværk.


Hvad betyder karriere for dig?
Karriere handler for mig om, at kunne arbejde med det, der betyder noget for mig og som udfordrer mig både personligt og fagligt. Vi bruger så mange af vores vågne timer på arbejdspladsen/med vores arbejde og derfor er det vigtigt for mig, at jeg får energi af det jeg beskæftiger mig med. Jeg har aldrig haft en egentlig karriereplan, men har opsøgt de muligheder, der har været undervejs. Det betyder, at jeg i dag er så priviligeret, at jeg har kunnet gøre min store interesse for at skabe udvikling, vækst og værdi for andre, til min levevej.

Man kan ikke altid  vide, hvornår man kan få brug for sit netværk. Derfor er det afgørende, at man kontinuerligt plejer og vedligeholder det.

Skærmbillede 2015-04-13 kl. 17.05.41Hvornår har du haft allermest brug for dit netværk?
Det er altid vigtigt at pleje sit netværk – det handler både om at bidrage og tage imod, når muligheden byder sig. Og da man ikke altid kan vide, hvornår man kan få brug for sit netværk, er det afgørende, at man kontinuerligt plejer og vedligeholder det. Det var bl.a. mit netværk, der var medvirkende til at jeg fik en forsideartikel i Magasinet Finans og en artikel i Magisterbladet kort efter jeg havde etableret min selvstændige virksomhed. Det har været guld værd for min eksponering og mit forretningsmæssige virke. Samtidig har jeg via anbefalinger i mit netværk fået en kontakt med et større konsulenthus, der ligeledes giver mig spændende og udfordrende opgaver.
.
Hvad er den vigtigste erfaring du har gjort dig i dit arbejdsliv?
Det er svært at fremhæve en enkelt erfaring, men hvis jeg alligevel skal pege på én erfaring, der har betyder særlig meget for mig, så er det at man løbende mærker efter om man får energi af det, man beskæftiger sig med, eller om det tapper en for energi. De beslutninger jeg har truffet undervejs i mit arbejdsliv er truffet ud fra devisen: Det er bedre at gøre noget man fortryder, end at fortryde noget man aldrig fik gjort! Det var også dét, der var udslagsgivende, da jeg som 43-årig skiftede et (forholdsvist) sikkert og vellønnet job i den finansielle sektor ud med en 5-årig universitetsuddannelse på SU. Hvis man oplever at energien ikke længere er til stede i det man arbejder med, så må man gøre noget ved det – på den ene eller på den anden måde!

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *