Sjæl og charme i fars fodspor

Blog

13. november 2015
| Portræt | Selvstændig

Sjæl og charme i fars fodspor

Som barn hjalp hun altid sin far i køkkenet og på gulvet i Café Vestergade 42. Nu er hun 26 år, og har overtaget driften og ledelsen af den charmerende café på hjørnet af Vestergade og Grønnegade i Aarhus. Nora har gjort caféen røgfri og bl.a. indført et fransk frokostkort, men det vigtigste for hende er at bevare caféens sjæl og de mange stamgæster.

Nora Lafifi Winkler, 26 år, er indehaver af Café Vestergade 42 og har folkeskolen som uddannelse i bagagen. 

Ladies First vil skabe og fremvise flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter inden for emnet arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og fremhævet - læs med her. 

Hvordan er du endt som indehaver af Café Vestergade 42?

Min far har drevet caféen i 18 år, men stod desværre i en situation i foråret 2015 der gjorde at han ikke længere kunne drive den som hidtil. Jeg boede i København, da han tilbød mig at overtage Caféen, og det tog mig ikke mere end en uge at beslutte mig for at flytte tilbage til Århus efter næsten 7 års eventyr i København.

Det har altid været en drøm for mig at overtage Café Vestergade, eller starte mit eget sted. Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle starte i så ung en alder, men jeg fik en mulighed jeg ikke kunne sige nej til, og jeg tænkte, hvorfor vente?

Jeg har altid vidst at jeg ville være i restaurationsbranchen - det er et fag der altid har interesseret mig meget. Som barn har jeg stort set altid hjulpet min far på Café Vestergade - både i køkkenet og på ”gulvet”.  Og siden da har jeg arbejdet på diverse restauranter, natklubber og hoteller .

Hvad er der sket med caféen siden du overtog?
Jeg har altid været forelsket i Caféens sjæl og ville ikke ”ødelægge” charmen. Der skulle selvfølgelig lige males og gøres ved, men jeg ville gerne bibeholde caféens charme. Jeg har også gjort caféen røgfri og startet et lille fransk frokostkort op, der på sigt skal udvides, så der kommer til at blive serveret mad om aftenen.

cafevestergade42

Hvad er fremtidsdrømmene for caféen?
Mine drømme for Caféen er, at det skal blive mere et spisested (men ikke restaurant). Jeg har allerede leget lidt med tankerne om at åbne et sted mere, men det bliver ikke lige foreløbigt - nok først om et par år.

Hvad betyder det for dig, at du har overtaget caféen efter din far?
Der ligger selvfølgelig et stort ansvar på mig, idet at der er min far der har været indehaver af Caféen i næsten 18 år. Den kæmpe goodwill jeg har overtaget Caféen med fra stamgæsterne, er jo min fars hårde arbejde der har båret frugt, og det har jeg den største respekt for!

På en måde løfter jeg arven videre, men der er også kommet andre boller på suppen. Min far og jeg har kæmpe respekt for hinanden, og han arbejder stadig bag baren nu. Jeg fortæller ikke ham hvad skal lave når han er på arbejde, for han har prøvet det hele før 😉

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Jeg møder typisk ind om formiddagen, gør rent, bager kager og åbner kl 12.00. Vi har virkelig mange stamgæster, og jeg elsker at hilse på og høre om de har haft en god dag - nogle er mere snaksalige end andre. Jeg står primært i køkkenet og laver mad, samt bestiller vare og hjælper vores gæster.

Det havde aldrig kunne lade sig gøre uden alle dem som hjælper og støtter HPF.

Hvad er du mest stolt af at have opnået?
Jeg er stolt af at være min egen chef i en ung alder. Og jeg er stolt af at have nogle af de bedste stamgæster i Århus, det gør at jeg virkelig har lyst til at give den en ekstra skalle.

Hvad har været den største udfordring for dig i dit “nye job”?
Det har nok været at sige farvel til København, jeg elsker den by og det er meget mærkelig for mig at flytte tilbage til Århus, trods der er min hjemby. Jeg håber at Århus en dag vil have den samme ”gå ud” kultur som der er at finde i hovedstaden.

Hvad er du i gang med at blive bedre til?
Organiserer og planlægning er helt sikkert noget af det jeg skal blive bedre til. Og det skal jeg nok blive.

Jeg vil gerne være den leder der får de ansatte til at lige gøre det ekstra. At få de ansatte til at stole på deres egen mavefornemmelse og sørge for at de ikke er bange for at træffe egne beslutninger.

Hvad tænker du om at være leder - og har du gjort dig nogle overvejelser om, hvilken type leder du er eller gerne vil være?
Det er nyt for mig til at stå som leder lige pludselig. Jeg vil gerne være den leder der får de ansatte til at lige gøre det ekstra. At få de ansatte til at stole på deres egen mavefornemmelse og sørge for at de ikke er bange for at træffe egne beslutninger. Det er vigtigt for mig, at vi alle har det godt på caféen og kan tale konstruktivt sammen.

Hvorfor skal folk komme på Café Vestergade 42 frem for Aarhus andre caféer?

For mig er Caféen et åndehul i Århus, hvor der er plads til alle typer mennesker. Unge som gamle, mine gæster får en udsøgt betjening med venlighed og kærlighed – derfor 🙂

Du kan se det nye Café Vestergade 42, og møde Nora bag baren, til vores netværksmiddag i Aarhus fredag 20. november, hvor vi holder efterfesten i de charmerende rammer!